Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Almen praksis

Kræftens Bekæmpelse sender ti anbefalinger til Sundhedsstrukturkommisionen

Udgivet:
Kommentarer (0)

»Det er vigtigt, at fremtidens sundhedsvæsen fokuserer på at imødekomme borgerens, patienternes og de pårørendes behov og ønsker,« siger Helen Bernt Andersen.

Der er behov for bedre sammenhæng mellem de forskellige sektorer, lyder det fra Kræftens Bekæmpelse. Derfor har foreningen offentliggjort 10 anbefalinger til Sundhedsstrukturkommisionen.


Mange kræftpatienter oplever, at de ikke får den nødvendige information i deres behandlingsforløb på sygehuset, om hvor de kan finde hjælp og støtte uden for sygehuset. Derfor har Kræftens Bekæmpelse præsenteret 10 nye anbefalinger til at fremtidssikre kræftområdet og afleveret dem til Sundhedsstrukturkommisionen. Det skriver foreningen i en pressemeddelelse.

Ud af ca. 3.000 adspurgte kræftpatienter er det blot 28 pct., der på sygehuset har oplevet, at det blev drøftet, hvordan deres praktiserende læge kan hjælpe dem med deres sygdomsforløb. Tallene stammer fra Barometerundersøgelsen, der kommer senere i år.

Undersøgelsen bekræfter behovet for bedre overgange mellem sektorerne i sundhedsvæsenet, hvilket også afspejles i de 10 anbefalinger til Sundhedsstrukturkommisionen fra Kræftens Bekæmpelse:

»Kommissionens arbejde skal inspirere politikerne til at lægge skinnerne til fremtidens sundhedsvæsen. Det er afgørende, at kræftperspektivet tænkes ind. Hvert 11. minut får en i Danmark stillet en kræftdiagnose. Flere og flere vil få kræft. Heldigvis vil flere også overleve, men desværre oplever mange patienter i dag et usammenhængende sundhedsvæsen,« siger formand i Kræftens Bekæmpelse Helen Bernt Andersen.

Ny rolle til praktiserende læger

En af anbefalingerne er at nytænke de praktiserende lægers rolle og opgaver. Det er blevet vurderet, at nogle af de opgaver, der i dag løses i det specialiserede sundhedsvæsen, med fordel kan overflyttes til almen praksis:

»For at sikre gode forløb for patienter, er det vigtigt med en tovholder, der har det samlede overblik. De praktiserende læger bør i fremtidens sundhedsvæsen spille en mere central rolle som tovholder for patienternes forløb og tage en aktiv og opsøgende rolle, især for de patienter, der har ekstra behov for hjælp og støtte,« siger Helen Bernt Andersen.

Den adm. direktør i foreningen, Jesper Fisker, har grundet sin rolle som formand for Sundhedsstrukturkommisionen ikke bidraget til anbefalingerne.


Her er Kræftens Bekæmpelses 10 anbefalinger:

  • En folkesundhedslov som sikrer et systematisk sundhedsperspektiv på tværs af sektorer og på relevante politiske områder.

  • En national forebyggelsesplan med ambitiøse og forpligtende målsætninger.

  • Integration af almen praksis, kommuner og regioner i et tættere og mere forpligtende samarbejde f.eks. i sundhedsklyngerne gennem fælles populations- og budgetansvar samt tildeling af flere beføjelser.

  • Etablering af nye ledelsesstrukturer i sundhedsvæsenet, som understøtter mere faglig ledelse og samarbejde på tværs.

  • National løsning for IT- og journalsystemer, der muliggør deling af data på tværs af sektorer.

  • Bedre støtte og vilkår for organisatorisk inddragelse af borgere, patienter og pårørende i beslutninger om sundhedsvæsenet.

  • Udbredelse af systematisk inddragelse af patienter og pårørende i beslutninger om patienternes forløb.

  • Det specialiserede sundhedsvæsen skal spille en større rolle i at styrke det nære sundhedsvæsen og have flere tilbud tættere på borgeren.

  • Udbredelse af kvalitetsstandarder- og monitorering til hele sundhedsvæsenet med udgangspunkt i central og systematisk registrering.

  • Nytænkning af de praktiserende lægers rolle og opgaver

Kilde: Kræftens Bekæmpelse


Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere