Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Læge får DSAM’s talentpris for sin uddannelsesindsats

Udgivet:
Kommentarer (0)

Praktiserende læge Helle Skelmose Ibsen er dette års modtager af DSAM’s talentpris.


Helle Skelmose Ibsen, som er praktiserende læge i Haderslev, fik overrakt DSAM’s talentpris på foreningens årsmøde 1. oktober. Det skriver DSAM i en pressemeddelelse.

Helle Skelmose Ibsen interesserer sig især for uddannelsesområdet, og særligt uddannelsen af yngre læger har haft hendes fokus. Inden for det område har hun ydet en indsats ud over det sædvanlige, hvor hun blandt andet har fundet kreative løsninger til at formidle svært stof til den næste generation af læger.

Modtagelsen af prisen er en stor anerkendelse af hendes talent og store vedholdenhed, og ved overrækkelsen fik hun også fine ord med på vejen af afgående DSAM-formand Anders Beich.

»Jeg er ret overbevist om, at der er rigtig mange af os, som kender Helle Ibsen af navn, nærmest som et begreb indenfor uddannelsen i vores fag. Ligesom der er noget, som hedder Batesons læringsteori og Blooms taksonomi, så har vi Helle Ibsen. Hun tænker i kreativ formidling og er meget vellidt af både patienter og kolleger for sit engagerede væsen. Helle er et stort aktiv for DSAM og for sit fag, og jeg ønsker hende et stort tillykke med prisen. Det er mega velfortjent, og der var ingen diskussion,« sagde Anders Beich.

Helle Skelmose Ibsen er stolt over talentprisen. Den medfølgende kontante belønning på 10.000 kr. ønsker hun at bruge på praktiserende lægers efteruddannelse.

»Jeg vil så gerne blive klogere på det felt, men det har vist sig meget sværere at skaffe penge, end jeg troede. Jeg vil oprette en konto, hvor talentprisen kan blive det første beløb til at gå videre med den plan. Må man bruge pengene til det?« spørger hun.

Talentprisen gives til en person, der med en ekstraordinær indsats har medvirket til at profilere DSAM og/eller har ydet en særlig indsats til gavn for patienter og faget almen medicin.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere