Leif Vestergaard: »Der har aldrig været så lidt kontrol med kvaliteten af den praktiserende læges arbejde«

Overflødige coronatestsvar og blodprøvetagninger samt et unaturligt højt forbrug af psykometriske tests og førstebehandling af mindre knoglebrud.

Almen praksis har de senere år været leveringsdygtig i en række skriverier om praktiserende læger, der tager sig betalt af det offentlige for enkeltydelser, de ikke har krav på.

Men udover at være eksempler på læger med et tvivlsomt moralsk kompas, så er historierne også eksempler på et langt større og mere strukturelt problem.

Det mener Leif Vestergaard Pedersen, der i 2022 blev udpeget som formand for Honorarstrukturrådet, der sidste år kom med sit bud på en reform af honorarsystemet i almen praksis. Det er de ydelseskoder, som de praktiserende læger benytter, når de sender regningen for deres arbejde til regionerne.

»Hvert andet år forhandler PLO og Danske Regioner en ny overenskomst på plads, og hver gang kommer der nye ydelser til. De passer ikke på alle patienter, og det kaster så flere tillægsydelser af sig. Over tid har vi fået skabt en ydelsestabel, som er så lang og indviklet, at det har flyttet fokus væk fra patienterne og over på forretningen,« siger Leif Vestergaard.

Flere sager, mere kontrol

Ydelsestabellen fylder i dag ti sider. Ud over at være svær at navigere i for de mange læger, som ikke ønsker at snyde – hverken sig selv eller det offentlige – så åbner de mange ydelser også op for fusk og øget kontrol.

Der er brug for en leder i almen praksis, der kan holde lægerne op på kvaliteten af deres arbejde

Leif Vestergaard, formand, Honorarstrukturrådet

Og i takt med at regionerne finder nye eksempler på snyd og overfakturering, bruges der flere og flere ressourcer på økonomisk kontrol af lægerne, der samtidig bruger mere tid på at dokumentere og fakturere deres arbejde.

Men i sig selv siger lægens forbrug af enkeltydelser ikke noget om kvaliteten af lægens arbejde. Og den kvalitet er der ikke nogen, som kontrollerer. Og det undrer Leif Vestergaard.

»Selvfølgelig skal vi kontrollere, at den praktiserende læge har lavet det korrekte antal øreskylninger. Men det er som om, at der er skabt en forestilling om, at vi med mere økonomisk kontrol kan kontrollere kvaliteten af det, der sker ude i almen praksis. Men faktum er, at der aldrig har været så lidt ordentlig kontrol – og dermed også hjælp til den praktiserende læges arbejde, som der er i dag. Tænk på, hvordan f.eks. Storstrøms Amt tidligere kontrollerede og hjalp de praktiserende læger,« siger Leif Vestergaard.

Hvem bedømmer lægens arbejde?

Ifølge Leif Vestergaard har det store fokus på lægernes brug af enkeltydelser helt fjernet fokus fra det væsentligste. Nemlig patienterne. Og lægernes evne til at holde dem raske.

»Hvordan ser lægens henvisningsmønster ud? Hvor meget bruger lægens patienter det øvrige sundhedsvæsen, herunder lægevagten? Sendes patienterne til unødige undersøgelser på hospitalet? Hvor mange indlægges akut? Deles konsultationen op i flere kortere konsultationer, selvom det ikke er hensigtsmæssigt for behandlingen? Som tingene er i dag, er der ingen, der kontrollerer kvaliteten af den praktiserende læges arbejde, og dermed kan vi heller ikke hjælpe den enkelte lægepraksis til at blive bedre,« siger Leif Vestergaard.

Selv den obligatoriske akkreditering, hvor læger i almen praksis tidligere fik deres procedurer set efter i sømmene af tilsynsmyndigheden IKAS, blev i 2018 afskaffet. I dag står de praktiserende læger selv for at kvalitetssikre deres eget arbejde i mindre grupper.

Fra 200 til 20 ydelseskoder

Sidste år fremlagde Honorarstrukturrådet med Leif Vestergaard i spidsen sit forslag til en ny honorarstruktur i almen praksis, der barberer antallet af ydelser i almen praksis ned fra de i dag mere end 200 ydelseskoder til omkring 20 ydelser.

Samtidig foreslog Honorarstrukturrådet, at der etableres en honoreringsmodel, der i højere grad belønner lægen for at holde patienterne raske og indgå i et tæt samarbejde med sygehusene og kommunerne om de patienter, der har størst behov.

Det arbejde ligger nu hos PLO og Danske Regioner, der inden længe for alvor tager hul på forhandlingerne om den nye overenskomst for almen praksis. Og så har Strukturkommissionen naturligvis også fået en kopi.

Almen praksis mangler lederskab

Men skal lægerne holdes op på deres indsats, så er det samtidig nødvendigt at indføre et ledelseslag i almen praksis, som ikke eksisterer i dag. For eksempel fra hvert akuthospital, som de praktiserende læger skal stå til ansvar over for og som kender deres verden indefra.

»I dag er der ingen faglig eller formel ledelse af de praktiserende læger. De arbejder for sig selv, og vælger de at se stort på deres forpligtelser i overenskomsten – hvilket der historisk er flere eksempler på – så har det sjældent konsekvenser. Der er brug for en leder i almen praksis, der kan holde lægerne op på kvaliteten af deres arbejde og gribe ind, når lægen bevæger sig i kanten af overenskomsten og kommer med tågede forklaringer,« siger Leif Vestergaard og understreger, at lederen også skal give lægerne feedback, anerkendelse og ros.

Det ville samtidig løse de nuværende uenigheder om, hvorvidt regionerne skal have større indblik i lægernes journaler eller ej. Et indblik som regionerne, efter eget udsagn, skal bruge for at krydstjekke egne data i forbindelse med kontrol af lægernes arbejde.

»På samme måde som lederen af gynækologisk afdeling kan kigge i journalen, skal der være indblik i patienternes konkrete journaler. Men ikke for økonomiafdelingen i regionen. Det skal være lederen i almen praksis, der samtidig har kompetencerne til at tage den faglige drøftelse med lægen efterfølgende,« siger Leif Vestergaard.

Leif Vestergaard Pedersen, 68 år

2022- Formand, Honorarstrukturrådet (udpeget af PLO og Danske Regioner)

2022- Formand, Etisk Raad

2021- Formand, epilepsihospitalet Filadelfia

2017-2022 Medlem, Medicinrådet

2010-2017 Direktør, Kræftens Bekæmpelse

2005 Sundhedsdirektør i Region Midtjylland

2000 Amtssundhedsdirektør i Aarhus Amt

1995 Amtssundhedsdirektør i Vejle Amt

1984 Uddannet økonom fra Aarhus Universitet