Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Læger på akutklinikker tager 1813-opkald

Udgivet:
Kommentarer (0)

I de næste tre måneder vil læger i akutklinikkerne i Helsingør og Frederikssund give Akutberedskabet en hjælpende hånd og tage telefoner for Akuttelefonen 1813.

I et forsøg på at effektivisere Region Hovedstadens ressourcer, skal læger i akutklinikker tage telefoner, når venteværelset er tomt, og 1813 er under pres.


Læger på akutklinikkerne i Frederikssund og Helsingør skal i en periode på tre måneder tage telefonen for akuttelefon 1813, når de ikke selv har patienter i klinikken. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse.

»Vi vil gerne bevare de mindre akutklinikker tæt på borgerne, men vi skal selvfølgelig også bruge ressourcerne fornuftigt. Derfor giver det rigtig god mening, at lægerne kan hjælpe med at tage telefoner, når venteværelset på akutklinikken er tomt, og der i perioder er spidsbelastninger på 1813,« fortæller formand for Sundhedsudvalget Christoffer Buster Reinhardt (K).

Selvom akutlæger i Frederikssund og Helsingør skal varetage andre opgaver end vanligt, er der ingen grund til bekymring for borgerne.

»Borgerne vil fortsat have mulighed for at blive visiteret til fysisk konsultation i Frederikssund og Helsingør, så de vil ikke opleve en ændring, men vi får mulighed for at teste, om vi bruger lægernes tid fornuftigt i de perioder i akutklinikkerne, hvor der er meget få patienter,« siger vicedirektør på Nordsjællands Hospital Thomas Houe.

Forsøget vil vare tre måneder, og herefter skal Region Hovedstaden beslutte, hvordan organiseringen skal se ud fremadrettet.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere