Koncernklinikkerne er en bombe under fremtidens lægedækning

I 2035 skal vi være 5.000 praktiserende læger, det er 1.500 flere, end vi er i dag.

For at vi skal kunne nå det, er det vigtigt, at der dels er mulighed for at blive uddannet som praktiserende læge, altså at der er tilstrækkeligt med uddannelsesstillinger til de kommende læger, og dels at der rent faktisk er nogle ydernumre, som lægerne kan overtage. Derfor er antallet af uddannelseslæger de seneste år øget fra 300 til 350, og bl.a. DSAM har foreslået, at det tal øges til 400 om året. Det er et godt initiativ i forhold til fremtidens lægedækning og de opgaver, der ligger i almen praksis.

Koncernklinikkerne er meget langt fra det, man kan kalde de klassiske almenmedicinske idealer om kontinuitet og personligt kendskab mellem læge og patient

Men over for denne udvikling står bl.a. de såkaldte koncernklinikker, der ikke bidrager til at uddanne fremtidens læger, og som opkøber de ydernumre, som de kommende praktiserende læger ellers kunne overtage. For at tilbyde stillinger som tutorlæge i praksis, kræver det, at man som ejer af klinikken har sin faste gang og dermed en vis kontinuitet i praksis. Det kan ikke honoreres af koncernklinikkerne.

Det er i vores øjne et enormt problem, og koncernklinikkerne kan således være en bombe under fremtidens lægedækning og den faste læge, som vi kender denne. Almen praksis og mulighederne for uddannelse af yngre læger er altså under pres.

Koncernklinikkerne

Koncernklinikkerne er drevet af økonomisk vinding. De skævvrider markedet, mangler kontinuitet og kvalitet for patienterne, og de bidrager ikke til uddannelsen af fremtidens speciallæger i almen medicin.

Samtidig har konstruktionen en risiko for, at tusindvis af patienter fra den ene dag til den anden står uden lægedækning, hvis koncernen eller ejerlægen går konkurs. Vi så et eksempel på det før sommerferien, da fire klinikker måtte lukke i Syd- og Vestjylland, og folk i området pludselig stod uden egen læge.

Aktuelt er omkring 150.000 borgere tilknyttet en koncernklinik, og de har derfor ikke deres egen faste læge. Dette tal har været stærkt stigende i de seneste par år.

I vores øjne er koncernklinikker – også omtalt som stråmandsklinikker – den største trussel mod fremtidens almene praksis og patienternes adgang til en fast læge. Det er samtidig en helt reel bekymring blandt flere uddannelseslæger, om der overhovedet er en klinik at overtage, når de selv bliver speciallæger i almen medicin.

Koncernklinikkerne i udkantsområderne

Ofte rykker koncernklinikkerne ind i udkantsområderne, hvor det ikke har været muligt at finde købere til praksisser, der skal sælges. Koncernklinikken rykker så ind med f.eks. et par lægevikarer og andet personale, og her vil nogle argumentere for, at det er vel bedre med en form for personale end slet ikke noget.

Hertil er det værd at sige, at der er andre muligheder end koncernerne. Regionerne kan oprette regions- eller udbudsklinikker, eller de kan hjælpe med at oprette licensklinikker.

Når vi får nye speciallæger i almen medicin til at investere i ydernummer og klinik, stiger chancen for, at de bliver i området

Især licensklinikkerne kan være oplagte, for her kan de unge nyuddannede almene medicinere komme ind i faget, og regionen er (modsat koncernklinikkerne) forpligtet til at sælge ydernummeret tilbage til en ny speciallæge, som kan overtage klinikken. Og, vi ved fra tidligere undersøgelser blandt FYAM’s medlemmer, at mellem 80 pct. og 90 pct. af uddannelseslægerne i almen medicin gerne vil eje egen klinik i løbet af en kort årrække.

Handler om patienterne og fremtidens praktiserende læger

Koncernklinikkerne er meget langt fra det, man kan kalde de klassiske almenmedicinske idealer om kontinuitet og personligt kendskab mellem læge og patient. Patienterne i disse klinikker møder typisk helt nyansatte læger eller kun sygeplejersker.

Det er ganske veldokumenteret, at kontinuitet og kendskab til patienterne øger overlevelsen. Man har bl.a. i et norsk studie fra 2022 vist, at en fast læge medfører signifikant mindre brug af vagtlæger, færre akutte indlæggelser og lavere dødelighed blandt patienterne, og jo flere år man har haft den samme læge, jo større er denne effekt. Studiet byggede på registerdata fra hele den norske voksne befolkning gennem 15 år.

Når vi får nye speciallæger i almen medicin til at investere i ydernummer og klinik, stiger chancen for, at de bliver i området. Og med en fast praktiserende læge i området, kan vi sikre kontinuitet og kendskab til patienterne.

Stil krav nu

Gør kontinuitet i klinikken til et krav, så speciallægen, som ejer klinikken, også forpligter sig til at arbejde fast i klinikken.

Gør det til et krav, at lægen faktisk skal have sin daglige gang i den eller de klinikker, man ejer, og at de skal være placeret inden for et mindre geografisk område.

Gør det til et krav, at koncernklinikkerne skal sælge ydernumrene tilbage til speciallæger, hvis disse skulle komme til området og have interesse i at drive egen klinik.

Og stil kravene nu, mens det stadig er muligt, og mens vi stadig har praktiserende læger tilbage.