Almen praksis
Læger skal ordineres selfcompassion
Udgivet:
Kommentarer (0)
Læger skal dyrke både compassion og selfcompassion, fordi det øger resiliensen og kan være et værn imod udbrændthed.
LÆGEDAGE: Læger er vant til at udøve omsorg og empati overfor patienter, men kursus på Lægedage skal lære dem om selfcompassion. Underviser tror på, det kan være med til at løse udfordringer med udbrændthed og skabe øget trivsel i hverdagen.
Omsorgskrise, udbrændthed, fastholdelsesudfordringer, rekrutteringsproblemer. Ord, der går igen, når man taler om hverdagen i sundhedsvæsenet.
Lægedage 2023:
Dagens Medicin dækker årets Lægedage tæt. Find alle vores artikler fra begivenhedenher.
Tobias Anker Stripp oplevede selv i sine første år i klinikken, at han manglede værktøjer til at håndtere den hverdag, han kom ud i. Mens han har skrevet sin ph.d.-afhandling på SDU om eksistentielle behov hos danskerne, er han blevet optaget af compassion og selfcompassion som redskaber til et mere balanceret lægeliv.
»Jeg synes, det er et stærkt redskab, som jeg gerne vil dele med mine sundhedsfaglige kollegaer, som jeg tror kan have gavn af at udøve især selfcompassion,« fortæller han.
For tiden har han en introstilling i almen praksis med henblik på hoveduddannelse i almen praksis og derfor falder det ham naturligt at ville udbrede budskabet om compassion på Lægedage.
Fra omsorgsfag til compassionpraksis
Omsorg er et kendt redskab for læger, når de står over for patienten, men compassion er mere end omsorg eller medfølelse.
Definitionen af compassion
At erkende, at der er lidelse til stede
At kunne tolerere ubehagelige følelser
At forstå det universelle i menneskelig lidelse
At have følelser som varme, omsorg, bekymring eller tilknytning til den, som lider, og dette er ledsaget af et dybtfølt ønske om at lindre lidelsen (intention) og en villighed til at handle (motivation).
(Kilde: Compassionomics – the revolutionary scientific evidence that caring makes a difference. Af Stephen Trzeciak, MD, MPH og Anthony Mazzarelli, MD)
»Compassion i sig selv er et begreb, der handler om, hvordan man kan give omsorg på en bæredygtig måde, og der er mange studier, som viser en stærk sammenhæng mellem compassion og reduceret udbrændthed. Selfcompassion handler om at sikre sit eget fysiske, mentale og eksistentielle velvære for at passe på sig selv i ens arbejde,« siger Tobias Anker Stripp.
At træne selfcompassion er optimalt en forebyggende praksis, mener han. Selfcompassion skal være en praksis, man starter, inden skaden er sket, som en slags ‘mental forebyggende behandling’
»Compassion og selfcompassion øger ens resiliens og ens evne til at være omsorgsfuld uden at brænde ud.«
For nogle praktiserende læger kan det være særligt vigtigt. Og i ‘Professionsetik for praktiserende læger i Danmark’ forfattet af DSAMs står der endda ‘Vores arbejdsliv skal være bæredygtigt – også overfor os selv. At være praktiserende læge kræver, at man skal tilstræbe at passe godt på sig selv.’
»Forskning viser for eksempel, at læger i praksis, hvor man har mange multimorbide patienter med flere kroniske lidelser, har større risiko for udbrændthed, og at dem, der træner compassion og selfcompassion har en lavere grad af udbrændthed og en højere grad af meningsfuldhed.«
En øvelse i tænke anderledes
Compassion adskiller sig fra empati, som er det, mange bruger, når de udviser omsorg for andre, og det er associeret med udbrændthed, siger Tobias Anker Stripp. Derfor er selfcompassion heller ikke så simpelt, som det måske kan lyde.
»Man kan betragte det som en muskel, som de fleste af os ikke er særligt vant til at bruge og som derfor ikke er særligt stærk. Træning i selfcompassion handler om at styrke den muskel, så man bliver bedre til at være nærværende, omsorgsfuld og venlig både i hverdagen overfor en selv og overfor ens patienter,« forklarer Tobias Anker Stripp.
De fleste mennesker i al almindelighed og også i sundhedsarbejde udviser omsorg gennem empati, og det kan føre til udbrændthed.
»Når man bruger sin empati, så påtager man sig den andens følelser, og hvis man har tyve patienter på en dag, så er det meget lidelse at bære rundt på. Med compassion er tanken, at man i stedet prøver at være tilstede i lidelse, accepterer ubehagelige følelser med omsorg og et ønske om at lindre – uden at invitere alle følelserne ind på egen banehalvdel. Det har vist sig at være meget mindre nedslidende. Men naturligvis er empati også en vigtig menneskelig evne, som man skal kunne bruge i de rigtige situationer,« siger Tobias Anker Stripp.
Helt simpelt handler det ikke om, at læger ikke skal give omsorg, men at de skal gøre det på en anden måde, der er mere skånsom overfor dem selv.
»De fleste kan godt være overbærende over for andre, hvis de kommer til at begå fejl, men man dømmer tit sig selv hårdt, hvis man begår en fejl. Det illustrerer, at det ofte er sværere at være kærlig overfor sig selv, end overfor andre – og derfor er det også vigtigt at træne selfcompassion,« siger Tobias Anker Stripp.
Ikke et naturtalent
Tobias Anker Stripp anbefaler:
Den magiske butik
– En neurokirurgs søgen efter hjernens mysterier og hjertets hemmeligheder
Af James R. Doty
Compassionomics
– the revolutionary scientific evidence that caring makes a difference.
Af Stephen Trzeciak, MD, MPH og Anthony Mazzarelli, MD
Center for Mental Sundhed og Compassion ved praktiserende læge Lone Svenningsen
Mens empati og omsorg er noget, de fleste allerede har lært igennem deres opvækst, så er compassion noget, mange skal arbejde lidt mere med.
»Det er ikke nødvendigvis noget, man er født med, men den gode nyhed er, at det er noget, man kan lære og træne. Dels handler det om at blive mere opmærksom på ens værdier og hvilket kompas, man gerne vil arbejde efter, og dels er der et mere meditativt mindfulness-arbejde, der handler om at øge kapaciteten til at være nærværende, også med lidelse, uden nødvendigvis at skulle handle. En af os lægers største laster er jo, at vi gerne vil fikse alt, vi kommer i nærheden af og nogle gange skal vi ikke fikse noget, men bare være i det, der er ubehageligt. Det kan være ganske svært,« siger Tobias Anker Stripp.
Han erkender, at det kan være en svær øvelse for rigtig mange, også sundhedsprofessionelle, men for at blive god til selfcompassion, er man også nødt til at kunne udøve compassion
»På mange måder, er compassion som begreb gammel vin på nye flasker, men med det præciserede begreb ligger der også forskning og systemer bag, der kan gøre det nemmere at forstå og træne.«
Selfcompassion er ikke noget man bliver færdig med at øve sig på og er også noget, man kan træne sammen med ens kollegaer i praksis.
»De fleste oplever, at det øger samarbejdet og arbejdsglæden, fordi man får et fælles sprog for, hvordan man fremmer compassion og omsorg på ens fælles arbejdsplads. Ofte vil man se, at man ikke kun bliver mere overbærende, omsorgsfuld, venlig og kærlig overfor patienterne og en selv, men også ens kollegaer.«
Sådan kan du udøve selfcompassion ifølge dr. Kristin Neff, én af pionererne inden for forskning i compassion
Vær venlig overfor dig selv: Giv dig selv den samme støtte og opmuntring, som du ville give til andre. Udvis forståelse og omfavn dine nederlag i stedet for at fordømme dem.
Vær mindful: Vær opmærksom på at være i øjeblikket på en klar og afbalanceret måde. Når du er stresset, skal du ikke udelukkende fokusere på problemløsning, men anerkende kampen og lidelsen – det kan hjælpe dig til et mere konstruktivt og objektivt perspektiv på det aktuelle problem.
Udvis medmenneskelighed: At være medmenneskelig betyder at forstå, at smerte og svigt er en del af den fælles menneskelige oplevelse; normalisering af det får os til at føle os mere forbundet med andre.
(Kilde: https://self-compassion.org/the-three-elements-of-self-compassion-2/)
Del artiklen: