Læger begræder beslutning om at skrotte populær telefonordning

Siden 16. marts 2020 har praktiserende læger haft mulighed for at tage samme honorar på 146,74 kr. for en konsultation over telefonen som for et fysisk fremmøde. Særaftalen skulle midlertidigt sikre tilgængeligheden i almen praksis under coronakrisen, men i mange af landets lægehuse har telefonkonsultationer vokset sig til at være en integreret og værdifuld del af dagligdagen, der har tilvejebragt nye muligheder i arbejdet med patienterne. Dagens Medicin har talt med tre praktiserende læger, som ærgrer sig over aftalens udløb 1. juni og de begrænsninger, som det normale honorar på 28,74 kr. for en konsultation over telefonen – ifølge lægerne – ­bringer med sig.

Lange ­telefon­konsultationer

Praktiserende læger kan normalt tage 28,74 kr. for en telefonkonsultation (ydelseskode 0201 under den nuværende overenskomst).

16. marts 2020 indgik PLO og Danske Regioner en midlertidig særaftale, hvor telefonkonsultationer under pandemien har kunnet afregnes og ­honoreres som en almindelig, fysisk lægekonsultation til 146,79 kr.

Begge parter har kunnet opsige aftalen med et varsel på 14 dage. Det valgte Danske Regioner at gøre 12. maj 2021 – med virkning fra 1. juni 2021.

Aftalte telefonkonsultationer i ­dagtid under COVID-19

Ydelsen 1002 anvendes primært som aftalt telefonkonsultation i forbindelse med almindelig konsultation, men kan også anvendes til en række andre konsultationer, såsom en aftalt specifik forebyggelsesindsats. På basis af den almindelige aktivitet i almen praksis er det ca. 94 pct. af alle 1002-ydelser, som svarer til en almindelig konsultation. Nedenstående tal for 2021 viser altså 94 pct. af alle 1002-ydelser anvendt i perioden. Data for udbuds- og regionsklinikker er ikke medtaget. Kilde: PLO.

»Det er lægens tid, som er penge for samfundet, og den tankegang må gerne præge vores samarbejde med ­regionerne mere«

Kristian Berg SandvejLægepraksis: Trøjborg, AarhusAlder: 57 årPraktiserende læge siden 2008

»Særydelsen for telefonkonsultationer fyldte meget i begyndelsen af pandemien, fordi det var en del af en undtagelses­tilstand, hvor vi prøvede at få almen praksis gjort tilgængelig. Efterfølgende fandt ydelsen et mere stabilt leje, og jeg vil tro, at 10-15 pct. af mine konsultationer foregik over telefonen, inden ordningen ophørte i sidste uge.

For mit arbejdsliv har de længere telefonkonsultationer medført en dynamik, hvor jeg har ringet til patienterne, når det har passet ind i mit øvrige dagsprogram. Sidder jeg i en fysisk konsultation, som trækker ud, så giver det lidt mere ro i maven at vide, at den næste patient er en telefonkonsultation, og at jeg blot har lovet at ringe inden kl. 11, i stedet for at vedkommende sidder ude i venteværelset.

Konsultationsformen kan selvfølgelig ikke bruges i alle ­situationer. Det er klart. Men den har vist sig at være relevant i en del sammenhænge. F.eks. i forhold til patienter, som har det psykisk skidt og udebliver fra deres aftaler gang efter gang. Eller til opfølgninger på igangsatte behandlinger. Jeg har stået i mange situationer det seneste år, hvor udbyttet for begge ­parter har vist sig at være på højde med en fysisk konsultation, men hvor patienten har sparet transporttiden.

Du kan godt mærke på folk, når de synes, det er åndssvagt, at de skal møde fysisk op, hvis konsultationen lige så godt kan klares over telefonen. Men det får jeg 28,74 kr. for under den nuværende overenskomst. Tager vi snakken face-to-face, er taksten 146,79 kr. Det føles åndssvagt at tænke sådan, men som læger har vi også en forretning, som skal hænge sammen.

Det var forventet, at ordningen ville ophøre, og der er meget politik forbundet med det. Jeg forstår godt, at regionen er påpasselig og formentlig tænker på økonomien. Vi har tidligere set det med forebyggelseskonsultationerne (ydelseskode 0106), hvor aktiviteten steg voldsomt, hvilket ikke var intentionen.

Anskuer man det oppefra, er det dog lidt arbitrært, at vores honorering som praktiserende læger i dag er forskellig, alt ­efter om vi skriver til patienterne på mail, ser dem i vores lægehus eller taler med dem i telefonen. Det er lægens tid, som er penge for samfundet, og den tankegang må gerne præge vores samarbejde med regionerne noget mere. Telefonkonsultationerne var en mulighed for at gøre netop dette. De var udtryk for et paradigmeskifte, der flyttede fokus over på vores tids­forbrug i stedet for konsultationstype.«

»­Telefonkonsultationer har ikke betydet det store for mig, men det har ­betydet en hel del for mine patienter«

Lone Glavind ClausenPraksis: Hornsyld på JuelsmindehalvøenSololæge, men på udkig efter en kompagnonAntal patienter: 2.300Alder: 60 år10 år i nuværende praksis

»Jeg har en bioanalytiker, en sekretær og en sygeplejerske ansat og jeg vil tro, vi nok har lavet fem længere telefonkonsul­tationer om dagen under coronakrisen.

Telefonkonsultationerne er ikke noget, som har betydet det store for mig personligt, men det har betydet en hel del for mine patienter, og det har været dejligt at kunne give dem den service. Jeg har det skidt med at fortælle patienterne, at de skal møde fysisk op, hvis jeg inderst inde godt ved, at konsultationen kan klares på en anden måde.

Når jeg ser tilbage på det seneste år, har telefonkonsultationer været brugt i mange sammenhænge. Det har været folk, der har en travl hverdag eller skal have svar på blodprøver. ­Bevægelseshæmmede patienter har også haft stor glæde af dem, fordi det ofte er et stort setup at komme til læge. Især herude på landet, hvor afstandene typisk er større, og mange af mine patienter har ti km til lægeklinikken.

I forhold til mine ældste patienter har telefonkonsultationerne også fungeret godt, fordi konsultationen ofte foregår gennem pårørende, som er på arbejde. Og for mine patienter med angst, som jeg har meget svært ved at få ind i konsultationen.

Telefonkonsultationer har dog også sine klare begrænsninger. For eksempel i forbindelse med udskrivelsen af morfin, hvor det kræver stor koncentration som læge at sikre, at vi ikke bliver kørt om hjørner med.

At så mange af mine kolleger ærgrer sig over, at ordningen nu er ophørt, tror jeg handler om ønsket om friheden – sammen med patienten – til selv at kunne vælge, hvordan kontakten mellem læge og patient skal være.

Men diskussionen taler for mig at se også ind i en større ­problemstilling om, at vi arbejder under en overenskomst, som ikke er tidssvarende. Fremmødekonsultationer på ti minutter findes så godt som ikke længere. Verden har ændret sig, og ­patienterne forventer i dag noget andet. Det er sjældent, at folk tager turen til lægen herude på landet med noget som kan ­klares på ti minutter. Derfor benyttede jeg i forvejen telefonkonsultationer en del. Set i det lys har det været rart at få betaling for noget af det, jeg ellers laver næsten gratis, for at få det hele til at hænge sammen for patienten og klinikken.«

»­Jeg vil helst ikke lyde som et tudefjæs, men det er nedslående, at vi mister telefonkonsultationerne igen. De har givet min arbejdsdag noget variation«

Morten HolmLægepraksis: Christianshavn, KøbenhavnSololæge i samarbejdspraksis med to andre lægerAntal patienter: 2.100Alder: 53 år14 år i nuværende praksis

»De lange telefonkonsultationer har været et overraskende positivt bekendtskab for mig. Jeg synes, at de har afdækket en fejl i den nuværende overenskomst, hvor lægen næsten ingen problemstillinger løser over telefonen, fordi honoreringen er så lav.

Alt i alt vil jeg tro, at 10-15 pct. af mine daglige konsultationer har været længere telefonkonsultationer under pandemien. Jeg har vel lavet tre-fire af dem om dagen, og eksemplerne er mange.

Patienter, som skal have justeret deres medicin eller sam­taler med urolige forældre til et sygt barn. Det kunne også være patienter med astma eller andre personer, som har levet med deres sygdom i mange år, hvor vi taler om udviklingen.

I almen praksis har vi et begreb, som hedder patienter med den lange liste. Det er borgere, som sjældent går til læge, men som har en liste af ting, når de så endelig kommer afsted. De patienter har ikke været en del af telefonkonsultationerne. Ydelsen har primært været velegnet til patienter med én ­problemstilling, og det har gjort det til et enormt effektivt redskab at arbejde med som læge. Det er formentlig også derfor, at mange af mine kolleger har oplevet telefonkonsultationerne som en lise i hverdagen.

Jeg vil helst ikke lyde som et tudefjæs, men det er ned­slående, at vi nu mister telefonkonsultationerne igen. De har givet min arbejdsdag noget variation. Et friskt pust efter mange år i faget.

Vores måde at have kontakt til patienterne på kan godt være opslidende i længden. På den måde er vi en sjov størrelse i almen praksis, og udbrændthed er noget, som mange læger kæmper med. Tre måneder i Grønland eller orlov er da også tanker, som ofte rumsterer i mit hoved og noget, som jeg bruger en del krudt på at tænke over, selvom jeg aldrig har gjort alvor af det.

Grundlæggende tror jeg, at opsigelsen af aftalen skyldes, at regionerne er nervøse for at miste kontrollen. Ved en fysisk konsultation kører patienten sygesikringskortet gennem en scanner i klinikken. Men det kunne være fedt med en fremadrettet aftale, hvor vi har mulighed for at flekse 10-15 pct. af vores fysiske konsultationer. Så kan man jo fastsætte et loft over det samlede antal konsultationer. Ydelsen er nem at forstå, og jeg tror, at vi er et stort midterfelt af læger, som har brugt ydelsen i et stabilt og fornuftigt omfang.«