Kommunal deltagelse i kliniske kvalitetsdatabaser skal bidrage til bedre overblik over patientforløb

Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase er sammen med opfølgningsprogrammet for cerebral parese den eneste database, der i større grad indeholder data om den kommunale behandling.Som formand for hjerterehabiliteringsdatabasen ser Kristian Korsgaard Thomsen, overlæge på Hjertemedicinsk Afsnit på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, klare fordele ved et tættere datasamarbejde mellem sektorerne.

»Det vil helt sikkert være i alles interesse – og ikke mindst patienternes – at data fra både hospitalerne, praksissektoren og det kommunale sundhedsvæsen integreres i kliniske kvalitetsdatabaser og dermed forhåbentlig sikrer et bedre overblik over de enkelte patientforløb,« siger Kristian Korsgaard Thomsen.

Forskellige kulturer

Når hospitalslæger, praktiserende læger og kommunale sundhedsansvarlige skal samarbejde, er det forskellige kulturer, som mødes. Og det skaber ofte udfordringer.

»Kommunerne har ikke tradition for systematisk dataindsamling på sundhedsområdet. Lokalt i Esbjerg er det også vores erfaring, at kommunen har modsat sig arbejdet, fordi det koster kommunen penge,« siger Kristian Korsgaard Thomsen.

Omvendt har kommunerne det problem, at kommunernes sundhedsansvarlige i sagens natur ikke kan læse i journalerne.

Læs også: RKKP vil være fødselshjælper på tværs af fagligheder og sektorer

Men flere regioner har ifølge Kristian Korsgaard Thomsen bidraget til at løse problemerne med finansiering og med at sikre kommunerne adgang til databasen for hjerterehabilitering.

»Regionerne Midtjylland og Syddanmark har hjulpet med at fjerne nogle af barriererne for et tættere datasamarbejde. Midtjylland har lavet et system, som spejler databasen regionalt.

Tilsvarende har Syddanmark betalt for en regional database, som kommunerne i regionen kan bruge,« siger Kristian Korsgaard Thomsen.

Afdelingen i Esbjerg har gennem mange år holdt to-tre årlige møder med de ansvarlige for hjerterehabilitering i kommunerne i hospitalets optageområde, hvor kommunerne har informeret om deres aktuelle rehabiliteringstilbud, fortæller Kristian Korsgaard Thomsen.

Almen praksis skal med

Kristian Korsgaard Thomsen peger samtidig på værdien af bedre integration af data fra almen praksis.

»Vi skal sikre os, at vi får data fra almen praksis med. Før ville vi som udgangspunkt altid følge patienten med iskæmisk hjertesygdom med hyppige kontroller, indtil vi var sikre på, at den opfølgende behandling med kolesterol- og blodtrykssænkende medicin var på plads, og at patientens behandling var i mål, før vi afsluttede patienten til egen læge. På en del afdelinger er langtidskontrollerne nu faldet bort og overladt til de praktiserende læger. Det er bestemt også en opgave, som almen praksis kan løfte. Men det kræver en systematisk tilgang i almen praksis, og et datasystem, som sikrer, at der tages fat i alle patienterne – også dem, der trænger mest. De svageste patienter er ofte også højrisikopatienterne,« siger Kristian Korsgaard Thomsen.

Indtil videre kan Dansk Hjerterehabiliteringsdatabase kun trække på kommunale data fra kommunerne i Region Midtjylland og tre sjællandske kommuner. Kristian Korsgaard Thomsen forventer, at kommunale data fra Region Syddanmark og Region Hovedstaden også bliver tilgængelige i 1. halvår af 2021.