Lægeforeninger advarer: Forhøjede patienttal kan få læger til at opgive deres praksis

Tirsdag i 6. august udløb fristen for at give sin mening til kende om sundhedsstrukturkommissionens længe ventede rapport, som landede tilbage i juni.

Og med de mange høringssvar i hånden fra sundhedsvæsenets aktører står det nu klart, at meget lidt står i vejen for at afskaffe en af de grundlæggende præmisser i almen praksis, når regeringen på et tidspunkt præsenterer sit bud på en kommende sundhedsreform:

Det drejer sig selvfølgelig om det forhold, at alle landets praktiserende læger som udgangspunkt skal have minimum 1.600 patienter uanset hvor i landet, de praktiserer.

I de indsendte høringssvar fra de praktiserende lægers fagpolitiske organisation, PLO, lægernes videnskabelige selskab, Dansk Selskab for Almen Medicin, og Forum for Yngre Almenmedicinere, FYAM, er der således bred opbakning til sundhedsstrukturkommissionens forslag om, at praktiserende læger med mange syge patienter skal have færre patienter end deres kolleger – og også færre patienter, end de har i dag.

»Patienttal og honorarer bør bestemmes af behandlingsbehovet i den enkelte klinik,« skriver Bolette Friderichsen, formand i Dansk Selskab for Almen Medicin, således i selskabets svar.

Synspunktet bakkes op af PLO, som har forfattet sit høringssvar sammen med Yngre Læger, Lægeforeningen og Foreningen af Speciallæger.

»Lægeforeningen er også overordnet enig i differentierede patienttal i det almenmedicinske tilbud på baggrund af en vurdering af befolkningens behov med et mindre normtal i udvalgte praksisser.«

Flere end 1.600 patienter

Men her stopper enigheden så også.

For mens kommissionen foreslår, at en del af de ressourcer, der skal gøre det muligt at differentiere i patientantallet, skal findes ved at kræve, at praktiserende læger med mange ressourcestærke patienter skal have flere patienter end i dag, så mener lægeforeningerne i stedet, at ressourcerne skal findes ved at uddanne flere speciallæger i almen medicin og indfri det politiske mål om 1.500 flere praktiserende læger i 2035. Det vil betyde, at der til den tid er 5.000 praktiserende læger.

Raske mennesker har også brug for et godt almen medicinsk tilbud, når de oplever symptomer, som potentielt kan være alvorlig sygdom

Bolette Friderichsen, formand, Dansk Selskab for Almen Medicin

Centralt for lægernes bekymringer står den opsigtsvækkende trivselsundersøgelse, som halvdelen af landets praktiserende læger deltog i sidste år. Den viste, at 48 pct. af lægerne i almen praksis opfylder kriterierne for at være ‘moderat udbrændt’ efter en lang årrække, hvor lægerne løbende har påtaget sig flere og mere komplekse opgaver.

Vælger regeringen at skubbe en større arbejdsbyrde over på nogle af de læger, som i forvejen oplever et pres i deres arbejdsliv, så advarer PLO om følgerne.

»(Lægeforeningen red.) er bekymret for, at en eventuel ufrivillig forhøjelse af normtallet andetsteds vil få nogle læger til helt at opgive deres praksis,« fremgår det af høringssvaret.

Hvilke patienter har størst behov?

Ifølge Dansk Selskab for Almen Medicin er det ligeledes ‘potentielt problematisk’, hvis konsekvensen bliver, at praksisser i mindre belastede områder tvinges til at åbne for flere patienter, end de magter.

»For det første er der syge og dårligt stillede mennesker i enhver praksis, og de kan få problemer, hvis de skal konkurrere med et større antal raske patienter om lægens opmærksomhed,« siger Bolette Friderichsen til Dagens Medicin.

»For det andet er det vanskeligt at definere patienter med størst behov. Øget honorar efter alder straffer klinikker i områder med lav gennemsnitlig levealder på grund af høj sygelighed. Honorering efter diagnoser og medicin straffer klinikker, der udfører godt forebyggende arbejde, eller kan give uheldige incitamenter til overdiagnostik. Psykisk mistrivsel, specielt blandt børn og unge, fylder tiltagende meget i almen praksis, og familielægen har ofte en nøglefunktion, men det er svært at finde tal for,« siger hun.

Private tilbud skaber ekstra arbejde

Ifølge Bolette Friderichsen kan det skabe store problemer for sundhedsvæsenet, hvis politikerne anlægger et for snævert biomedicinsk fokus og flytter nuværende ressourcer derhen, hvor der er mange kroniske sygdomme.

»Raske mennesker har også brug for et godt almen medicinsk tilbud, når de oplever symptomer, som potentielt kan være alvorlig sygdom. Uden dette vil disse patienter søge mod private aktører med negative konsekvenser for sundhedsvæsenet og almen praksis’ rolle som gatekeeper. Private tilbud aflaster ikke det offentlige, når de ikke er visiterede – tværtimod genererer de en hel del ekstra arbejde. Derfor har praktiserende læger i såkaldt ‘ressourcestærke områder’ en vigtig opgave for samfundet med at levere et fornuftigt tilbud, som er tidskrævende, kræver høj faglighed og gode kommunikative evner,« siger Bolette Friderichsen.

Trods lægeforeningernes betænkeligheder tyder meget dog på, at regeringen agter at følge sundhedsstrukturkommissionens anbefaling om, at nogle læger skal have flere patienter end i dag.

Under afslutningsdebatten i Folketinget i slutningen af maj gav statsminister Mette Frederiksen (S) en klar indikation af, at hun agter at følge kommissionens anbefaling på området.

Det foreslår sundhedsstrukturkommissionen

Sundhedsstrukturkommissionen anbefaler en betydelig kapacitetsudvidelse af det almenmedicinske tilbud inden for rammerne af en ændret organisering, som skal afspejle patienternes stigende behov for sundhedsydelser og tilgængelighed i det primære sundhedsvæsen.

I den forbindelse foreslår kommissionen et differentieret patienttal og honorar, som skal fastlægges på baggrund af en national model, som estimerer behandlingsbehovet for patienterne i den enkelte klinik.

‘Effekten vil være, at klinikker med en stor andel af ressourcestærke og raske patienter skal varetage flere patienter indenfor den nuværende honorering, mens klinikker med en stor andel af sårbare borgere og borgere med multisygdom får reduceret patientantallet, så der sikres en omfordeling af ressourcer efter sundhedsbehov.’

Kilde: Sundhedsstrukturkommissionens rapport: Beslutningsgrundlag for et mere lige, sammenhængende og bæredygtigt sundhedsvæsen, juni 2024