Ledelse koster kræfter – og det er ok at få hjælp

Det var via sin kone, at Mikael Elkan ad tilfældige veje for fem år siden kom i kontakt med en gruppe praktiserende læger, som havde brug for supervision i ledelse, organisation og medarbejderpleje. Den femmandsgruppe mødes han stadig med flere gange om året, og det var én af gruppens læger, som gjorde ham opmærksom på den store mistrivsel inden for faget, der samme år var blevet påvist i en undersøgelse.

Undersøgelsen fra 2016 hed ‘Alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed’, og den viste, at hver anden praktiserende læge levede op til kriterierne for moderat eller alvorlig grad af udbrændthed. Det fik Mikael Elkan til at blive nysgerrig på årsagerne og gav ham lyst til at gøre noget ved det. Samme niveau af udbrændthed var tilfældet i en lignende undersøgelse fra 2019.

49,8 pct. af deltagerne i PLO’s undersøgelse fra 2019 opfyldte kriterierne for enten moderat eller alvorlig grad af udbrændthed

»Jeg talte med en masse forskellige læger for at få greb om, hvad det var, der gjorde forskellene på praksisser, hvor de havde det godt, og hvor de havde udfordringer. Det førte til, at jeg startede et projekt op, hvor jeg tilbød praktiserende læger hjælp til blandt andet ledelse, organisation og til at sætte ord på visioner og mål. Det var noget af det, jeg gennem samtalerne havde fundet ud af, at lægerne ikke fik gjort nok ud af,« siger Mikael Elkan.

Med udgangspunkt i de to undersøgelser, der viste, at der var arbejdsmiljøproblemer i almen praksis, fik Mikael Elkan i 2020 støtte fra Velliv Foreningen, der beskæftiger sig med arbejdsmiljø og mental trivsel. Siden har han i 15 praksisser gennemført kvalitative forløb i projektet ‘Praksishjælp’, der skal munde ud i en række samlede erfaringer i slutningen af året.

»Mit udgangspunkt var, at jeg ville se, hvad det specifikt var, der kunne være svært for lægerne, og hvordan man kunne arbejde med det, der gjorde så ondt ude i almen praksis. Det har der været god og positiv respons på, når først kontakten var skabt, men for mange af lægerne har det været gældende, at de ikke opsøger hjælp, før det gør rigtig ondt. Det er en del af problematikken, som jeg ser det, for lægerne ville være bedre tjent med ledelseskursus tidligt i deres karriere, end med kurser i konflikthåndtering, når det er gået galt,« siger Mikael Elkan.

Rent praktisk har Mikael Elkan gennemført indledende interviews med lægerne i den enkelte praksis og derefter givet et bud på et forløb, der kunne løse nogle af udfordringerne. Det kan indebære forskellige øvelser for at afdække værdier og personlighedsprofiler, arbejde med organisatoriske systemer, og hvordan man leder og samarbejder.

Skal turde at tage konflikterne

Noget af det, Mikael Elkan er stødt på flere steder, er ‘vi ved det jo godt’, når det kommer til at prioritere ledelse, men at opgaven drukner i hverdagen. Og alligevel har han set, at der har manglet en helt grundlæggende forståelse for, hvordan man for eksempel håndterer konflikter.

Læs også:

Ledelse koster kræfter – og det er ok at få hjælp

Værdifuld hjælp for ny praksis

Personlighedsprofiler gør samarbejdet bedre

»Der er to konstruktive fordele ved at tage fat i konflikter tidligt: Man lærer at snakke om dem og viser hinanden, at man faktisk godt kan tale sammen, og det styrker teamsamarbejdet. Det andet er, at man slipper for, at konflikterne vokser og ender i stress eller udbrændthed. Men lægerne ved simpelthen ikke, hvor de skal begynde,« siger Mikael Elkan.

Han har derfor arbejdet med det som en ledelsesopgave at få skabt et rum til at tale om det, der er svært. Først og fremmest handler det om at tale sammen. Det er ikke raketvidenskab, men mange konflikter opstår, fordi man ikke tager den svære snak.

»Hvis man i stedet beslutter, at åbenhed og tryghed skal være udgangspunktet i praksis, så er det meget nemmere at få sat tid af til for eksempel at tale om svære patienter eller om samarbejde.«

Værdier er vigtigere end værdi

Halvdelen af de læger, der har været med i projekt ‘Praksishjælp’, kommer fra det, Mikael Elkan kalder ‘ulykkelige ægteskaber’, fordi de fælles værdier har manglet.

»Jeg kan se, at når lægerne er ude at kigge på praksis, så ser de på kontrakten, lokalerne og regnskabet. Kontrakten giver de til en advokat, regnskabet til en revisor, og så tager de selv ud og ser, om de kan se sig selv i lokalerne. Men ligesom når man køber hus, er det en god idé at interessere sig for, hvem man får som nabo. De mangler en stærkere interesse for dem, de skal arbejde sammen med hver dag,« siger Mikael Elkan.

Manglende fælles værdisæt er ifølge ham et grundlæggende problem i de praksisser, der har det svært og oftere kommer i konflikter internt.

»Hvis det først er gået skævt, er det endnu vigtigere at få hjælp udefra af én, som kan stille de rigtige spørgsmål og facilitere processen. De fleste konflikter kan løses og bliver det, hvis man får den rigtige hjælp, men det kan også være, at værdierne er så forskellige, at de i stedet har brug for hjælp til en lykkelig skilsmisse.«

Om projektet:

Mikael Elkan har modtaget 1.112.750 kr. fra Velliv Foreningen til ‘en indsats for at styrke praktiserende lægers mental sundhed’. 15 forskellige lægepraksisser fordelt over hele landet har i løbet af 2020 og 2021 været igennem forløb i organisering, ledelse, værdisæt og personlighedsprofiler for at imødegå udfordringer og styrke den mentale sundhed. Målet har været at undersøge kvalitative indsatser, der kan forbedre arbejdslivet i almen praksis.

Indsatsen har taget afsæt i rapporter bestilt af PLO og foretaget af Forskningsenheden for Almen Praksis, Aarhus Universitet, fra henholdsvis 2016, der handler om praktiserende lægers mentale sundhedsudfordringer, og 2019, der handler om alment praktiserende lægers psykiske arbejdsmiljø og jobtilfredshed.

Mikael Elkan er blandt andet uddannet som coach og konfliktmægler og har sin egen virksomhed, hvor han er konsulent inden for organisationsudvikling, ledelse og teams. Ud over det er han ekstern lektor på CBS og DTU.

Tips fra ledelseskonsulent Mikael Elkan:

Undgå at patienten shopper efter den mest forstående læge: Sig ‘vi’, når du taler med patienten for at illustrere lægehusets værdier, og at patienten møder en samlet organisation.

Find fælles interne værdier: Del livshistorier med kolleger, så I lærer hinandens værdier at kende og forstår hinanden bedre som mennesker.

Skab fælles visioner: Fortæl hinanden historien om, hvorfor I blev læge og om jeres praksis, og lav en fælles tidslinje, som I kan bruge som udgangspunkt for en snak om de ting, der har været svære undervejs – og så I kan blive enige om en retning for fremtiden.

Styrk samarbejdet: Udfyld personlighedstest som f.eks. DISC-profiler, så I bliver mere opmærksomme på hinandens præferencer og styrker.

Sortér i travlheden: Lav lister over opgaver, du kan ændre, og opgaver, du ikke kan ændre, så du ikke drukner i frustrationer, men i stedet får løst ‘skal-opgaver’ på den bedste måde for praksis.