Debat: Lægerne mod folket? 

Det store mantra i sundhedsvæsenet har i mange år været patientinddragelse. Vi skal lytte til patienterne og inddrage dem i beslutningen om behandlingen.

Det, der har slået mig med forbløffelse, er Dansk Selskab for Almen Medicins arrogance over for folket

Men når man følger de sidste ugers debat om frivillig brug af Johnson & Johnsons og AstraZenecas vacciner, er jeg kommet stærkt i tvivl om, hvorvidt patientinddragelse for nogle læger er ensbetydende med, at det er lægen, der bestemmer.

Jeg er enig i, at der er behandlinger, som patienterne måtte ønske, som vi som læger ikke vil give, enten fordi det er en ikke-godkendt behandling, eller fordi den er farlig.

Vacciner er godkendt

Men man kan næppe påstå, at de nævnte vacciner farlige. Hvis de var farlige, ville de ikke være godkendt af Lægemiddelstyrelsen. At Sundhedsstyrelsen har valgt, at vaccinerne på nuværende tidspunkt ikke skal indgå i massevaccinationsprogrammet, er altså ikke det samme som, at vaccinerne er farlige at bruge.

Det er i øvrigt interessant at følge kommunikationen fra styrelsens direktør. Hvordan forklarer man almindelige mennesker, at risikoen skønnes for stor i forhold til gevinsten, samtidig med at man ved, at man kan risikere at måtte bruge vaccinen igen, hvis pandemien løber løbsk?

Det, der har slået mig med forbløffelse, er Dansk Selskab for Almen Medicins arrogance over for folket. Uden at kende det mindste til, hvorfor mennesker måtte ønske at løbe den meget lille risiko for alvorlige bivirkninger, omdøber man vaccinerne til ‘vaccination mod utålmodighed’.

Det er efter min mening en utrolig arrogant måde at opfatte sine medmennesker på. Vi har alle forskellige motiver i vores liv, og det tilkommer ikke læger at latterliggøre dem.

Intet menneske er en ø

Et andet interessant indspark kom fra Etisk Råd. Her er synspunktet, at man ikke bør indføre en frivillig ordning, fordi de unge kan være under pres fra venner eller andre og derfor ikke kan tage selvstændigt valg.

Det værste eksempel, jeg personligt har været ude for, var, da en ung, nybagt mor valgte at dø på grund af blødning efter en fødsel

Hvis man tager udsagnet for pålydende, kan vi aldrig tage selvstændige valg. Intet menneske er en isoleret ø i universet. Vi er alle under påvirkning af andre mennesker, og heldigvis for det. Men det betyder også, at når vi foretager valg om alt her i livet, gør vi det under indflydelse.

Et pres kan være større eller mindre, men hvem skal afgøre det? Hvis en kvinde får en brystforstørrende operation, er det så et frit valg, eller er det af hensyn til omgivelserne? Skal vi forbyde den type operationer, fordi man må formode, at vedkommende ikke kan tage en selvstændig beslutning?

Man kommer virkelig ud i noget kompliceret snavs, hvis man først begynder at sætte spørgsmålstegn ved raske menneskers evne til at tage beslutninger.

At patienternes frie valg kan være udfordrende for læger, er der ingen tvivl om.

Det værste eksempel, jeg personligt har været ude for, var, da en ung, nybagt mor valgte at dø på grund af blødning efter en fødsel. Hun ønskede ikke at modtage blod, på trods af at hun var informeret om konsekvenserne.

Men der er ikke noget alternativ. Vi kan sige nej til at deltage, men hvem gavner det?

Læs også:

Folketinget mod lægefagligheden?