Medicinrådet skal vejlede praktiserende læger

I weekenden indgik regeringen og Danske Regioner en ny økonomiaftale, som sikrer regionerne 2,1 mia. kr. mere til sundhed næste år.

Regionerne bliver samtidig tilført 600 mio. kroner ekstra i år på grund af de store stigninger i udgifter til medicin. I aftalen er der også fokuseret på redskaber, som skal hjælpe med at styre de høje medicinudgifter.

Fremover skal Medicinrådet eksempelvis stå for at vejlede alment praktiserende læger om udskrivning af tilskudsmedicin.

Jørgen Schøler Kristensen, formand for Medicinrådet, byder den nye opgave velkommen og peger på, at det kan give mere sammenhæng.

»Der er mange, som taler om sammenhæng i sundhedsvæsenet på tværs af sektorer. I et sammenhængsperspektiv er det måske naturligt, at vi i Medicinrådet får opgaven med også at rådgive og kommunikere med de praktiserende læger.«

»Så vi kan godt se, at der kan være synergi i at lægge opgaven over til os. Og vi vil gerne overtage den,« siger Jørgen Schøler Kristensen.

Se på strukturen

Der sidder i øjeblikket ikke nogen praktiserende læger i Medicinrådet, som har 16 medlemmer og fire observatører.

Hvorvidt rådet skal omorganiseres og have en eller flere repræsentanter for almen praksis ind for at kunne varetage den nye opgave, kan Jørgen Schøler Kristensen ikke svare på endnu.

»Vi ved ikke så meget ud over det, der står i aftaleteksten. Vi går nu i gang med at se på, hvordan det skal struktureres,« siger Jørgen Schøler Kristensen og fortsætter:

»Men vi er nødt til først at finde ud af, hvilken slags opgave det er, som vi skal overtage. Og vi skal selvfølgelig også høre, hvordan de, som har haft opgaven indtil nu, har løst den.«

Kritik fra Lif

Indtil nu har opgaven med at vejlede alment praktiserende læger om udskrivning af tilskudsmedicin ligget hos Indsatser for Rationel Farmakoterapi i regi af Sundhedsstyrelsen.

Men det stopper fra 2025. Det vækker kritik fra Lægemiddelindustriforeningen (Lif), at opgaven bliver flyttet væk fra Sundhedsstyrelsen.

»Vi kan kun antage, at man vil lave et helt nyt Medicinråd. Det nuværende har til opgave at vurdere de økonomiske aspekter af ibrugtagning af nye lægemidler på sygehusområdet. Sammensætningen af rådet og den faglige inddragelse er ikke indrettet på at rådgive almen praksis,« siger Ida Sofie Jensen, koncernchef i Lif, i en pressemeddelelse.

Ida Sofie Jensen ærgrer sig også over, at aftalen ikke indeholder en medicingaranti.

»Det er afgørende for regionernes muligheder for at drive et effektivt sundhedsvæsen, at der er forudsigelighed omkring økonomien.«

»Derfor har både vi og Danske Regioner bragt ønsket om en medicingaranti op i forbindelse med årets økonomiforhandlinger, så staten påtager sig en del af det økonomiske ansvar, hvis prognoserne ikke holder. Desværre har man ikke kunnet nå til enighed om sådan en model,« siger Ida Sofie Jensen, som dog er positiv over, at aftalen sikrer regionerne flere midler til sundhedsområdet.

Muligheder til Amgros

Udover at Medicinrådet overtager en ny opgave, så vil aftaleparterne eksempelvis også give indkøbsorganisationen Amgros nye muligheder for at forhandle priser.

Mere konkret vil regeringen og Danske Regioner gerne give Amgros mulighed for at forhandle rabatter på ‘udvalgte lægemidler’ i tilskudssystemet.

»De lægemidler, der kan kandidere til forhandling, er nye, dyre lægemidler, hvor der ansøges om generelt tilskud og lægemidler, der undergår revurdering af tilskud eller udlægges til behandling i praksissektoren,« står der i aftalen.

Det er under forudsætning af, at det vurderes at ‘lede til lavere samlede regionale udgifter til tilskudsmedicin’.

Regionernes udgifter til medicin er også steget markant den seneste tid. I år forventer Danske Regioner, at medicinudgifterne kommer til at stige med 400 mio. kroner.

Det er hovedsageligt udgifter til tilskudsmedicin, der driver stigningen. Eksempelvis til blodfortyndende medicin, diabetes- og ADHD-medicin. I 2024 forventer Danske Regioner samlet set at have medicinudgifter for 18,4 mia. kroner.

Midler til HTA-forordning

I aftalen er der også afsat midler til at implementere den kommende HTA-forordning, som står for Health Technology Assessment, i Danske Regioner.

I 2024 er der afsat 2,5 mio. kroner, mens der er afsat 9,5 mio. kroner i 2025. Det er i januar 2025, at EU’s HTA-forordning træder i kraft.

I første omgang vil den omfatte nye kræftlægemidler og avancerede medicinske terapier eller såkaldte ATMP’er, som skal vurderes i en fælles EU-procedure.

I Danmark er Medicinrådet sammen med Lægemiddelstyrelsen, Sundhedsstyrelsen og Behandlingsrådet de nationale HTA-aktører.

Læs hele aftalen her.