Kursus skal lukke huller i praktiserende lægers viden om ADHD

Der var engang, hvor ADHD næsten udelukkende blev betragtet som en børnesygdom, som lidt for ivrige drenge med krudt i rumpetten havde.

Lægedage 2024:

Følg dækningen af årets Lægedage her.

Sådan er det ikke længere, hvor det i dag står klart, at rigtig mange voksne også slås med konsekvenserne af at have ADHD.

I den sammenhæng spiller praktiserende læger en vigtig rolle i forhold til udredning og behandling af voksne med ADHD. Men faktisk ved praktiserende læger ofte meget lidt om ADHD, og hvilken rolle de selv skal spille med at hjælpe patienterne videre, når det drejer sig om udredning eller behandling.

Det skal der laves om på, hvis man spørger praktiserende læge Sidse Kragh Kjærholm. Hun afholder i forbindelse med Lægedage 2024 et kursus om netop ADHD i almen praksis, og hvilken rolle praktiserende læger bør indtage.

»ADHD er en meget hyppig lidelse, som de praktiserende læger desværre ved meget lidt om. Mange har måske en opfattelse af, at det er lidt en modediagnose, men den misforståelse er vi nødt til at få ryddet af vejen for at kunne hjælpe de af vores patienter, der har ADHD, og for hvem det kan skabe store udfordringer i deres hverdag,« siger Sidse Kragh Kjærholm.

En omkostningstung diagnose

Sidse Kragh Kjærholm fortæller, at mange praktiserende læger ved meget lidt om ADHD, konsekvenserne for personer med lidelsen, og hvordan de bedst kan hjælpe deres patienter.

Blandt andet vil mange læger blive overrasket over, at det at leve med ADHD som voksen faktisk kan koste liv, øger risikoen for sygdom og er meget omkostningstungt for samfundet.

Derfor er det også en opgave for almen praksis at bidrage til alt fra diagnose og behandling, så personer med ADHD ikke går udiagnosticerede rundt i mange år og måske i tillæg udvikler somatisk sygdom.

Det gælder ikke om at identificere alle med en mulig diagnose, men om at holde fokus på dem, for hvem ADHD giver funktionsnedsættelse

Sidse Kragh Kjærholm, praktiserende læge,

At få diagnosticeret og behandlet især de hårdest ramte ADHD-patienter hjælper ikke bare patienterne og samfundet, men kan faktisk også komme den enkelte lægepraksis til gavn.

»Mange af de her patienter, som har ADHD uden at få stillet en diagnose, bruger vi rigtig meget tid på i almen praksis. Ofte kommer de til lægen med enten psykiatriske eller somatiske symptomer, der kan være svære at sætte en finger på, fordi de udspringer fra ADHD, som ikke er erkendt, og fordi personer med ADHD mærker deres krop anderledes end andre,« forklarer Sidse Kragh Kjærholm.

Fokus på funktionsnedsættelse

Sidse Kragh Kjærholm fortæller, at det er vigtigt, at praktiserende læger forstår, hvad deres rolle er i forbindelse med diagnosticering af ADHD.

Det gælder i den sammenhæng ikke om at identificere alle med en mulig diagnose, men om at holde fokus på dem, for hvem ADHD giver funktionsnedsættelse.

Det kan være patienter, som flere gange i livet har været sygemeldt med stress, depression eller angst, og som generelt kan have svært ved at få tilværelsen til at hænge sammen.

Det er dem, der skal fokuseres på.

Sidse Kragh Kjærholm fortæller, at hun nogle gange selv kan have en oplevelse af, at hun gennem en lang periode har set de samme patienter igen og igen med symptomer, som er svære at behandle. Men hun fortæller også, at henvendelserne bliver væsentligt færre og patienternes frustrationer mindre, efter at de er blevet udredt og sat i behandling for ADHD.

Samtidig advarer hun mod at tro, at alle skal have en ADHD-diagnose.

»Der findes også højtfungerende patienter med ADHD-symptomer, der måske har haft lidt sværere ved at bestå en eksamen, men det er ikke dem, som vi skal fange i vores praksis. Vi skal fange dem, som har en betydelig funktionsnedsættelse, og vi skal nogle gange ikke vente på, at de selv bringer muligheden for ADHD på banen. Det kan vi også selv gøre,« siger Sidse Kragh Kjærholm.

En tsunami af ADHD-patienter

Sidse Kragh Kjærholm er klar over, at mange praktiserende læger i øjeblikket føler, at de er ved at blive væltet omkuld af en tsunami af voksne, der gerne vil udredes for ADHD, og at denne gruppe patienter fylder op i klinikkerne og tager tid fra andre mere trængende patienter.

Det er dog vigtigt også at holde sig for øje, at mange af de mennesker, som henvender sig til deres læge med mistanke om ADHD, gør det, fordi det måske har haft en høj pris for dem gennem livet, og at der i dag er mere fokus på, at også voksne kan have ADHD, og hvad konsekvenserne af det kan være.

På det kursus, som Sidse Kragh Kjærholm afholder til Lægedage, hjælper hun kursusdeltagerne med at navigere i patientlandskabet, ligesom hun gør det klart, hvad ADHD er, hvad det ikke er, og hvordan lægerne bedst kan hjælpe en stor gruppe mennesker, der måske kan hjælpes ud af en svær situation, som de har kæmpet med igennem store dele af livet.

»Det handler om at have nogle værktøjer til at forstå, hvordan vi skal håndtere de patienter, som vi møder i vores hverdag, og hvornår vi skal henvise til udredning, og hvornår vi ikke skal. Det handler ikke om, at vi skal udrede og give medicinsk behandling til alle de patienter, som har symptomer på ADHD, men om at finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dem, som har funktionsnedsættelse på grund af lidelsen,« siger Sidse Kragh Kjærholm.

Mange praktiserende læger føler med rette, at de er ved at blive væltet omkuld af en tsunami af voksne patienter, der gerne vil undersøges og udredes for ADHD.

Behovet for udredning for ADHD er dog langt fra et modefænomen, men mere et resultat af, at mange mennesker har haft funktionsnedsættelse i store dele af livet på grund af ikke-diagnosticeret ADHD.

Et kursus på Lægedage giver praktiserende læger værktøjerne til bedre at kunne hjælpe deres patienter.

Det er til gavn for både patienterne, samfundet og lægerne selv, da patienter med ikke-diagnosticeret ADHD ofte slås med både psykiatriske og somatiske sygdomme, der over tid ender med at lægge et endnu større pres på lægerne, end hvis patienterne i stedet bliver udredt og kommer i behandling.