PLO vil obstruere regionernes brug af lovgivningen

På dagensmedicin.dk kunne man 28. oktober læse, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) vil ekskludere læger ansat i regions- og udbudspraksis. PLO viser, at borgerne rager dem en papand, når det gælder egne subjektive interesser.

Sundhedsloven giver regionerne mulighed for at oprette regions- og udbudspraksis. Det er absurd, at PLO vil presse regionerne til ikke at kunne bruge gældende lov og opfylde sin forpligtelse til at sikre alle borgere læger.

Hvor regionspraksis er oprettet, kunne PLO ikke levere lægerne, og regionspraksis har flere steder sikret borgerne læger. Det gælder eksempelvis Læsø, hvor ingen læger var interesseret i at nedsætte sig. Region Nord etablerede en regionspraksis på øen, der varetages af fire almene medicinere, der er i praksis to ad gangen. Det er en klar fordel for øens 1800 beboere, især kronikere, som kan vælge mellem fire læger. På Bornholm etablerede Region Hovedstaden en regionspraksis, efter at PLO ad flere omgange ikke var i stand til at få læger til at søge praksis på øen. Begge steder havde alternativet været mangel på praktiserende læger.

I loven kan man godt gøre udbudspraksis til sidste mulighed. Sundhedsloven bør ændres, så regionerne kan oprette varige praksis på hospitaler og i sundhedshuse. Erfaringer har vist stor synergieffekt, ved at almene medicinere i regionspraksis kan bruge hospitalets funktioner til fordel for borgerne. Lægerne er ansatte på relativt samme vilkår og har ikke subjektive interesser som indtjening at varetage. I sundhedshusene kunne regionspraksis benyttes til at visitere borgere, der har behov for både almen praksis, kommunale og regionale tilbud, så de kan få varetaget alle funktioner samme sted. Sundhedshuse kan samtidigt indeholde praktiserende læger på PLO-vilkår, hvor mange patienter ikke har behov for sundhedshusets øvrige funktioner. I princippet er det ligegyldigt for sammenhængen, om almen praksis er i sundhedshusene, med mindre borgere med behov for alle tre sektorer kan visiteres til dem.

Det er uanstændigt, at PLO, der varetager en vigtig funktion i sundhedsvæsenet for offentlige midler, bruger enhver lejlighed til at prioritere sin lobbyvirksomhed og truer regionerne og det sammenhængende sundhedsvæsen imod borgernes interesser. For en sektor med så væsentlig betydning for borgernes sundhed, må samfundet kunne forvente varetagelse af borgernes interesser, og at lægernes lobbyorganisation deltager konstruktivt i at finde løsninger til gavn for borgerne og det sammenhængende sundhedsvæsen. I det mindste at de respekterer lovgivningen og forsøger at få den ændret på demokratisk vis.