Almen praksis
Kim Brogaard: »Vi kan risikere at ende i en situation, hvor incitamentet for at gøre den ekstra indsats ikke er til stede«
Udgivet:
Kommentarer (0)
»Overordnet mener jeg, at vi er nødt til at se på en model, hvor man fordeler pengene nogenlunde ligeligt blandt os læger,« siger Kim Brogaard.
Hvad tænker lægerne om udspillet til ny honorarstruktur, og kan de se modellen leve ude i lægehusene? Dagens Medicin har talt med fire praktiserende læger om Honorarstrukturrådets udspil, heriblandt Kim Brogaard fra Aabenraa.
Navn: Kim Brogaard
Alder: 37
Hvor i landet er du læge? Aabenraa
Hvor mange år har du arbejdet som praktiserende læge? To år
Kim Brogaard, Honorarstrukturrådet lægger op til en kraftig forenkling af jeres aflønning i almen praksis. I fremtiden skal der være langt færre ydelser. Er det den rigtige vej at gå?
»Jeg hilser Honorarstrukturrådets forslag til en forenkling af vores afregningsmodel velkommen. Vi har i dag en afregningsmodel, der er udbygget over mange år med knopskydninger af ydelser. Nogle ydelser er uddateret, hvorfor det giver mening at udarbejde en mere forenklet afregningsmodel. For eksempel må det være begrænset, hvor mange tapninger af væskeansamling fra led og venesectio vi foretager i praksis. Hvis nogen,« siger Kim Brogaard.
Hvad tænker lægerne om Honorarstrukturrådets udspil?
For nylig kulminerede ét års arbejde, da Honorarstrukturrådet, som er nedsat af Danske Regioner og PLO, kom med deres bud på en mere enkel aflønning af lægerne i almen praksis.
Honorarstrukturrådet foreslår, at næsten alle de detaljerede aktivitetsydelser i almen praksis skæres væk og som udgangspunkt erstattes af tre forskellige konsultationsydelser. Derudover skal den praktiserende læge have flere penge for tværsektorielle indsatser og det lægearbejde, der vedrører de tungeste patienter i landet.
Det betyder ifølge rådets formand, Leif Vestergaard, at nogle læger må forventes at gå ned i indtjening, mens andre vil tjene mere.
»Men Honorarstrukturrådets forslag består af meget få ydelser og er så enkelt, at jeg mener, at vi kan risikere at ende i en situation, hvor incitamentet for at gøre den ekstra indsats ikke er til stede, og afregningsmodellen nærmest minder om en fastlønsstruktur. Samtidig frygter jeg, at en så enkel afregningsmodel vil åbne op for en endeløs fortolkning af ydelserne og dermed en yderligere kontrol fra regionernes side, der kan virke kontraproduktivt for almen praksis.«
Lægens arbejde med patienter, der har de største behov, skal give flere penge end i dag, mener Honorarstrukturrådet. Det vil betyde et omsætningstab for nogle praktiserende læger, der har mange unge og raske patienter. Går du ind for sådan en omfordeling?
»Nej, det gør jeg som udgangspunkt ikke. Men jeg er nok lidt for og imod på det område. Overordnet mener jeg, at vi er nødt til at se på en model, hvor man fordeler pengene nogenlunde ligeligt blandt os læger. Jeg er ret sikker på, at de læger, som sidder i de større byer med mange unge patienter, også udfører et vigtigt lægefagligt arbejde. De er jo også tilknyttet plejehjem og har travlt i deres praksis.«
»På den anden side synes jeg dog, at det er rigtigt at se på balancen i vores ydelsesstruktur. Jeg tror på, at man med økonomiske incitamenter og bedre arbejdsforhold kan gøre det mere attraktivt at nedsætte sig i lægedækningstruede områder og prioritere arbejdet med de tunge multimorbide ældre patienter. Det kan for eksempel være ved at nedsætte normtallet for de praktiserende læger i de områder, hvor tyngden er størst. Man kan i højere grad med det differentiererede basishonorar honorere de klinikker, hvor arbejdet med de såkaldte pluspatienter er størst. Men man skal finde en balance, hvor det både er fordrende at arbejde med unge og raske patienter, såvel som de ældre multimorbide patienter.«
Honorarstrukturrådet mener ikke, at den praktiserende læge bliver betalt godt nok for at tage del i det tværsektorielle samarbejde, som tingene er i dag. Der skal indføres faste ydelser for tværsektorielle indsatser. Er du enig?
»Ja, det er jeg helt enig i. Vi samarbejder i højere grad på tværs af sektorer som tovholder og primær behandler for vores patienter. Det er helt essentielt i dag, og vi vil som praktiserende læger i min optik spille en endnu større rolle i fremtiden i det sammenhængende sundhedsvæsen. Derfor er et målrettet fokus på en styrkelse af det tværsektorielle arbejde vejen frem. Det fordrer den nuværende honorarmodel ikke i dag. Ydelsernes størrelser og afgrænsning må bero på en forhandling mellem PLO og RLTN (Regionernes Lønnings- og Takstnævn, red.) og skal ses i det samlede billede af en ny fremtidig overenskomst.«
Tror du, I kan blive enige om en så vidtgående reform af ydelserne internt i PLO, som Honorarstrukturrådet lægger op til?
»Ja, det tror jeg faktisk godt, vi kan. Spørgsmålet er til gengæld, om Danske Regioner vil kunne se sig i en mere forenklet model, set i lyset af deres tiltagende kontrol med praksissektoren. For at kunne arbejde i retning af en OK25 med et højere fokus på kvalitet vil det kræve, at Danske Regioner er klar til at gå i dialog om deres til stadighed mere skævtrammende og unødvendige kontrol på enkeltydelser. Det er et helt grundlæggende vilkår for et fordrende samarbejde.«
Del artiklen: