Klagesagernes hitparade: Disse specialer får flest patientklager

Flere og flere patienter føler sig kaldet til at klage over deres behandling i sundhedsvæsenet. I 2022 kom der f.eks. knap 10.000 klager ind til Styrelsen for Patientklager (STPK) svarende til en stigning på ca. 4 pct. i forhold til året inden.

Vi vurderer, at ca. 30 pct. af klagerne i almen medicin vedrører vagtordningerne

Jan Greve, overlæge, kontorchef, Styrelsen for Patientklager

I langt de fleste tilfælde har de utilfredse patienter den anklagende pegefinger rettet mod lægestanden.

Hele 66 pct. af det samlede antal klager handler om læger, mens sygeplejerskerne kommer på andenpladsen med 10 pct., og tandlægerne tegner sig for 8 pct. I den modsatte ende er der næsten ingen klager over f.eks. bandagister.

Men klagerne over læger rammer mildt sagt ikke ens. Nogle specialer får næsten ingen klager, mens andre har langt højere risiko.

Det akutte får flest klager

En oversigt fra STPK over klageaktiviteten inden for de enkelte, faglige specialer viser, at akutmedicin er et område, der i helt ekstrem grad er mål for patientprotest.

Sammenligner man mængden af klager under rubrikken ‘akutmedicin’ med antallet af lægelige medlemmer af Dansk Selskab for Akutmedicin, som også omfatter yngre læger på vej ind i specialet, skulle hver enkelt akutmediciner statistisk set have fået mindst én klage i år frem til slutningen af november, hvor tallene er hentet. Den rene jammer, altså.

Men den måde, klagerne registreres på, kan drille, så virkeligheden nok ikke er helt så slem, som tallene kunne tyde på.

»Registreringen viser det, der forekommer på et behandlingssted, som har et hovedspeciale. Når en sag er registreret som akutmedicin, kan der godt være f.eks. en neurologisk problemstilling. Men fordi behandlingen foregår på en akutafdeling, registreres klagen som vedrørende akutmedicin,« forklarer overlæge Jan Greve, kontorchef i STPK.

Slørede tal

De mange forskellige ‘slags’ læger på forskellige steder og forskellige tidspunkter i sundhedsvæsenet kan også sløre tallene. Er f.eks. en kommende kardiolog i HU-ophold på eksempelvis en endokrinologisk afdeling, registreres en eventuel klage over vedkommende under opholdet som ‘endokrinologi’ og ikke ‘kardiologi’.

Endelig kan der være tale om, at der reklameres over forløb med flere fagligheder involveret, og så kan den samme klage registreres på flere specialer.

Tallene for omfanget af klager over de enkelte lægelige specialer er således behæftet med en vis usikkerhed, men de kan dog give et fingerpeg.

»Det store flertal af lægerne er på et behandlingssted med relevant angivelse af speciale,« som Jan Greve siger.

Klagemagneterne

Blandt de mange specialer er der adskillige, som tiltrækker flere indsigelser end andre.

Bl.a. er ortopædkirurgi et fag, der er udsat for mange klager i forhold til, hvor mange udøvere der er.

Frem til slutningen af november har der i år været 993 klager over udøvere af ortopædkirurgi i landet. Det skal ses i forhold til, at Dansk Ortopædisk Selskab har 1.041 medlemmer.

I opgørelsen indgår dog klager over skadestuerne, som ganske vist ofte ser patienter med diverse brud, men også tager sig af andre ting, der ikke involverer ortopædkirurger. Så ligesom hos akutmedicinerne er virkeligheden nok ikke helt så grel, som tallene kan give indtryk af.

Også psykiatrien er ret så klageudsat, og dernæst kommer almen medicin, som også er det speciale, der suverænt har talmæssigt flest klager. I de første 11 måneder af 2023 kom der 1.752 klager inden for almen medicin. Dansk Selskab for Almen Medicin har 4.567 medlemmer.

Vagtordninger tæller med under almen medicin

Den talmæssige topplacering kan dog ikke undre, idet almen medicin er så langt det største af de lægelige specialer, og samtidig omfatter tallet også vagtordningerne.

Klager over lægevagten opgøres ikke specifikt, men efter STPK’s skøn fylder de en hel del.

»Vi vurderer, at ca. 30 pct. af klagerne i almen medicin vedrører vagtordningerne,« siger Jan Greve.

Det svarer til 526 lægevagtsklager i 2023 frem til slutningen af november.

Begrebet ‘lægevagt’ i dag er ikke lig med det traditionelle, hvor praktiserende læger skiftes til at tage tørnen, og regionsdrevne ordninger som f.eks. 1813 i Region Hovedstaden er med i opgørelsen, selv om de ikke drives af almenmedicinere alene.

De fredsommelige skriveborde

I den anden ende af klageskalaen findes bl.a. nogle af de såkaldte skrivebordslæger, der beskæftiger sig med ting og sager, der ikke er helt så klinisk tæt på patienterne som de øvrige specialer. Det er bl.a. arbejdsmedicin og samfundsmedicin. Men heller ikke f.eks. klinisk genetik og nuklearmedicin giver anledning til nogen voldsom klageaktivitet.

Heller ikke de mange internmedicinske specialer lider af voldsomt mange sager, og da slet ikke set i forhold til kollegerne i sundhedsvæsenets forreste række såsom lægevagt og akutmodtagelser.

Det overordnede indtryk er derfor, at det er de mere uforudsigelige funktioner i sundhedsvæsenets frontlinje, der i størst omfang klages over, mens de planlagte forløb, der i sagens natur er nemmere at forberede patienterne på, i højere grad går fri. Det samme gælder de klinikfjerne specialer.

Kun få får kritik

Uanset arten og omfanget af klager har de naturligvis potentiale til at støde dem, der klages over, på de professionelle manchetter og ofte også på den personlige ære.

Hvis det altså kommer så langt. Hele 15,5 pct. af klagerne afvises af forskellige årsager, bl.a. kan de være forældede, og næsten lige så mange – 13,6 pct. – afsluttes uden afgørelse. Det kan f.eks. være fordi, de trækkes tilbage, måske efter en dialog med det behandlingssted eller den læge, der klages over.

Og der skal en hel del til for at få en reprimande. Kun knap 13 pct. af klagerne resulterer i kritik. Og man skal nærmest bruge lup for at få øje på de tilfælde, hvor der udtales kritik med indskærpelse, som offentliggøres. Det tal er nede på 1,2 pct. af samtlige klager.

Men uanset udfaldet kan det være hårdt for en sundhedsperson overhovedet at få sit arbejde beklikket af en klagesag.

»Nogle føler sig mere personligt berørt end andre, men vi tror, at for særligt de yngste læger er det en stor belastning at få en klage,« siger Jan Greve.

»Det eneste, vi kan give dem som en garanti for deres retssikkerhed, er, at de bliver bedømt efter almindeligt gældende norm. Så hvis de følger den, er der ikke grundlag for kritik.«

Normen bevæger sig

Tusindkronerspørgsmålet er så, hvad almindeligt gældende norm er for en størrelse.

»Det er lidt diffust, men det er det udgangspunkt, vi har. Vi er nødt til at kunne vurdere ud fra den standard, man almindeligvis som patient kan forvente af behandlingen,« siger Jan Greve.

For at vurdere denne ‘almindelige’ standard gør STPK brug af en lang række sagkyndige, der vurderer det faglige i klagerne. Men forskning, udvikling, politiske tiltag, nye retningslinjer m.v. rokker fra tid til anden ved begreberne.

»Almindeligt gældende norm flytter sig over tid«, siger Jan Greve og peger på et aktuelt initiativ, som har potentiale til få noget til at flytte sig, nemlig Vælg Klogt-initiativet, som er igangsat af Lægevidenskabelige Selskaber og Danske Patienter.

Initiativet har til formål at reducere – og helst helt afvikle – unødige tiltag i sundhedsvæsenet. Det kunne f.eks. være eksempler på den såkaldt defensive medicin, hvor læger iværksætter en masse undersøgelser, selv om de egentlig ikke mener, det er nødvendigt, netop fordi de ønsker at sikre sig mod eventuelle klager.

Sådan arbejder Styrelsen for Patientklager

Styrelsen for Patientklager (STPK) modtager både klager over behandlingssteder og over enkeltpersoner i sundhedsvæsenet.

Opdager STPK forhold, som er tilstrækkeligt alarmerende, kan Styrelsen for Patientsikkerhed informeres.

Efter en første gennemgang og screening, hvor klagerne bl.a. konkretiseres og i nogle tilfælde afvises f.eks. på grund af forældelse, foregår den videre proces alt efter, om patienten har klaget over en eller flere enkeltpersoner, eller om der er klaget over et behandlingssted.

Sager vedrørende enkeltpersoner forberedes af STPK, men afgøres af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, mens STPK selv behandler og afgør de øvrige klager.

Alle afgørelser oversendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.