Lavdosis CT-sagen har vist sig ubegrundet, men hvad med ‘sagen’ om Mahican Gielen?

Mahican Gielen, ledende overlæge på røntgenafdelingen på Regionshospitalet i Randers, blev 8. september fyret med øjeblikkelig effekt. Samtidig blev hun, trods stor mangel på røntgenlæger i Region Midt, og trods det faktum, at hun er særdeles fagligt kompetent, informeret om, at ingen andre hospitaler i regionen ønskede at ansætte hende.

Efter sin afskedigelse offentliggjorde Mahican Gielen selv resultatet, og det er ikke utænkeligt, at denne opgørelse var den egentlige fyringsgrund

Mahican Gielen har – som en af ganske få ikke-pensionerede læger eller sygeplejersker – fremført kritiske, men korrekte og vigtige indlæg i fagblade og pressen om kritisable beslutninger regionsledelsen har truffet.

Hun redegjorde allerede i maj for de faktuelle fejl i lavdosis CT-sagen og for den uberettigede anklage mod tidligere ledende overlæge Ulrich Fredberg i Silkeborg om, at han havde handlet til fare for patientsikkerheden, for det uanstændige i den efterfølgende afskedigelse af Fredberg og for sin bekymring for ytringsfriheden i Region Midt.

Modet til at gøre dette, trods mange kollegers advarsler, kom til at koste hende dyrt.

Koncerndirektør beordrede Silkeborg til højdosis-CT

I februar 2020 fik koncerndirektør Ole Thomsen et svar fra Sundhedsstyrelsen, der blev tolket som en opstramning af retningslinjerne for udredning for lungekræft, således at alle patienter, også dem, hvor egen læge fandt andre diagnoser langt mere sandsynlige, men naturligvis ikke fuldstændig kunne udelukke kræft, skulle henvises til en lungekræftpakke med højdosis CT-skanning.

Regionshospitalet i Silkeborg blev som det eneste hospital i regionen beordret til at indføre dette, og de relevante patienter, der var blevet undersøgt i det foregående år, blev genindkaldt til højdosis CT-skanning.

Påviste at Randers ikke fulgte regionens egen ordre

Mahican Gielen fandt det bekymrende for patientbehandlingen, at regionens andre hospitaler ikke blev pålagt at følge samme retningslinje og lavede i august en opgørelse på Regionshospitalet i Randers over henvisninger til røntgen af lungerne på patientgruppen nævnt ovenfor.

Den anstændige fremgangsmåde havde naturligvis været, at Lone Winther Jensen havde informeret Mahican Gielen om disse to anklagepunkter langt tidligere

Hun påviste, at ganske som i Silkeborg, hvor man i stedet for røntgen af lungerne dog havde lavet lavdosis-CT, som er en bedre undersøgelse end røntgen af lungerne, ville ca. 50 pct. af de henviste patienter skulle have været genindkaldt til højdosis CT-skanning.

Mahican Gielen informerede sin lægefaglige direktør i Randers, Lone Winther Jensen, om resultatet af sin opgørelse, men denne ønskede ikke at genindkalde patienterne, eller at opgørelsen blev nævnt i referatet fra deres møde.

Uanstændig behandling

Efter sin afskedigelse offentliggjorde Mahican Gielen selv resultatet, og det er ikke utænkeligt, at denne opgørelse var den egentlige fyringsgrund. Det er ovennævnte kategori af patienter, den meget omdiskuterede lavdosis CT-sag handlede om.

For en ordens skyld gøres der opmærksom på, at Sundhedsstyrelsen klart har udtalt, at den opstrammede tolkning var forkert.

Begrundelsen, Lone Winther Jensen gav for at afskedige Mahican Gielen var, at Mahican Gielen ikke ‘magtede ledelsesopgaven’, og at ‘nogle medarbejdere’ havde klaget over hende til ledelsen.

Den anstændige fremgangsmåde havde naturligvis været, at Lone Winther Jensen havde informeret Mahican Gielen om disse to anklagepunkter langt tidligere, så Mahican Gielen havde haft en mulighed for at tage emnet op med sine medarbejdere, for eventuelt at ændre adfærd og for i det mindste at forsvare sig i mod anklagerne.

Diktatorisk regions- og hospitalsledelse

Sammenfaldet af personalesagen mod Mahican Gielen og dennes forsvar for sine synspunkter og ytringsfriheden er for påfaldende til at være tilfældigt.

Mahican Gielen er den (foreløbigt) sidste af en lang række af ledere i sygehusvæsenet i Region Midt, som er blevet fyret med øjeblikkeligt varsel, efter at have givet udtryk for uenighed med regionens øverste ledelses beslutninger. Nu tør ingen gøre andet end at kigge den anden vej, tie og samtykke, og dermed har regionsledelsen opnået, hvad den ville.

Det ved Ole Thomsen og Anders Künau udmærket godt, og den kynisme og ligegyldighed, de udviser, er afstumpet og diskvalificerende

Den diktatoriske ledelsesstil, som udvises af hospitals- og regionsledelsen, synliggøres også tydeligt af den sønderlemmende kritik af arbejdsmiljøet i Region Midt, som fremgår af Trivselsundersøgelsen 2020, der netop er offentliggjort.

Mahican Gielen burde have indset, at hun i en region, hvor ytringsfrihed er et ukendt begreb, og hvor de lægefaglige direktører klogeligt står last og brast med regionsledelsen, ikke havde nogen som helst chance for at overleve i sin lederstilling.

Alle frygter koncerndirektør

Det siges, at det reelt er embedsmand og koncerndirektør Ole Thomsen, som styrer sundhedsvæsenet i Region Midt, og at den folkevalgte regionsrådsformand Anders Künau (S) blot passivt accepterer dette.

Som Ole Thomsen tidligere i et interview på forespørgsel, om han mente, at der var problemer med ytringsfriheden i regionen, udtrykte det: »Jeg hører om det, men ser det ikke.«

Det er med god grund, at alle frygter Ole Thomsen. Han leder via ‘management by fear’, så hvem i Region Midt tør nu ansætte Mahican Gielen eller Ulrich Fredberg for den sags skyld. Det skal være en hospitalsledelse, som er meget trætte af deres job!

I tråd med dette har Mahican Gielen da også fået afslag på sin ansøgning om en overlægestilling på HEH midt, hvor hun heller ikke blev indkaldt til samtale. Som den lægefaglig direktør Jens Friis Bak gav udtryk for som svar på hendes forespørgsel om muligheden for en ansættelse på hospitalsenhed vest, hvor der er mangel på radiologer, ville hospitalet ikke ansætte hende.

Afstumpet og diskvalificerende kynisme

At blive afskediget med øjeblikkeligt varsel uden mulighed for at kunne forsvare sig mod alvorlige, men beviseligt usande, offentligt fremsatte anklager kan knække ellers stærke mennesker og deres familier. Det ved Ole Thomsen og Anders Künau udmærket godt, og den kynisme og ligegyldighed, de udviser, er afstumpet og diskvalificerende.

Hvis interesser varetager regionsledelsen egentlig? Patienternes? Medarbejdernes? Eller blot dens egne?

Folketingets Ombudsmand er i forbindelse med en anden lignende sag i Region Midt blevet involveret, og det bliver interessant, hvad konklusionen på denne bliver. Mahican Gielens lægelige kolleger er sparket til hjørnet af regionsledelsen, men hvor er medarbejderorganisationerne, Lægeforeningen, Sundhedsstyrelsen og sundhedsministeren i denne vigtige principielle sag?

Dette er en opfordring til at gribe ind. Glem ikke Mahican Gielen.