Almen praksis
Lokale PLO-formænd: Mulighed for delepraksis er et helt rimeligt krav
Udgivet:
Kommentarer (0)
Birgitte Ries Møller, formand for PLO-Syddanmark, der her ses sammen med praktiserende læge Morten Svenning Nielsen, bakker op om de yngre kommende almenmedicineres krav om permanent mulighed for at indgå i en delepraksis.
Hvis man skal løse rekrutteringsudfordringen i almen praksis uden for storbyerne, skal man skabe bedre muligheder for et balanceret arbejdsliv, mener formanden for PLO-Syddanmark. I Region Sjælland har delepraksisser været udbredt længe. Men det er ikke tilstrækkeligt til at sikre lægedækningen, mener formanden for PLO-Sjælland.
I Thy stiller de unge kommende almenmedicinere krav om permanent mulighed for delepraksis og et fællesskabsorienteret lægeliv. De vil have plads til andet end arbejde i tilværelsen, fortalte de for nylig i Dagens Medicin.
Jo bedre mulighed, der vil være for at få en lavere andel patienter pr. kapacitet, jo mere gavnligt for rekrutteringen vil det være
Birgitte Ries Møller, formand, PLO-Syddanmark
Umiddelbart har de ikke vundet gehør for deres ønske om at kunne nedsætte sig med andre læger i en delepraksis hos hverken Region Nordjylland eller PLO-Nordjylland.
»En barriere, der var uventet, er deres modvilje mod, at vi kan forme vores arbejdsliv og organisere os familievenligt, fleksibelt og robust,« lød det blandt fra Jens Tilma, der om tre er færdig som almenmediciner.
Hos formanden for PLO-Syddanmark, Birgitte Ries Møller, er der til gengæld opbakning til udspillet fra de yngre læger.
»Jeg synes, at det er et rimeligt krav. Vi skal give de unge mulighed for at få et arbejdsliv, som de kan se sig selv i,« siger Birgitte Ries Møller, der selv havde en delepraksis-ordning, da hun havde små børn.
Formanden for PLO Nordjylland, Charlotte Lønskov, mener omvendt, at delepraksisser som permanent løsning kan være en barriere for at løse lægedækningen.
»Så længe der er knaphed på læger, er det problematisk, for vi vil jo gerne have læger ud i alle afkroge af landet, og så nytter det ikke noget, at de klumper sig for meget sammen. Som fagforening har vi jo også behov for at kunne ‘levere’ for ikke at miste anseelse,« har Charlotte Lønskov tidligere udtalt til Dagens Medicin.
Delepraksisser kan booste rekruttering
Birgitte Ries Møller peger på en anden konsekvens af de nuværende begrænsninger, nemlig den, at de yngre læger i stort tal lader sig ansætte i almen praksis, fordi de er bange for, at opgaven som selvstændig praktiserende læge med en normal kapacitet vil være for overvældende.
Derfor mener hun, at bedre vilkår kan være med til at løse rekrutteringsudfordringen.
»I min verden burde de læger, der vil etablere sig som praktiserende læger i de lægedækningstruede områder, have nogle helt særlige fortrin.«
»Det er helt klart, at jo bedre mulighed, der vil være for at få en lavere andel patienter pr. kapacitet, jo mere gavnligt for rekrutteringen vil det være. Det kan jo også være en måde at komme op på de 5.000 læger, der er behov for«, siger Birgitte Ries Møller.
Hun vil dog give Charlotte Lønskov ret så langt, at en permanent ordning med mulighed for delepraksisser ikke bør gælde storbyerne.
»Det er nødt til at være geografisk bestemt, for vi skal skabe et yderligere argument for de unge, der gerne vil bo i udkantsdanmark,« siger Birgitte Ries Møller.
Alene et spørgsmål om, hvad der skal til
I Region Sjælland er delepraksisser allerede et udbredt fænomen, der bruges til såvel rekruttering som fastholdelse.
Jeg er glad for det nye regeringsgrundlag, der anviser veje til at gøre det attraktivt at bo i landområderne. Uden de ting er det rigtig svært at rekruttere
Camilla Høegh-Guldberg, formand, PLO-Sjælland
»Vores holdning er meget klar. Det er ikke et spørgsmål om at opfylde nogens ønsker. Det er et spørgsmål om, hvad der skal til,« siger Camilla Høegh-Guldberg, der er formand for PLO-Sjælland.
Hun oplyser, at 12 ud af 17 kommuner i Region Sjælland er kategoriseret som lægedækningstruede, og derfor er praksissektoren i disse områder berettiget til nogle særlige vilkår, herunder også den overenskomstmæssige ret til at drive delepraksis i op til seks år.
Camilla Høegh-Guldberg nævner en række andre rekrutteringstiltag såsom kombinationsstillinger og licensklinikker.
Man kan være berettiget til delepraksis, hvis man for eksempel varetager funktionen som plejehjemslæge, praksiskonsulent eller uddannelsesansvarlig som en del af sin praksis. En delepraksis på disse vilkår kan være med til at lette opgaven som familielæge i et område, hvor mange patienter er multisyge.
Lytter gerne til både unge og ældre
Camilla Høegh-Guldberg pointerer, at PLO og Region Sjælland er meget lydhøre overfor de ønsker, som de yngre speciallæger i almen medicin – men også de ældre – måtte have.
Rekrutteringsudfordringen er stor i området, hvor 27 procent af de praktiserende læger er over 60 år. Så delepraksisser er efterhånden blevet ‘en tradition, som hun siger.
Men ifølge Camilla Høegh-Guldberg er muligheden for delepraksis langt fra tilstrækkeligt i et område, der ligger relativt tæt på hovedstaden, hvor der er stort udvalg af job, stabile og hurtige internetforbindelser, en bred vifte af kultur- og fritidstilbud og god offentlig transport.
Derfor skal der noget ekstraordinært til for at trække en læge til for eksempel Falster eller Lolland efter endt speciallægeuddannelse i Region Hovedstaden.
»Jeg er glad for det nye regeringsgrundlag, der anviser veje til at gøre det attraktivt at bo i landområderne. Uden de ting er det rigtig svært at rekruttere,« mener PLO-formanden i Region Sjælland.
Hun er selv en af tre læger i et kompagniskab i Præstø, hvor de deler to ydernumre. I samme hus er der en solopraksis, der også er en delepraksis.
Kollegialt samspil afgørende for trivsel
Camilla Høegh-Guldberg understreger, at et samarbejde om patienter fint kan lade sig gøre mellem flere praktiserende læger, uden at de behøver at dele klinik. Men samspillet i et nærområde er afgørende for det gode lægeliv i almen praksis.
»Der skal være noget kollegialt og mulighed for faglig sparring. Men i bund og grund er det tid, der skal til. Det er også det, både de unge og de ældre læger beder om. Kodeordet er tid,« pointerer hun.
I Region Syddanmark er hele Vestkysten – fra Varde til Tønder – lægedækningstruet, om end en del praksisser drives som det, PLO kalder for stråmandsklinikker.
Birgitte Ries Møller håber, at det nye medicinske fakultet i Esbjerg vil give samme gejst og engagement til Sønderjylland, som medicinstudiet i Aalborg har givet til Nordjylland. Og de praktiserende læger i området påtager sig meget gerne deres del af uddannelsesopgaven.
»I 2025 er vi selvforsynende med praktiserende læger på Fyn, men vi skal tænke nyt for at få dem længere ud vestpå,« mener Birgitte Ries Møller, der gerne vil slå et slag for, at kravet om delepraksisser som en permanent løsning kommer med i PLO-overenskomsten for 2025.
»Det er et krav, der er fornuftigt ind i fremtiden. Så kan vi måske også nå ned på en arbejdstid på 37 timer,« tilføjer Birgitte Ries Møller, der selv er praktiserende læge ved Fionia Lægerne i Odense.
Læs også:
14. december 2022: Unge læger stiller krav til arbejdslivet som praktiserende læge i Thy
17. november 2021: Unge læger satser på egen praksis i Thy
17. november 2021: Region Nordjylland om lægedækning: Kurven knækker i 2023
Del artiklen: