Malene Nepper i ny debatbog: Det skal være muligt at passe sit syge barn selv

Vi trænger til nye regler for, hvor mange fridage man har ret til for at kunne passe sit syge barn. Det er budskabet fra den kommende praktiserende læge Malene Lindholmer Nepper, der har skrevet et kapitel i en ny debatbog.

Bogen bærer titlen ‘Sådan gør vi det lidt bedre’ og består af perspektiver fra 12 fagforeningsfolk og familiepolitiske debattører, som hver bidrager med et kapitel om en selvvalgt problemstilling, hvor de mener, at børnefamilierne er sat under pres af de politiske rammer.

I bogen stiller Malene Lindholmer Nepper spørgsmålet om, hvordan familielivet kan fungere bedre i den hverdag, som forældre i Danmark har i dag. Til dagligt er hun formand for FYAM og under hoveduddannelse i almen medicin. Det betyder, at hun til hverdag står over for mange forældre, der mangler fridage til at passe deres syge barn.

»I mit arbejde i almen praksis møder jeg jævnligt småbørnsforældre, som søger efter en løsning for deres syge børn. De kommer til mig for hurtig lindring eller svar på, hvor længe sygdommen varer. Oftest er jeg er nødt til at sende dem hjem uden hverken svar eller løsning,« siger hun.

Selvom Malene Lindholmer Nepper som læge erkender, at mange børnesygdomme tager den tid de tager, kan hun sagtens spejle sig i det pres småbørnsforældrene står i, når børnene er syge.

Barnets første sygedag

Nogle overenskomster giver ret til to eller flere dages fravær med løn. Hvis begge forældre har ret til at holde fri, er det kun den ene, der kan få helt eller delvist fri på barnets sygedage. Der kan altså ikke være en første sygedag, anden sygedag osv. for både far og mor i samme sygdomsperiode.

Kilde: Borger.dk.

»Når jeg giver forældrene besked om, at jeg ikke kan hjælpe, kan jeg mærke desperationen hos dem. For de fridage, som de har ret til i forbindelse med barnets sygdom, er for længst opbrugt. Sådan en situation viser med al tydelighed, at vi har overenskomster, der ikke står mål med den virkelighed, vi lever i,« siger hun.

Lægekitlen kan have flere farver

Når forældrene har opbrugt de to dage, som de har ret til ved et barns sygdom, og barnet fortsat ikke er raskt, føler mange sig tvunget til selv at melde sig syge. Det viser en undersøgelse fra BUPL fra 2024, hvor mere end halvdelen af landets forældre til børn op til seks år har meldt sig syge på deres arbejdsplads for at kunne passe deres syge børn.

Det flugter fuldstændigt med Malene Lindholmer Neppers egen oplevelse af, hvordan forældrene løser det. Og der er hun bundet af et ansvar som læge, mener hun.

»Jeg synes, det er at presse børnefamilierne hårdt, når vilkårene dikterer, at ens barn kun kan være syg i to dage. De nuværende regler skader både børn og forældre, og jeg føler, at det er mit ansvar som læge at råbe op om det her strukturelle problem,« lyder det.

En anden måde, som forældre ynder at løse det på, når deres børn er syge, er at sende halvsyge børn i institution. I hvert fald viser samme undersøgelse fra BUPL, at over 17 pct. af de adspurgte havde afleveret et sygt barn i daginstitution inden for de seneste 12 måneder. I over 80 pct. af tilfældene var grunden, at forældrene hverken havde pasningsmuligheder eller mulighed for selv at blive hjemme.

»Det er jo ikke en god løsning at sende sit syge barn af sted i institution. Så risikerer vi allesammen at blive smittede, og det slår ringe i vandet, når syge børn ikke bliver hjemme i sengen og får den nødvendige omsorg,« siger hun.

Jeg vil lade det være op til politikerne at bestemme, hvordan vi skal bruge vores velfærdspenge. Jeg prøver mest af alt at skitsere den løsning, som jeg ser virke bedst for småbørnsfamilierne

Malene Lindholmer Nepper, FYAM-formand

En fordel ved corona

Netop det faktum, at man minimerer smitte bedst ved at blive hjemme under dynen, når man rammes af sygdom, mener Malene Lindholmer Nepper er vigtigt at huske på. Hun efterlyser derfor samme tilgang til børns sygdom.

»Under COVID-19 var man en god samfundsborger, når man blev hjemme, hvis man var syg. Den kulturændring forplantede sig desværre bare aldrig til børns sygdom, fordi reglerne ikke giver de samme rammer for børns sygdom. Og så spørger jeg bare, hvorfor er det egentlig sådan?«

Men et øget smittetryk er ikke den eneste ulempe, som Malene Lindholmer Nepper ser ved det, hun mener er for dårlige vilkår for småbørnsfamilierne.

»Jeg har i hvert fald en tese om, at det giver folk mindre lyst til at få børn, at vi har så dårlige rammer for børns sygdom. Hvis vi ikke får børnetallet op i Danmark, så står vi med et problem, der lige nu er stort, men som risikerer at vokse sig enormt i fremtiden,« siger hun.

Løsningen ligger hos vores nordiske naboer

Selvom der ikke kan drages en direkte sammenhæng mellem de ifølge Malene Lindholmer Nepper ufleksible regler for barn syg, så ser hun en sammenhæng mellem gode vilkår og et højt børnetal.

»Der er et højere fødselstal i Sverige og Norge end i Danmark. Derfor er den løsning, jeg foreslår i bogen at lade sig inspirere af for eksempel Norge, hvor de har 10 dages barn syg pr. barn pr. forælder,« siger hun.

En undersøgelse fra Odense Kommune fra 2008 viser, at det gennemsnitlige barn har 12,8 sygedage om året.

»Jeg vil lade det være op til politikerne at bestemme, hvordan vi skal bruge vores velfærdspenge. Jeg prøver mest af alt at skitsere den løsning, som jeg ser virke bedst for småbørnsfamilierne,« siger hun.

For Malene Lindholmer Nepper er særligt en pointe central i diskussionen om, hvorvidt forældrene eller samfundet har ansvaret for at skabe rammer, der gør, at børnene får den nødvendige omsorg, når de rammes af sygdom.

»Selvom min mand og jeg ofte bruger bedsteforældre og andre tæt på os til pasning, så er det ikke alle, der har den mulighed, og det risikerer at ramme dem med det mindste netværk,« siger hun.

En bog til det politiske menneske

Når hun skal beskrive, hvorfor man bør læse bogen, så håber Malene Lindholmer Nepper først og fremmest, at den bliver læst af beslutningstagerne. Men bogen er for alle. Også de sundhedsprofessionelle.

»Jeg er jo kun en ud af tolv forfattere. Dem, der skal læse med, er alle, som interesserer sig for børnefamiliers vilkår. Og så håber jeg, at nogle af dem, der har noget beslutningskraft også læser med, for det er nogle vigtige problematikker, der bliver behandlet i bogen.«

Trine Bramsen (red.), ‘Sådan gør vi det bedre’, Grønningen 1, 165 sider, vejl. pris: 249,95 kr.