Kollega om konkursramt læge: »Min første reaktion var, at det var præcis det, der ikke måtte ske«

Som praktiserende læge i den lille stationsby Borris i Vestjylland har Martin Aagaard som regel godt styr på de seneste begivenheder i lokalområdet.

Jeg vil tro, at antallet af telefonopkald var øget med 25-50 pct. allerede, da vi åbnede om tirsdagen

Martin Aagaard, praktiserende læge, Borris

Alligevel kom nyheden om hans kollegas konkurs i nabobyen Skjern i sidste uge som et chok.

»Jeg anede det ikke. Ligesom mange af mine kolleger fandt jeg først ud af det, da et vikarbureau skrev rundt om søndagen for at tilbyde en god løn til de læger, som ville være med til at bemande et midlertidigt lægetilbud i byen,« siger Martin Aagaard.

Siden da har Martin Aagaard efter bedste evne forsøgt at følge med det patientpres, der naturligt følger, når en hel by på 7.600 patienter pludselig står uden egen læge i et område af landet, hvor lægerne i forvejen er få.

»Jeg vil tro, at antallet af telefonopkald var øget med 25-50 pct. allerede, da vi åbnede om tirsdagen. Siden da har vi blot forsøgt at følge med og finde så meget ledig kapacitet som muligt til de patienter fra Skjern, som skal ses akut ved siden af vores egne,« siger Martin Aagaard.

Arbejder 80 timer om ugen

Sammen med praktiserende læge Betina Rose, som også er hans forlovede, driver Martin Aagaard en lægeklinik lidt længere oppe langs Skjern Å, i byen Borris, hvor der er 4.500 patienter tilknyttet.

Lægeparret har også åbnet en lille klinik i Sønder Felding med 2.100 patienter, og det har i perioder resulteret i et voldsomt arbejdspres. Også mere end de to læger bryder sig om.

»Vi er sindssygt pressede herude i denne del af Vestjylland, og lægedækningen er meget sårbar. I oktober måned sagde en af vores ansatte speciallæger sin stilling op, og det har betydet, at jeg det seneste halve år har arbejdet 80 timer om ugen, mens vi har forsøgt at besætte stillingen,« siger Martin Aagaard.

Konkursen hos Dit Lægehus i Skjern er derfor endnu en hård mavepuster til området.

»Min første reaktion var, at det var præcis det, der ikke måtte ske. Det var worst case scenariet, som gik i opfyldelse, fordi det går ud over så mange patienter,« siger Martin Aagaard.

En sårbar model

I samme ombæring nævner Martin Aagaard dog også, at lægeklinikkens opbygning gjorde den meget sårbar. Og nok også for sårbar set i bagklogskabens klare lys.

»Normalt når man driver praksis af den størrelse, som lægeklinikken i Skjern havde med så mange patienter, så er arbejdet fordelt på tre-fire speciallæger, der arbejder på fuld tid. Bliver den ene syg, så er der en anden læge, som kan tage over. Men en læge, som næsten egenhændigt driver en praksis af den størrelse med rigtig mange ansatte, udgør en stor risiko. Lægen kan blive syg, gå ned med stress over det store arbejdspres eller i dette tilfælde ulykkeligvis gå konkurs. Og så er der ikke umiddelbart andre læger til at tage over,« siger Martin Aagaard.

Stor frihed som praksisejer

Ifølge overenskomsten for almen praksis kan man som læge i et område med rekrutteringsudfordringer få dispensation fra reglen om, at en ledig kapacitet skal være bemandet med en speciallæge i almen medicin efter et år.

Samtidig kan praktiserende læger eje op til seks ydernumre ifølge sundhedsloven, og det giver entreprenante læger en stor grad af frihed til at indrette deres lægepraksis(ser), som de ønsker det. Og eksempelvis påtage sig ansvaret for langt flere patienter end de typiske 1.600 patienter per læge, samarbejde med eksterne firmaer og i vid udstrækning inddrage andre – og mindre løntunge – faggrupper i arbejdet med patienterne.

Tidligere i dag udtalte Jørgen Skadborg , formand for Praktiserende Lægers Organisation, på baggrund af den konkrete konkurs-sag, at det er på tide at gøre op med den lovgivning, der gør det muligt at drive flere lægeklinikker, flere steder i landet i en konstruktion, der kan ende i en konkurs. I stedet skal vi i højere grad tilbage til de klassiske dyder, hvor én læge driver ét ydernummer »før man så begyndte at ødelægge det, fordi der var lægemangel,« som Jørgen Skadborg udtrykker det til Avisen Danmark.

Helt så stor en tilbagerulning, går Martin Aagaard ikke ind for.

»Jeg er som udgangspunkt stor tilhænger af de muligheder, som eksisterer i sundhedsloven, og jeg ejer selv flere ydernumre. Men jeg er også stor tilhænger af familielæge-modellen, og derfor mener jeg, at der er en grænse for, hvor få læger man kan være i en lægepraksis,« siger Martin Aagaard.

»Kunsten er jo så: Hvor ligger det magiske tal henne? Hvor mange patienter kan man have ansvaret for som læge og samtidig kalde sig selv familielæge? Jo større dit lægehus bliver, jo færre patienter ser du selv. Du skal administrere og supervisere dine ansatte,« siger Martin Aagaard.

Midlertidig lægeklinik åbner

Hvad der skal ske med konkursboet efter lægeklinikken i Skjern er fortsat uvist. I næste uge åbner Region Midtjylland en midlertidig lægeklinik i byen, der skal tage hånd om de mange patienter på den korte bane. I Ølgod er det lykkedes at afhænde konkursboet til en læge fra Kolding mod at Region Syddanmark smider et millionbeløb på bordet.

Og så kan det afslutningsvis nævnes, at Martin Aagaard efter otte måneders intensiv søgen omsider er lykkedes med at finde en speciallæge i almen medicin fra Silkeborg til sin egen lægepraksis. Vedkommende startede i denne uge.

»Vi lavede et lille reklamespot, hvor vi sagde: ‘Kom herud til Vestjylland. Vi vil gerne hente dig kl. 7:30 på bopælen og så er du hjemme igen kl. 16. Du får løn for at arbejde i bilen’. Det har gjort, at vi bedre kan konkurrere med de større byer,« siger Martin Aagaard.

Læs også:

9. november 2018: Martin købte et ekstra ydernummer i nabobyen og fik en ny kompagnon

6. juni 2023: Praktiserende læge går konkurs og sender 11.000 patienter på gaden

12. juni 2023: Konkurs efterlod Skjern uden lægehus: Nu åbner midlertidig lægeklinik i byen