Kroniske smerter: Det er vigtigt at tage sig tid til at lytte

Lene Landvad har tidligere arbejdet fem år på et smertecenter, men rykkede for 2,5 år siden ind hos Lægerne Britta & Søren Mollerup i Køge som konsultationssygeplejerske.

»Jeg møder rigtig mange patienter med smerter i praksis, så jeg synes bestemt, at jeg kan bruge min erfaring fra smertecentret til at hjælpe især de kroniske smertepatienter,« siger Lene Landvad.

»Jeg kan mærke, at det er en stor lettelse for dem, når de ikke bliver mødt med mistro. Smertepatienter vil så gerne forstås

Lene Landvad, konsultationssygeplejerske, Lægerne Mollerup

Hun ser patienterne både til en årlig smertesamtale, og hvis de kommer for at få fornyet recepten til smertebehandling.

»Jeg taler med dem om deres medicin, og hvad den gør for dem. Mange har den opfattelse, at de skal tage flere piller, når de får mere ondt, og en del smertepatienter øger medicinforbruget over tid, men mere medicin øger i mange tilfælde ikke livskvaliteten. Hvis patienten for eksempel er sat i behandling med et morfinpræparat, ved man, at det hos nogle forværrer smerterne over tid frem for at lindre smerterne. Det ved jeg fra smertecentret, hvor jeg var med til at trappe patienter ned eller helt ud af den afhængighedsskabende medicin,« fortæller Lene Landvad.

Helhedsorienteret tilgang

I almen praksis er en konsultationstid væsentlig kortere end på et smertecenter, men Lene Landvad forsøger at tage sig tid til at lytte, så patienten føler sig hørt:

»Jeg kan mærke, at det er en stor lettelse for dem, når de ikke bliver mødt med mistro. Smertepatienter vil så gerne forstås. Når patienten har ondt, bliver hun for eksempel tit bekymret for at lide af noget ondartet som kræft, selvom hun er blevet undersøgt. Den bekymring forsøger jeg at tage af patientens skuldre ved at forklare, hvad kroniske smerter er, og få patienten til at reflektere over, hvad hun selv kan gøre for at øge sin livskvalitet,« siger Lene Landvad.

»Jeg spørger ind til patientens liv, hvis hun igen og igen kommer til lægen. ‘Er der sket noget i dit liv, er kæresten flyttet, har du mistet bilen, siden du har fået det sværere?’ Fra min tid på smertecentret ved jeg, at mange ting kan spille ind i smerteoplevelsen, så jeg har en helhedsorienteret tilgang til smertepatienterne.«

På smertecentret var Lene Landvad vant til at inddrage pårørende i behandlingen, men det er der slet ikke hverken tid eller fysiske rammer til i praksis:

Omgivelserne ser en tilsyneladende velfungerende person og stiller spørgsmål ved, om personen nu i virkeligheden også har ondt

Lene Landvad, konsultationssygeplejerske, Lægerne Mollerup

»Jeg kan så nogle frø hos patienten og så aftale en ny tid tre måneder senere, hvor vi kan tale om, hvordan det går. For eksempel er det for nogle smertepatienter et problem, at deres smerter er usynlige. Omgivelserne ser en tilsyneladende velfungerende person og stiller spørgsmål ved, om personen nu i virkeligheden også har ondt. Her kan jeg opfordre patienten til at udtænke et standardsvar, så de ikke altid skal bruge ressourcer på at forsvare sig.«

»Jeg kan også give patienten ideer til at afprøve forskellige ting som kulde og varme, der virker godt for nogle smertepatienter. Det kan også være afledningsmanøvrer som podcast i ørerne på en gåtur, der for en stund kan give en pause fra smerterne. Jeg bruger de redskaber, jeg har lært på smertecentret, og spørger ind til patientens liv, samtidig med at jeg opfordrer hende til at undersøge, hvad hun selv kan gøre. Nogle patienter får en aha-oplevelse, fordi de har været vant til at tænke, at det var lægen, som skulle gøre noget for dem. Men de kan i mange tilfælde selv skabe små forandringer i deres liv i forhold til smerterne,« siger Lene Landvad.

Information kan gøre en forskel

Lene Landvad oplever, at mange smertepatienter mangler viden om deres behandling og mulige bivirkninger.

»I klinikken ser vi jævnligt patienter, som er udskrevet fra sygehuset med smertestillende piller til en uge. Herefter er det meningen, at de skal trappe ned, men det gør de ikke altid, for pillerne virker jo mod smerterne. Så forklarer jeg om bivirkningerne som kraftig nedsat hukommelse, træthed, humørsvingninger og for mændenes vedkommende impotens, hvis de tager medicinen i længere tid. Det sidste argument plejer at være ret overbevisende.«

Lene Landvads baggrund betyder, at hun kan gøre en forskel for smertepatienter, men hun ved også, at nogle har brug for mere hjælp, end hun kan tilbyde:

»Når nogen har brug for hjælp til at trappe ud af morfin- eller morfinlignende præparater, er det nemmest, hvis man kan tilbyde et alternativ. Det kan være et andet smertestillende præparat, der ikke er et opioid, morfin eller morfinlignende stof, som lægen kan udskrive recept på. Jeg har også mødt flere patienter, som virkelig har haft brug for tværfaglig og specialiseret hjælp. Dem har jeg fået vores læger til at henvise til et smertecenter,« siger Lene Landvad.