Koncerndirektør i Region Sjælland: »Dele af sundhedskæden er hoppet af«

Hvorfor når færre patienter – tilsyneladende – frem til karkirurgisk vurdering i Region Sjælland end i de øvrige regioner?

Selvom vi i årevis har diskuteret ulighed i sundhed, synes alle at have glemt alt om det i den aktuelle amputationssag

Jes Lindholt, professor i karkirurgi, OUH

Det spørgsmål trænger sig på, efter at Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP) 9. august offentliggjorde sin analyse af amputationer og amputationsforebyggende indgreb i de fem regioner.

Koncerndirektør i Region Sjælland Jesper Gyllenborg ærgrer sig over, at Sjælland i analysen er den region, som har færrest forebyggende karkirurgiske behandlinger og flest amputationer.

Men han er først og fremmest optaget af, hvordan regionen kan gøre det bedre.

»Rapporten er lavet med henblik på at undersøge, hvordan regionerne adskiller sig fra hinanden. Vi skal bruge den til at lære af hinanden. På nuværende tidspunkt kan jeg ikke pege præcist på, hvor det går galt. Derfor er vi gået i gang med en årsagsafdækning. Sundhedsvæsnet er én samlet kæde, som skal hænge sammen. Dele af sundhedskæden er tilsyneladende hoppet af i Region Sjælland,« siger Jesper Gyllenborg.

Mangler ikke karkirurger

I modsætning til i Region Midtjylland, hvor en ekstern analyse i april pegede på kapacitetsproblemer inden for karkirurgien som den væsentligste årsag til en høj regional amputationsrate, er mangel på karkirurger næppe den centrale årsag i Region Sjælland.

Læs Dagens Medicins dækning af amputationssagen i Midtjylland

»Karkirurgerne opererer alle patienter med dårligt blodomløb i benene, som de får henvist. De leverer de revaskulariserende indgreb, der er behov for, og vi har velfungerende samarbejdsaftaler med naboregionerne Hovedstaden og Syddanmark om vores akutte karkirurgiske patienter. Når vi efter offentliggørelsen af RKKP’s rapport melder ud, at vi får færre patienter ind til vores karkirurgi sammenlignet med de andre regioner, er det en slutning, som bl.a. er baseret på vores viden om situationen i de tre kommuner, som er optageområde for vores akutsygehus i Nykøbing Falster. Vi har ikke de eksakte tal endnu. Det er det, vi skal til at se på nu i forbindelse med vores årsagsafdækning,« siger Jesper Gyllenborg.

Han forklarer, at det arbejde vil tage udgangspunkt i de enkelte sundhedsklynger omkring regionens fire akutsygehuse.

En giftig cocktail

I forbindelse med offentliggørelsen af RKKP-rapporten udtalte regionsrådsformand Heino Knudsen (S), at især sundhedsklyngen i den sydligste del af Region Sjælland havde svære problemer med at levere en tilstrækkelig forebyggende indsats.

Hyppighed af amputationer i regionerne

Analyserne fra Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP), der blev offentliggjort 9. august, viser, at regionernes amputationsrate af hofte, lår, knæ og underben var nogenlunde ensartet i 2016.

Fra 2016 bliver hyppigheden af amputationer gradvist mere forskellig frem til 2020-2021.

I det meste af perioden var amputationsraten højest i Region Sjælland (mindst 70 amputationer pr. 100.000 personer pr. år).

Region Syddanmark og Region Midtjylland havde konstante amputationsrater på omkring 60-65 pr. 100.000 i det meste af perioden.

Region Hovedstaden og Region Nordjylland havde faldende amputationsrater i perioden, og i 2021 var raterne i disse to regioner omkring halvdelen af raten i Region Sjælland.

Kilde: RKKP

»Vurderingen fra ortopædkirurgerne i Nykøbing Falster er, at de alt for ofte får patienter med dårligt blodomløb i benet ind så sent, at benet er tabt. Der er tale om patienter, som ikke har haft noget forløb på sygehuset forud for operationen. Derfor er vi nødt til også at se ud i primærsektoren, når vi skal afdække årsagerne til, at vi har færrest forebyggende karkirurgiske behandlinger og den højeste amputationsrate i regionerne,« siger Jesper Gyllenborg.

Regionernes rater af amputationer på hofter, lår, knæ og underben blandt personer, som var 50 år eller ældre, 2016‐2021. En person kan bidrage med flere amputationer i denne analyse.Foto: RKKP

Primærsektoren i den sydligste del af Region Sjælland har i en længere årrække været presset af store problemer med at skaffe praktiserende læger, hvilket går udover den nødvendige kontinuitet mellem læge og patient i en lokalbefolkning, som har én af landets dårligste helbredsprofiler.

»Når du sammenholder det (den manglende kontinuitet, red.) med en befolkning, hvor en stor andel søger læge sent eller sjældent, har du en svær situation,« siger Jesper Gyllenborg.

Han forventer, at regionens årsagsafdækning vil være klar inden for et halvt år.

Ulighed i sundhed

I Region Syddanmark og på Odense Universitetshospital behandler man blandt andet akutte karkirurgiske patienter fra Region Sjælland.

Med erfaring fra ansættelser på karkirurgiske afdelinger i Midtjylland, Hovedstaden og siden 2012 i Region Syddanmark har professor i karkirurgi Jes Lindholt derfor et bredt grundlag for at sammenligne karkirurgiske patienter fra forskellige dele af landet. Og deres forfatning varierer markant fra landsdel til landsdel.

»Min erfaring er at de patienter, som jeg har set fra Region Sjælland, Vestjylland og dele af Fyn generelt er i en værre forfatning end dem, som jeg har set i Aarhus, København og andre dele af Fyn. De har flere risikofaktorer, er mere morbide og har mere udtalte iskæmiskader,« siger Jes Lindholt.

Han mener, at den aktuelle diskussion om amputationer og forebyggelse af amputationer ikke kan reduceres til kun at handle om antallet af speciallæger på de syv karkirurgiske afdelinger i landet. Der er mere grundlæggende ting på spil.

»Selvom vi i årevis har diskuteret ulighed i sundhed, synes alle at have glemt alt om det i den aktuelle amputationssag. Det er utvivlsomt en del af forklaringen på de forskelle, som vi ser, men derfor kan der da også godt være kapacitetsproblemer i Region Sjælland og Region Midtjylland,« siger Jes Lindholt.

Ingen unødig belastning

Ulighed i sundhed er et område, som personalet på Nykøbing Falster Sygehus er meget bevidst om i deres arbejde. Det fortæller sygehusets lægefaglige vicedirektør, Peder Fabricius.

Nykøbing Falster Sygehus dækker kommunerne Vordingborg, Guldborgsund og Lolland.

»Der er en høj andel af skrøbelige borgere med mange risikofaktorer for kredsløbssygdomme blandt befolkningen i de tre kommuner i vores optageområde. Det er en kernegruppe af patienter, som er meget syge, som sjældent eller slet ikke søger læge, og som ofte først bliver set af en læge, når det er akut. Samtidig er de praktiserende læger i området hårdt presset af rekrutteringsproblemer, som gør det svært at opretholde kontinuitet i forholdet til patienterne. Derfor er vi fra sygehusets side meget opmærksomme på ikke at tage initiativer, som belaster primærsektoren unødigt,« siger Peder Fabricius.

Jeg synes, at det er præmaturt at gå ud i medierne og forsøge at pege på de mulige forklaringer før, at vi har haft lejlighed til at undersøge sagen nærmere

Camilla Høegh-Guldberg, formand, PLO-Sjælland

Han beskriver samarbejdet med almen praksis som velfungerende.

»Vi bruger ikke tid på at slås, men bruger vores halvårlige fælles møder – hvor halvdelen af alle praktiserende læger i området kommer – og vores tre praksiskonsulenter til at inddrage de praktiserende læger i planlægning og praktisk samarbejde. Som sygehus forsøger vi at aflaste de praktiserende læger via en telesårs-model, hvor de praktiserende læger kan sende billeder af problematiske sår og få dem vurderet, og derudover afsætter vi subakutte tider i vores ambulatorier, som sikrer patienterne en tid indenfor højst 48 timer. Desværre får vi ikke mange patienter henvist på den konto,« siger Peder Fabricius.

Han ser frem til at få afdækket årsagerne til regionens høje amputationsrate.

»Vi bliver nødt til at række ud til primærsektoren for at finde forklaringer. Det er en styrke ved den aktuelle årsagsafdækning, at vi inddrager alle dele af det regionale sundhedsvæsen, og at undersøgelsen er klyngespecifik. Parallelt med det bør vi også lære af de erfaringer, Region Nordjylland har haft med at nedbringe antallet af amputationer. Nationalt bør vi have en faglig diskussion om, hvad det ‘rigtige’ niveau for amputationer bør være,« siger Peder Fabricius.

PLO: For tidligt at pege på forklaringer

At forklaringen på Region Sjællands høje amputationsrate formentlig skal findes ude i primærsektoren, er dog alt for tidligt at spå om.

Det mener Camilla Høegh-Guldberg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation i Region Sjælland.

»Jeg har talt med Region Sjælland flere gange i forhold til sagen om benamputationer, og vi er enige om, at vi har nogle tal, som tyder på, at vi i Region Sjælland klarer os dårligere end de øvrige regioner, men at vi endnu ikke kender baggrunden eller årsagen. Derfor synes jeg, at det er præmaturt at gå ud i medierne og forsøge at pege på de mulige forklaringer før, at vi har haft lejlighed til at undersøge sagen nærmere,« siger Camilla Høegh-Guldberg.

Til gengæld anerkender hun, at den bebudede undersøgelse skal tage afsæt i forholdene i de enkelte sundhedsklynger, og ikke i regionen som helhed.

»Det er positivt, at Region Sjælland nu har meldt ud, at de relevante patientforløb skal undersøges nærmere og ikke kun fra indlæggelsestidspunktet, men startende helt hjemme i patientens stue. Det giver også god mening at inddrage de enkelte sundhedsklynger i regionen, da klyngerne kan være med til at skabe et bedre overblik over patientforløbene på tværs af sektorer. Samtidig må de præmisser, der arbejdes under, antages at være forskellige, alt efter om det drejer sig om sundhedsklynge Nykøbing Falster eller Roskilde,« siger Camilla Høegh-Guldberg.

»Når det er sagt, har jeg svært ved at forestille mig, som det ellers har været luftet i medierne, at vi i almen praksis henviser for få patienter i Region Sjælland til karkirurgien. Vi har haft en del udfordringer med afviste henvisninger i almen praksis de seneste år, hvor den forklaring, vi ofte mødes med fra regionens side, er, at vi henviser for mange patienter for tidligt i forløbet. Derudover er det vigtigt at understrege, at karkirurgien får henvisninger fra både akutmodtagelser, sårambulatorier og diabetesafdelinger, som vi jo har henvist til. Så vi er blot én aktør ud af flere,« siger Camilla Høegh-Guldberg.