Mere sundhedspersonale skal involveres i at opdage rygsøjlegigt tidligt

Patienter får ofte stillet diagnosen med rygsøjlegigt med betydelig diagnostisk forsinkelse.

Mænd får i gennemsnit stillet diagnosen 6,5 år efter de første symptomer, og for kvinder tager det ofte endnu længere – i gennemsnit 8,8 år.

Problemet med den sene diagnose er, at der rent faktisk findes behandlinger til personer med rygsøjlegigt, der derfor går rundt med ondt i ryggen i længere tid, end det måske er nødvendigt, eller med mere ondt i ryggen, end de bør.

Problemet er også, at patienterne ofte drukner i den store gruppe af patienter med ondt i ryggen, men nu vil reumatologer have hjælp fra almen praktiserende læger og andet sundhedspersonale til at identificere personer med rygsøjlegigt hurtigere.

Formålet er at sætte ind med et tilbud om behandling hurtigere, og inden rygsmerterne bliver for svære at håndtere.

»Vi vil gerne sætte ind med et rehabiliteringstilbud, men det kræver, at vi kan identificere patienter med rygsøjlegigt tidligt. Derfor har vi lavet denne opmærksomhedskampagne for at få vores kollegaer indenfor andre grene af sundhedsvæsenet til i højere grad at være opmærksomme på, når borgere har symptomer på rygsøjlegigt,« forklarer en af forskerne bag forskningen, postdoc Kirsten Lykke Knak fra Dansk Gigthospital.

Dele af projektet er beskrevet i denne artikel i Journal of Clinical Medicine.

Svært at stille diagnosen med rygsøjlegigt

En anden af forskerne bag forskningsarbejdet, reumatolog og ph.d.-studerende Georg Kröber, forklarer, at det er problematisk, at patienter med rygsøjlegigt drukner i mængden af patienter med ondt i ryggen, fordi det netop er muligt at gøre noget for disse patienter.

Undervisningen foregår på nogle fyraftensmøder, men vi må erkende, at vi indtil nu har haft svært ved at rekruttere de praktiserende læger. Men tanken er, at de skal uddannes i at genkende symptomer, der adskiller rygsøjlegigt fra andre former for ondt i ryggen

Kirsten Lykke Knak, postdoc, Dansk Gigthospital

Symptomerne på rygsøjlegigt er ikke nødvendigvis meget anderledes end ved andre former for rygsmerter, og derfor kræver det mistanke om denne specifikke diagnose, før patienterne kommer i kyndig udredning og får stillet diagnosen.

Et yderligere problem i forhold til at stille diagnosen er, at det kan være meget svært i de tidlige stadier.

Først i det senere sygdomsforløb bliver det tydeligt ved en røntgenundersøgelse, om patienten rent faktisk har rygsøjlegigt eller ej.

»Formålet med at lave denne kampagne er at få opbygget en kohorte af patienter, som vi fanger tidligt i forløbet og tilbyder rehabilitering for at se, hvordan deres sygdom og smerter udvikler sig,« forklarer Georg Kröber.

Inviteres til kursus i at genkende tegn

Opmærksomhedskampagnen beror på invitation til informationsmøder målrettet for eksempel fysioterapeuter, alment praktiserende læger og andre medicinske specialer, der behandler patienter med beslægtede sygdomme, for eksempel hudlæger, mavetarmlæger, øjenlæger eller kiropraktorer.

Opmærksomhedskampagnerne har til formål at øge de sundhedsprofessionelles viden om, hvad de skal være opmærksomme på hos deres patienter med ondt i ryggen.

Det kan dreje sig om specifikke smertekarakteristika eller undersøgelser for stivhed i nakke og ryg.

»Undervisningen foregår på nogle fyraftensmøder, men vi må erkende, at vi indtil nu har haft svært ved at rekruttere de praktiserende læger. Men tanken er, at de skal uddannes i at genkende symptomer, der adskiller rygsøjlegigt fra andre former for ondt i ryggen, og dermed får bedre forståelse af, hvornår de skal henvise,« siger Kirsten Lykke Knak.

Patienter med mistanke skal have tidlig intervention

Formålet med kampagnen er som sagt at etablere en kohorte med tidlig diagnosticeret rygsøjlegigt, altså inden det kan ses på røntgen.

Når patienter får stillet en diagnose med rygsøjlegigt ud fra en røntgenundersøgelse, kan de få vederlagsfri fysioterapi, men som det ser ud i dag, er der ikke gode tilbud til dem, hvor der er mistanke om en diagnose tidligere.

Lige nu er interventionen ved at blive afprøvet i et mindre studie. I tilfælde af lovende resultater og en tilstrækkelig rekruttering planlægger vi at tilpasse interventionen efter behov og teste effekten af interventionen i et lodtrækningsforsøg

Kirsten Lykke Knak, postdoc, Dansk Gigthospital

I det store studie (SPINCODE) vil forskerne tilbyde patienterne tidlig fysioterapi, da andre undersøgelser har vist, at selvom man endnu ikke har fået stillet diagnosen rygsøjlegigt, kan symptombyrden i forhold til smerte, udtalt træthed, fysisk funktion og lav livskvalitet være tilsvarende.

»Vi vil gerne sætte ind med det her rehabiliteringstilbud, der er udviklet på baggrund af den gældende evidens for, hvad der kan have effekt. Det drejer sig om personcentreret rådgivning om træning, hjælp til arbejdsstilling, hjælp til bedre søvn, eller hvad den enkelte har af udfordringer relateret til mistanken om rygsøjlegigt. Rehabiliteringstilbuddet inkluderer hjælp fra fysioterapeuter, sygeplejersker mm. Det er noget, der går ud over det, som man kan få tilbudt fra egen læge, ligesom forsøgsdeltagerne også selv bliver uddannet i, hvad de selv kan gøre,« forklarer Georg Kröber.

Inklusion stadigvæk i gang

Det er sigtet med SPINCODE, at et sted mellem 100 og 200 personer med tidligt mistænkt rygsøjlegigt skal deltage.

Forskerne vil i studiet undersøge, hvordan interventionen påvirker forskellige markører, for eksempel livskvalitet, arbejdsevne, fysisk funktion, smerter mm.

Forsøgsdeltagerne vil blive fulgt i to år (selve interventionen varer seks mdr.), hvori forskerne også vil granske undersøgelsesteknikker til at stille diagnosen med rygsøjlegigt tidligere, end det er muligt ved røntgen.

Kirsten Lykke Knak forklarer, at det langt fra vil være alle patienter, som deltager i studiet, der vil ende med at få stillet en diagnose med rygsøjlegigt, men interventionen vil formentlig gavne de fleste, da fysisk aktivitet og træning anbefales både til patienter med kroniske rygsmerter og patienter med rygsøjlegigt.

Og så er der selvfølgelige spørgsmålet om økonomiske ressourcer.

»Lige nu er interventionen ved at blive afprøvet i et mindre studie. I tilfælde af lovende resultater og en tilstrækkelig rekruttering planlægger vi at tilpasse interventionen efter behov og teste effekten af interventionen i et lodtrækningsforsøg. Her vil en økonomisk analyse også indgå,« siger Kirsten Lykke Knak.

Indtil videre har forskerne 12 patienter med i SPINCODE. Inklusionen løber frem til 2026.