»Man behøver ikke flytte ud på en mark for at arbejde i et udkantsområde«

I 2019 fortalte praktiserende læge Jannik Falhof åbent om, at han havde mistet en halv lægeløn på at flytte sin lægepraksis fra hjertet af Aarhus til spidsen af Djursland.

Senere samme år gik Anders Beich som formand for Dansk Selskab for Almen Medicin på scenen til Lægedage og foreslog, at praktiserende læger i områder med mange syge patienter skal have færre patienter end deres kolleger for at kunne opretholde den samme indtjening.

Men selvom fem år nu er gået, er det fortsat en præmis for arbejdslivet i almen praksis, at det bedre kan betale sig at være praktiserende læge for de unge og raske, end de gamle og syge.

»Vi har længe kendt til den åbenlyse uretfærdighed i, at indtjeningen som praktiserende læge bliver lavere, jo mere syge vores patienter er. Men man har ikke gjort noget ved det. Det har handlet for meget om at pleje særinteresser, og det har gjort det tæt på umuligt at flytte ressourcerne i sundhedsvæsenet derhen, hvor der er mest brug for dem,« siger Jannik Falhof, praktiserende læge i Grenaa.

Ny omfordeling på vej

For første gang i mange år er både Anders Beich og Jannik Falhof dog særdeles positivt stemt over den retning, som de politiske vinde blæser.

Baggrunden er regeringens udspil til en ny sundhedsreform, der blev præsenteret i sidste uge, og som lægger op til en omfordeling af ressourcerne i sundhedsvæsenet.

Jeg synes, at der er nogle overraskende gode takter i udspillet. Der er tale om et opgør med den måde, vi har gjort tingene på hidtil

Jannik Falhof, praktiserende læge, Grenaa

Regeringen ønsker blandt andet at prioritere et større milliardbeløb til udvikling af de nære og almenmedicinske tilbud, som særligt skal komme områder med lægemangel til gavn.

Det gælder eksempelvis Lolland, Guldborgsund og Vordingborg Kommune, hvor regeringens ambition er, at de forbedrede arbejdsvilkår med mere tid til patienterne, vil betyde, at der i 2030 vil være 45 pct. flere praktiserende læger end i dag.

»Jeg synes, at der er nogle overraskende gode takter i udspillet. Der er tale om et opgør med den måde, vi har gjort tingene på hidtil. Man flytter ressourcer fra sygehusene og ud i det nære sundhedsvæsen, mens de fleste ressourcer skal bruges helt derude, hvor patienterne har mest brug for dem,« siger Jannik Falhof.

En svækkelse af PLO

Isoleret set ser regeringens sundhedsreform dog ikke ud til at styrke Praktiserende Lægers Organisation (PLO) magtpolitisk. Måske snarere tværtimod.

Blandt andet lægger regeringen op til, at en smallere central rammeaftale skal erstatte overenskomsten for almen praksis. Men ifølge Anders Beich er det ikke det væsentligste.

»Det gider jeg ikke hidse mig op over. Det nytter ikke noget, at vi stiller os på hælene og siger, at vi ikke vil lave om på noget. Nogle læger siger i deres ramme alvor, at de ikke kan lide forandring, men det, vi har brug for, er positiv forandring. Derfor er det vigtigt, at vi stiller os positivt an som læger. Det har PLO jo også gjort, velvidende at organisationen ser ud til at tabe noget magt,« siger Anders Beich, praktiserende læge i Nysted.

Bor begge i København

For at sikre at flere praktiserende læger nedsætter sig i udkantsområder lægger regeringen også op til, at det skal være markant sværere at få lægepraksis i de større byer end i dag med en langt strammere styring af ydernumrene.

Men i stedet for at fokusere på at lægefamilier nu rives op med rode, så bør debatten ifølge Anders Beich og Jannik Falhof i stedet handle om, hvordan rammerne om arbejdslivet i provinsen kan gøres mere attraktive for den yngre generation af praktiserende læger.

En tung patient er en spændende patient, der ikke er tid nok til. Men rammerne skal være til at overskue

Anders Beich, praktiserende læge, Nysted

Og her er en større pose penge ikke nok, selvom det er et vigtigt skridt på vejen.

»Når jeg underviser på speciallægeuddannelsen, kan jeg høre, at de yngre læger synes, at det er spændende at tage sig af folk med multisygdom. En tung patient er en spændende patient, der ikke er tid nok til. Men rammerne skal være til at overskue,« siger Anders Beich og understreger, at man ikke behøver at flytte ‘ud på en mark’ for at arbejde i et lægefattigt område.

Selv bor Anders Beich og Jannik Falhof begge i København, men arbejder på Lolland og Djursland.

»I Grenaa har vi, ligesom lægerne i Nysted, en bus, som henter mange af vores læger og ansatte inde i Aarhus hver morgen. De arbejder undervejs og tager så fra Grenaa igen kl. 15 for at være tilbage i Aarhus kl. 16. Sådan nogle løsninger skal vi i langt højere grad kigge på, hvis vi skal lokke flere yngre speciallæger ud fra byerne,« siger Jannik Falhof.

Kan ikke vente til 2027

Selvom regeringen nu har skabt et lovende fundament for fremtidens almen praksis, så frygter Anders Beich dog fortsat, at udviklingen vil gå for langsomt.

I Nysted overtager lægerne ved årsskiftet en lægeklinik i Sakskøbing, hvor 13 pct. af borgerne i Guldborgsund Kommune har hjemme. To ud af de tre nuværende læger er over 70 år og har holdt dørene åbne gennem længere tid, selvom de i princippet burde være seks læger om de 7.500 patienter.

»Mange praktiserende læger i de lægefattige områder kunne i princippet gå på pension i morgen. Samtidig skal vi have markant flere yngre læger til at vælge almen medicin som speciale, hvis vi skal være 5.000 praktiserende læger i 2035. Derfor er det afgørende, at vi rykker nu,« siger Anders Beich.

Særligt ærgrer han sig over, at den bebudede reform af honorarstrukturen i almen praksis nu først ser ud til at træde i kraft i 2027, ifølge regeringens udspil.

PLO og Danske Regioner nedsatte honorarstrukturådet tilbage i 2021, og de anbefalinger har nu ligget klar i halvandet år.

»Incitamentet bag den nuværende honorarstruktur er jo pervers. Jo flere raske mennesker du har i din portefølje, jo flere penge tjener du. Det må vi have lavet om hurtigst muligt,« siger Anders Beich.

Han skyder især på de forløbsydelser, der giver den praktiserende læge et fast årligt beløb for at passe patienter med KOL og diabetes uanset antallet af kontakter hos egen læge.

»Forløbsydelserne er en kræftknude i vores overenskomst i forhold til ulighed i sundhed. Det er helt vildt, hvad det har betydet. Når vi har patienter på forløbsydelse nede hos os, så er det 100 pct. sikkert, at det er en underskudsforretning. Patienterne har fået turarmbånd, selvom deres kroniske sygdom i virkeligheden kun udgør en mindre del af patientens sygdomsbillede,« siger Anders Beich.