Kunstig intelligens er på vej ind i almen praksis

Kunstig intelligens kommer til at forandre verden, og det gælder også lægeverdenen, hvor det om nogle år vil være standard at inddrage assistance fra kunstig intelligens i mange forskellige områder inden for almen praksis.

Kunstig intelligens kommer formentlig til at hjælpe med alt fra journalnotater, over besvarelse af post, til analyser af blodprøvesvar og hjertekardiogrammer. Men inden vi kommer dertil, skal både udvikling og sikkerhed ved brugen af kunstig intelligens tage et skridt mere eller to for at være i mål.

Lægedage 2024:

Følg dækningen af årets Lægedage her.

På Lægedage fortæller praktiserende læge og professor Janus Laust Thomsen fra Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet, om potentialet i kunstig intelligens, om udfordringerne, og om hvordan almen praksis også selv skal være med til at bidrage til det, der kommer til at blive deres arbejdsplads i fremtiden.

»Der er et meget stort potentiale i kunstig intelligens i almen praksis, derfor er det vigtigt, at man som klinisk læge involverer sig i udviklingen for også at kunne præge den udvikling i retning af værktøjer, der kan støtte os i vores daglige arbejde bedst muligt,« fortæller han.

Lavpraktiske opgaver først

For nuværende er kunstig intelligens ikke en del af almen praksis, men det betyder ikke, at der ikke allerede nu er meget at snakke om.

Derfor er der ifølge Janus Laust Thomsen behov for, at praktiserende læger både deltager i forskningsprojekter med kunstig intelligens og gør deres stemmer gældende i debatten om, hvilken rolle kunstig intelligens skal spille i fremtidens sundhedsvæsen.

»Der er behov for at få en nuanceret debat på et oplyst grundlag, så vi kan se igennem hypen vedrørende kunstig intelligens og fokusere på det, der skal opmærksomhed på, og hvor mulighederne og udfordringerne ligger,« forklarer han.

Janus Laust Thomsen fortæller, at de første områder, hvor kunstig intelligens kommer til at spille en rolle i almen praksis, vil være inden for blandt andet journalresumé, hvor kunstig intelligens hurtigt kan sammenfatte patientens sygdomshistorik.

Det kan også være, at kunstig intelligens skal kunne ‘lytte med’ på samtaler med patienten og komme med forslag til, hvad der skal skrives ind i journalen.

Med kurset vil vi gerne gøre læger mere bevidste om, hvilke fordele og ulemper kunstig intelligens kan komme med, så lægerne kan deltage i debatten på området og også i debatten om selve udviklingen af værktøjerne

Janus Laust Thomsen, praktiserende læge og professor, Center for Almen Medicin, Aalborg Universitet

Andre muligheder er inden for sortering af post og at sende laboratorieprøvesvar ud til patienterne.

»De første områder, hvor jeg ser kunstig intelligens spille en rolle i almen praksis, er inden for lavpraktiske og administrative opgaver. På sigt kan kunstig intelligens også udvikles til beslutningsstøtteværktøjer i diagnostikken, hvor det ofte handler om struktureret mønstergenkendelse, for eksempel ved analyser af hjertekardiogrammer,« siger Janus Laust Thomsen.

Kunstig intelligens kan også tage fejl

Selvom det allerede i dag er muligt at få kunstig intelligens til at tage sig af alle de førnævnte opgaver, er løsningerne endnu ikke klar til at blive udrullet i almen praksis.

De store udfordringer er ikke nødvendigvis af teknisk karakter, men mere i forhold til det juridiske, etik og GDPR.

Janus Laust Thomsen fortæller, at kunstig intelligens for eksempel nogle gange kan have tendens til ‘at hallucinere’ og opfinde noget, der ikke er der. Nogle gange gør kunstig intelligens det så godt, at det faktisk er svært at identificere hallucinationen.

Det er ikke svært at forestille sig, at det kan skabe problemer, hvis kunstig intelligens laver den slags fejl i klinisk praksis.

Kunstig intelligens er på trapperne i almen praksis og kommer inden for kort tid til at bidrage til at løse en lang række administrative opgaver.

Før det sker, skal etiske og juridiske problemstillinger løses, og hvis praktiserende læger selv vil have indflydelse på, hvordan de værktøjer, som bliver en del af deres egen fremtid, kommer til at se ud, bør de deltage i både debatten på området og i forskningsprojekter, hvor værktøjer baseret på kunstig intelligens bliver udviklet.

Med eksisterende kunstig intelligens-løsninger, for eksempel Chat-GPT, er det i dag allerede teoretisk muligt at fodre modellen med en patientjournal og få den til at lave et resumé. Men sikkerhedsmæssigt er det ikke lovligt, og det er et problem, at man ikke kan være 100 pct. sikker på, at den ikke digter noget undervejs.

»Det er den slags udfordringer, der skal løses. Det kræver formentlig, at vi træner kunstig intelligens på et smallere og mere specialiseret datasæt, og at vi kender til, i hvilket omfang modellen kan finde på at lave fejl, og hvilke situationer vi skal være opmærksomme på. De første modeller, som vi vil se i almen praksis, er nok ret specifikke modeller, der løser helt specifikke opgaver på baggrund af træning fra specifikke datasæt,« siger Janus Laust Thomsen.

Behov for deltagelse i forskning

Hvis almen praksis skal have mest muligt ud af kunstig intelligens, og lægerne gerne vil være med til at præge udviklingen af de værktøjer, som bliver en del af deres egen fremtid, bør læger fra almen praksis også i højere grad stille sig til rådighed for forskningen, mener Janus Laust Thomsen.

Han fortæller, at både PLO og Primærsektorens Leverandør Service Platform, PLSP, allerede har søsat forskellige initiativer, som skal munde ud i forsøg, hvor løsninger baseret på kunstig intelligens bliver afprøvet i almen praksis.

Jo flere læger, der stiller sig til rådighed for den forskning, jo mere kan lægerne selv præge udviklingen af deres egne arbejdsredskaber.

»Med kurset vil vi gerne gøre læger mere bevidste om, hvilke fordele og ulemper kunstig intelligens kan komme med, så lægerne kan deltage i debatten på området og også i debatten om selve udviklingen af værktøjerne,« siger Janus Laust Thomsen.