Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Læger fraråder frivillige coronavacciner

Udgivet:
Kommentarer (0)

Ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) bør borgere droppe tanken om at afkorte vaccinekøen via tilvalgsordningen. 

Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) vil formentlig fraråde borgere at tage del i den frivillige ordning med vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson.


Den frivillige tilvalgsordning for borgere, der ønsker at lade sig vaccinere med enten AstraZeneca eller Johnson & Johnson vaccine mod COVID-19, ventes at træde i kraft 20. maj, hvis alt går efter planen.

Ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) bør borgere dog droppe tanken om at afkorte vaccinekøen via tilvalgsordningen.

Det skriver Politiken.

»Set fra et fagligt synspunkt med den viden, som stille og roligt kommer frem, så vil vi formentlig fraråde unge mennesker at lade sig frivilligt vaccinere med de her vacciner for at spare 1-2 måneder i vaccinationskalenderen,« siger selskabets formand, Anders Beich, til Politiken.

Han henviser blandt andet til et stort dansk studie, som tager blodprøver fra 10.000 borgere, og tilsyneladende har konstateret en utilsigtet påvirkning af blodpladerne blandt modtagere af AstraZeneca-vaccinen.

Også Jørgen Skadborg, der er formand for landets praktiserende læger i PLO, vægrer sig.

»PLO har ikke ønsket på de praktiserende lægers vegne at deltage i tilvalgsordningen. De firmaer eller vaccinationscentre, der står for at vaccinere med AZ eller J&J, må stå for den lægelige rådgivning og vejledning af de borgere, der ønsker at blive vaccineret. Så patientens egen læge har ikke nogen rolle i det her, og det er jeg godt tilfreds med,« skriver formand Jørgen Skadborg i en mail.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere