Kommunallæge efter et halvt år: Jeg har haft betydeligt mere klinisk arbejde, end forventet

I kommuner hedder det borgere, mens det hedder patienter på hospitalet. Selvom Finn Rønholt for et halvt år siden rykkede fra en stilling som ledende overlæge på en stor medicinsk afdeling på Herlev og Gentofte Hospital til en nyoprettet stilling som læge på Kildegården, De Midlertidige Pladser i Gladsaxe Kommune, har hans ordvalg ikke ændret sig. For på pleje- og genoptræningsstedet er patienterne meget mere syge, end Finn Rønholt havde regnet med.

Der skal tages mange beslutninger om nye behandlinger eller stop af behandlinger, og da jeg er eneste læge, er der ikke andre end mig til at tage de beslutninger

Finn Rønholt, læge, Gladsaxe Kommune

»Jeg kan konstatere, at der har været et behov for at ansætte en læge tilknyttet funktionen. Patienterne er relativt ustabile, og jeg sætter gang i en del akutte behandlinger. Så jeg har haft betydeligt mere klinisk arbejde, end jeg havde forventet,« siger han.

Hver morgen er Finn Rønholt med på et tavlemøde, hvor medarbejderne gennemgår patienterne. Han går mini-stuegang, hvor han kigger på nyopståede problemer og hilser på nye patienter. Han har også palliative forløb og samtaler med både patienter og pårørende, og samtalerne går ofte går på behandlingsvalg og behandlingsniveau.

»Arbejdet kræver relativt stor beslutningskraft. Der skal tages mange beslutninger om nye behandlinger eller stop af behandlinger, og da jeg er eneste læge, er der ikke andre end mig til at tage de beslutninger,« siger han.

Form for vagtlæge

Med jobbet som læge på de midlertidige pladser ligger der også en arbejdsopgave i at være med til at udvikle stedet. Finn Rønholt skal finde udfordringer på stedet og finde måder at løse dem på.

F.eks. er det blevet indført, at det mobile laboratorium kommer en gang ugentligt, så der kan blive taget blodprøver. Der er også blevet lavet en ny aftale med apoteket, der hver dag leverer medicin, så medicinske behandlinger hurtigt kan komme i gang.

Han troede på forhånd, at det ville blive et problem, at han ikke kunne få adgang til patienternes journaler og igangsætte ordinationer. Men når han har fået patienternes accept og samtykke, kan han efter aftale med Styrelsen for Patientsikkerhed få adgang til borgernes journal og fælles medicinkort via sundhed.dk.

Jeg ser mig som praksislægernes forlængede arm

Finn Rønholt, læge, Gladsaxe Kommune

»Jeg kan sætte mig ind i rigtig mange ting, så jeg er næsten blevet en form for vagtlæge,« siger den kommunale læge.

Der er stadig barrierer, som han gerne vil løse. Det gælder f.eks., når han vurderer, at der er behov for en hospitalsydelse.

»Hvis jeg mener, at en patient bør få taget et røntgenbillede, så er jeg næsten nødt til at indlægge patienten, før det kan lade sig gøre. Det kunne være godt med en lettere adgang til hospitalsfaciliteter, for vi vil gerne undgå de indlæggelser, vi kan,« siger han.

Praksislægens forlængede arm

Selvom Finn Rønholt er ene læge, har han gode samarbejdspartnere på selve pleje- og genoptræningsstedet, og med det kommunale akutteam, som han kontakter, når han gerne vil have lavet en infektionsmåling.

Samarbejdet med de praktiserende læger, der er de behandlingsansvarlige læger, er også vigtigt i hans arbejde.

»Jeg bevæger mig jo i de praktiserende lægers domæne, men de har ikke tiden til at tilse patienterne hos os, hver gang der opstår noget nyt. Jeg ser mig som praksislægernes forlængede arm, og hvis jeg er i tvivl om noget, kan jeg næsten altid få et godt råd hos dem, fordi de virkelig kender deres patienter,« siger Finn Rønholt.

Han kontakter altid patientens praktiserende læge, hvis de bør have interesse i forhold til deres behandlingsansvar. Finn Rønholt spørger dem f.eks. altid, hvis han overvejer at ordinere antidepressiv medicin eller sovemedicin, for praksislægerne ved, om det er relevant for borgeren, eller om det ikke skal ordineres, fordi patienten for kort tid siden er trappet ud af netop den behandling.

For at forbedre samarbejdet endnu mere med almen praksis, deltager Finn Rønholt i Gladsaxes kommunalt lægelige udvalg. Sammen med en kommunal koordinator er han ligeledes ved at planlægge, at han skal på besøg hos alle kommunens praktiserende læger.

»Jeg har stor glæde af de praktiserende lægers mangeårige viden og kendskab til patienterne. Hvis kommunikationen skal være rigtig god, kræver det ofte mere, end en elektronisk korrespondance. Kommunikation og samarbejde bliver altid bedre, når man kender til hinanden,« siger han.