Kontinuiteten skal række hele vejen fra almen praksis til kommune og hospital

Når man taler om kontinuitet i almen praksis, er det ikke længere en sag mellem læge og patient, men mellem lægehus og patient. Og står det til Anneli Sandbæk, der er professor i almen medicin og enhedsleder ved Steno Diabetes Center Aarhus, skal kontinuiteten række endnu længere ud til både kommuner og hospitaler.

Netop forløbskontinuitet i en hverdag med et mere opdelt sundhedsvæsen og større lægeklinikker med mere uddelegering, er fokus for kurset ‘Kontinuitet – gode patientforløb og glade læger’, der afholdes fredag på Lægedage 2024. På kurset underviser Annelli Sandbæk sammen med speciallæge i almen medicin Mette Bro Platz.

Studier har for længst vist, hvad kontinuiteten betyder for outcomes, som f.eks. mindre brug af vagtlæge, færre akutte indlæggelser og lavere mortalitet. Men kontinuitet er også helt centralt for udviklingen af sundhedsvæsenet.

»Det allermest interessante lige nu er, at kontinuitet er centralt i både rapporten fra sundhedsstrukturkommissionen og regeringens udspil. De praktiserende læger skal tage vare på så meget som muligt, og når man ikke flytter patienterne så meget rundt, giver det jo endnu mere kontinuitet,« siger Annelli Sandbæk.

3 ting, der kan hjælpe kontinuitet på tværs

1. Deling af data på tværs af sektorer

2. Mere fleksibel økonomi, der understøtter samarbejde og/eller at almen praksis beholder patienten

3. Fælles og på tværs af sektorer fokus på grupper med kroniske lidelser

Almen praksis kan meget mere

Netop tanken med at holde flere patienter i det nære sundhedsvæsen, i almen praksis og kommunerne, kræver et opgør med måden man arbejder på.

»I de seneste år har tendensen været, at almen praksis sender patienterne et andet sted hen til ny diagnostik eller en second opinion. Den vil jeg gerne vende om, for vi kan sagtens beholde patienterne meget mere hjemme i almen praksis,« siger Annelli Sandbæk, der indtil for fem år siden var praktiserende læge i Aarhus.

Specialisterne på hospitalerne skal hjælpe de praktiserende læger meget mere

Anneli Sandbæk, enhedsleder, Steno Diabetes Center Aarhus

»Jeg siger ikke, at patienterne ikke skal udredes eller have et røntgen, men vi behøver ikke at afgive eller sende patienterne ud til andre specialister i den størrelsesorden, vi har gjort. Men det kræver noget af systemet, hvis vi skal beholde patienterne tættere på i det nære sundhedsvæsen,« uddyber hun.

Selvom hun altså støtter idéen om, at almen praksis i langt højere grad skal være med til at holde flere patienter i det nære sundhedsvæsen og ude af hospitalerne, så er almen praksis ikke en øde ø, der kan klare alt alene.

»Almen praksis kan selvfølgelig ikke gøre det alene, og der er brug for endnu mere viden om hvordan samarbejdet med kommunerne kan udfoldes ved forskellige patientgrupper, for eksempel ved de mest syge og dem, som skal lære at leve godt med en kronisk sygdom,« siger Annelli Sandbæk.

Mere hjælp fra specialisterne

Men for at almen praksis kan holde på en større del af patienterne, så kræver det et opgør med en kultur, der nogle gange bliver lidt ‘dem og os’ og at der i stedet indføres nye samarbejder. Det, peger Annelli Sandbæks egen forskning på, kan være vejen frem.

»Specialisterne på hospitalerne skal hjælpe de praktiserende læger meget mere, for eksempel i forbindelse med konferencer om bestemte patientgrupper med mulighed for at tale og få rådgivning om de patienter, der er svære.«

Annelli Sandbæk har lavet et randomiseret, kontrolleret studie, hvor endokrinologer fra Aarhus Universitetshospital har holdt konferencer med praktiserende læger om hele klinikkens population af diabetespatienter.

»Det betyder, at patienterne kan forblive i almen praksis, og at både lægerne og deres personale bliver dygtigere til at varetage dem. Så i stedet for at endokrinologen ser én patient, kan de faktisk lige pludselig nå ud til mange flere patienter. Det er jo sådan en ret spændende model, der allerede blev indført som tankegang i OK18, men som vi ikke rigtig har foldet ud endnu. Jeg tænker, at med reformen bliver det oplagt at arbejde meget mere ud af den vej,« siger Annelli Sandbæk.

Målt hen over et år, har forsøget vist, at patienterne hurtigere får den bedst mulige behandling. Om det også kan betyde, at færre bliver henvist videre til hospitalet, skal undersøges, når der har været længere opfølgningstid.

»Jeg kan huske selv at have sendt patienter videre, fordi jeg ikke kunne mere, men det var jo grotesk, for dem på den anden side kunne heller ikke gøre noget. Hvis vi i stedet har et fælles populationsansvar om patienterne, tror jeg, at det vil give bedre forløb for patienter, og som en sidegevinst, tror jeg også det kan øge arbejdsglæden i almen praksis.«