Læger i almen praksis sælger i gennemsnit deres ydernummer, når de er 60,5 år

60,5 år. Så gamle er de praktiserende læger i gennemsnit på tværs af landet, når de sælger deres ydernummer. Nogle går direkte på pension, mens andre fortsætter med at arbejde på anden vis.

Det viser en opgørelse fra Praktiserende Lægers Organisation (PLO) fra januar 2022 til januar 2023.

Det er fantastisk, at Folketinget har vedtaget, at vi skal op på 5.000 praktiserende læger. Men det tager tid at komme derhen, og derfor vil vi gerne holde på nogle seniorer lidt endnu

Jørgen Skadborg, formand for PLO

Det sker i en tid med udbredt lægemangel, hvor antallet af patienter samtidig stiger. Og det ærgrer Jørgen Skadborg, formand for PLO, at lægerne i almen praksis sælger deres ydernummer så tidligt.

»Det er bekymrende, at folk trækker sig så tidligt. Vi har brug for, at de holder ved lidt længere, indtil vi får færdiguddannet nogle af de nye almen medicinere.«

»Det er fantastisk, at Folketinget har vedtaget, at vi skal op på 5.000 praktiserende læger. Men det tager tid at komme derhen, og derfor vil vi gerne holde på nogle seniorer lidt endnu,« siger Jørgen Skadborg.

Opgørelsen tager dog ikke højde for, hvis en praktiserende læge efter at have solgt sit ydernummer senere køber et nyt.

Stort arbejdspres

I alt var der 203 praktiserende læger, som solgte deres ydernummer i perioden fra 2022-2023. Af dem gik 84 direkte på pension. Kigger man kun på de læger, som gik direkte på pension, var gennemsnitsalderen 66 år.

De læger, som fortsætter med at arbejde, efter at de har solgt deres ydernummer, arbejder eksempelvis som vikarer og vagtlæger.

Marie Henriette Madsen, projektchef hos VIVE, peger også på muligheden for stadig at være tilknyttet lægearbejdet i en mere fleksibel version, efter man har solgt sin praksis, som en af de mulige årsager til den tidlige gennemsnitsalder.

»Umiddelbart er det tidligt. Men det er ikke overraskende. Det er nok en kombination af arbejdspres, og at der er andre ting, man gerne bruge sit liv på.«

»Og så er der muligheden for at blive vikar. Det giver mulighed for at være i faget, samtidig med at man ikke er bundet helt så meget,« siger Marie Henriette Madsen, der er projektleder på et projekt om, hvad der får yngre speciallæger i almen medicin til at vælge eller fravælge en karriere som praktiserende læge.

Det samme siger Jørgen Skadborg, som påpeger, at det giver ‘meget større frihedsgrader’, når man ikke længere har ansvaret for en praksis. Han nævner også arbejdsbelastning, som en af årsagerne til, at de praktiserende læger vælger at sælge deres ydernummer så tidligt.

»Det er en afspejling af, at vi har alt for meget arbejde til for få læger. Der er simpelthen en arbejdsmængde uden lige, og den er steget meget det seneste årti. Der er flere og flere ting, man skal gøre som praktiserende læge, som man ikke gjorde førhen.«

»Der er eksempelvis lagt mange patientbehandlinger som KOL og diabetes væk fra sygehusene og ud til de praktiserende læger. Efterhånden ser vi mange flere patienter med kroniske lidelser, end vi gjorde tidligere,« siger Jørgen Skadborg.

Mere fleksibilitet

Hvis de praktiserende læger skal beholde deres ydernummer og praksis længere, så er der brug for mere fleksibilitet i deres arbejde, mener Marie Henriette Madsen.

»Vi taler med flere, som godt kunne tænke sig, at de kunne få færre patienter. De har ikke tid nok til hver enkelt patient. Der er også nogle, som godt kunne tænke sig at have mulighed for at ansætte en til læge, som de kunne dele deres patienter med.«

»Det handler om at finde en arbejdsbelastning, som man kan holde til i længere tid. Det efterspørger de praktiserende læger, som vi taler med. Det vil formentlig få betydning for den enkelte læges samlede indtjening, og også om der er nok læger til at dække behovet for lægehjælp i den danske befolkning. Så det er jo ikke et ønske, der er uden omkostninger,« siger Marie Henriette Madsen.

Generationsskifte

Jørgen Skadborg siger, at der skal være bedre muligheder for at arbejde mindre for at holde på de ældre praktiserende lægerne. Han peger på en lavere aldersgrænse for generationsskifteaftalen som en mulighed.

En generationsskifteaftale gør det muligt for en praktiserende læge at overdrage sin praksis over en årrække og samtidig introducere en yngre almen mediciner til livet som praktiserende læge og ejer eller medejer af en praksis.

Men det kan kun ske ved, at man enten får tilladelse fra Samarbejdsudvalget, eller når man er fyldt 62,5 år. Den grænse vil Jørgen Skadborg gerne have sat ned til 60 år.

»Hvis vi skal holde på folk, skal de have mulighed for at gå ned i tid. Og det kan de kun, hvis de kan skaffe nogle kollegaer, og det kan de kun, hvis vilkårene er lempelige,« siger Jørgen Skadborg og fortsætter:

»Med en generationsskifteaftale kan man definere, hvor meget man arbejder, og i hvilken takt den yngre læge overtager klinikken. Det kan sådan set være, indtil lægen bliver 70 år. Så vi tror, at den kan bruges til at lokke de læger, som går tidligt på pension, til at blive hængende. Samtidig kunne vi rekruttere nogle unge læger. Det vil være genialt,« siger Jørgen Skadborg.