Lovforslag får PLO til at frygte for plads i det tværsektorielle samarbejde

18. februar sendte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) et nyt lovforslag i høring, og forslaget skal være med til at danne rammerne om en kommende sundhedsreform.

Høringsforslaget fastsætter bl.a. strukturen bag de 21 sundhedsklynger omkring landets akuthospitaler, som sundhedsministeren præsenterede skitsen til i juni måned efter aftale med KL og Danske Regioner.

Men hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ser man til med stigende bekymring.

I lovforslaget lægges der nemlig op til at nedlægge de nuværende regionale sundhedskoordinationsudvalg og praksisplanudvalg, hvor regioner, kommuner og praktiserende læger i dag alle er repræsenteret og indgår aftaler på tværs.

Sat uden for døren

I stedet erstattes de af Sundhedssamarbejdsudvalget.

Her er PLO sat uden for døren, ligesom almen praksis heller ikke er tiltænkt en plads i klyngernes politiske overbygning, der efter planen vil bestå af regionsrådet og borgmestrene for kommunalbestyrelserne i sundhedsklyngen.

»Den nye struktur lægger op til, at kommuner og regioner laver aftalerne, og så bliver vi inviteret ind i lokalet efterfølgende. Det er en betydelig ændring i forhold til tidligere og et kæmpe tab for os og samarbejdet i det nære sundhedsvæsen,« siger Peder Reistad, formand for praktiserende læger i Region Hovedstaden.

Beslutningen virker ifølge Peder Reistad særlig ejendommelig i en tid, hvor det nære sundhedsvæsen står foran at skulle fylde endnu mere fremadrettet.

»Det er jo ikke sådan, at fordi vi i PLO sidder med om bordet, så får vi vores vilje. Men vi får følelsen af at være med og have indflydelse og ejerskab. Det er vigtigt, når vi er tre aktører, der skal arbejde tæt sammen og finde løsninger. Samtidig undgår man en masse uro med os læger efterfølgende,« siger Peder Reistad.

Tæt samarbejde i hovedstaden

Efter flere år med et betændt samarbejdsklima mellem PLO og Region Hovedstaden, der kulminerede med oprettelsen af akutberedskabet 1813, har takterne i det tværsektorielle samarbejde de seneste år været særdeles gode.

Det afspejles blandt andet i en række regionale aftaler, som parterne har indgået, mener Peder Reistad.

Det seneste eksempel er den udvidede 72-timers behandlingsaftale, hvor hospitalet i Region Hovedstaden, for en afgrænset målgruppe, beholder behandlingsansvaret i 72 timer efter patienten udskrives.

»Vi har opbygget en tæt dialog og tillid til hinanden i hovedstaden, så det her lovforslag er virkelig noget, som kommer på tværs. Derfor håber vi, at der findes en løsning, inden den endelige aftale foreligger,« siger Peder Reistad.

Det er endnu uklart, hvordan oppositionen forholder sig til regeringens konkrete opbygning af sundhedsklyngerne, selvom der ventes at være bred politisk opbakning til selve idéen.

I 2018 præsenterede daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin åbningstale til Folketinget ligeledes idéen om 21 sundhedsfællesskaber, der havde til hensigt at bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge.

Ideen om at etablere en række sundhedsklynger blev bragt til torvs af tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard og professorerne Kjeld Møller Pedersen og Frede Olesen i en kronik i Politiken samme år.

En god idé

Dengang sad Christian Freitag for bordenden som formand for PLO.

»De overordnede linjer læste jeg dengang som om, at almen praksis var en tredjedel af samarbejdet i sundhedsfællesskaberne. Nu tegner der sig et konkret skelet af et projekt, som ledes og styres af regionerne og kommunerne. Er det rigtigt, er det i mine øjne katastrofalt,« siger Christian Freitag.

Selve idéen om at rykke et akutsygehus tættere sammen med læger og kommuner i optageområdet, er dog stadigvæk »en brandgod idé«, mener den tidligere PLO-formand.

»Men er vi læger ikke med til at tage ejerskab over arbejdet i klyngerne, så kan vi tillade os at sige nej og tage en høj pris for noget, vi ikke synes er interessant. Og så er vi fuldstændig tilbage ved det, jeg synes, vi har bevæget os væk fra de seneste syv år. Dengang blev PLO ofte beskyldt for at befinde sig på en øde ø og ikke samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen,« siger Christian Freitag.