Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Jonatan Schloss: Lægevagten er truet på nationalt plan

Udgivet:
Kommentarer (0)

Patientsikkerhedsmæssigt, samfundsøkonomisk og tilgængelighedsmæssigt havde vi i Danmark indtil for ti år siden et unikt godt system for lægevagten. Det har vi ikke mere, skriver Jonatan Schloss, direktør for Komponent og tidligere direktør i PLO, i en kommentar. 


Danmark havde indtil for ti år siden et unikt system for håndtering af almen medicinske problemstillinger.

Danskerne kunne i hele landet ringe gratis til en speciallæge (eller næsten speciallæge) i almen medicin og få håndteret deres akutte almen medicinske problemstillinger og skader i telefonen, ved fysisk fremmøde eller i begrænset omfang ved hjemmebesøg.

Tilbuddet var unikt, fordi man fik direkte kontakt med en speciallæge i almen medicin og på den måde meget hurtigt fik kvalificeret hjælp af en speciallæge med unik ekspertise og erfaring i visitation

Tilbuddet var unikt, fordi man fik direkte kontakt med en speciallæge i almen medicin og på den måde meget hurtigt fik kvalificeret hjælp af en speciallæge med unik ekspertise og erfaring i visitation.

I andre lande møder man typisk sygeplejersker eller kortuddannede i visitationen, som bruger algoritmer fremfor speciallægeviden.

Evalueringer tyder på, at speciallæger i almen medicin er de mest patientsikre i visitationen (de tager sjældent fejl), og de laver få unødige indlæggelser. Men de har en høj timeløn.

Algoritmestyrede sygeplejersker er også patientsikre, men indlægger for mange qua algoritmernes sikkerhedsintervaller og sygeplejerskernes begrænsede kompetencer udi telefondiagnostik. Sygeplejersker har en relativ lav timeløn.

Læger, som ikke er almen medicinere, laver flere fejl end ovennævnte, da læger nødigt følger algoritmer, og disse ikke har almen medicinsk kompetence. Øjenlægen har svært ved at vurdere symptomer på lungebetændelse i en telefon. Disse læger er næsten lige så dyre som almen medicinere, men indlægger næsten lige så mange for meget som sygeplejersker.

Patientsikkerhedsmæssigt, samfundsøkonomisk og tilgængelighedsmæssigt havde vi et unikt godt system. Godt nok gammeldags it-mæssigt og med triste lokaler.

Det har vi ikke mere.

Lægevagten er truet

Først besluttede Region Hovedstaden som bekendt at oprette 1813, hvor de praktiserende læger blev frisat for deres overenskomstmæssige pligt til at passe patienterne aften, nat og weekend. Og når man først har gjort det, så er pligten umulig at genindføre.

Et vagtfrit liv er hård valuta for ansatte i sundhedsvæsenet. Selv læger prioriterer i dag fritid og familieliv højere end patienter, kald og penge

Et vagtfrit liv er hård valuta for ansatte i sundhedsvæsenet. Selv læger prioriterer i dag fritid og familieliv højere end patienter, kald og penge.

Historien bag tilblivelsen af 1813 er velbeskrevet. Det samme er de kroniske problemer med ventetider og for mange unødvendige henvisninger til akutmodtagelser. Der har været drøftelser om frivillige modeller til at få almen medicinerne tilbage til visitationen, men lægernes høje timeløn vejer åbenbart tungere end for mange patienter i akutmodtagelserne.

I 2022 er lægevagten i resten af landet alvorligt truet. Region Sjælland er ved at overtage den fra PLO og kommer til at lave sin egen version af 1813.

Denne gang dog efter aftale med PLO, fordi de få ikke-pensionerede praktiserende læger i den region ikke magter at holde de mange små lægevagtskonsultationer åbne. Og at lukke den lokale lægevagt svarer til at lukke en lokal skole. Ingen politikere ønsker at træffe den beslutning.

Tiden vil vise, hvordan Region Sjælland skal bemande en lægevagt med forsvindende få tilgængelige læger og sygeplejersker. Regionen er den hårdest ramte af arbejdskraftmangel. I Region Midt og Syd rumler det også. De praktiserende læger vil lukke de små steder med få patienter.

Politikerne vil ikke. Færre og færre praktiserende læger ser det som deres kald at passe patienter aften, nat og weekend. Særligt ikke, hvis de kun er få til at gøre det.

PLO og Danske Regioner er ikke lykkedes med en modernisering af lægevagten nationalt på trods af uendelige forhandlinger. Som altid skiller pengene, men også politikernes ulyst til at lukke noget i sundhedsvæsenet har været afgørende.

PLO og Danske Regioner er ikke lykkedes med en modernisering af lægevagten nationalt på trods af uendelige forhandlinger

Ikke uden sværdslag i Nordjylland

Eneste undtagelse fra denne undergangsstemning er Region Nordjylland. Man har her for et par år siden fået lukket de små steder, og lægerne har fået garanteret deres indtjening. Dermed er lægevagten i Nord levedygtig, selv om man mangler mange læger i Nordjylland i nogle år endnu.

Ikke at det skete uden sværdslag. Faklerne og høtyvene blev støvet af ude ved forsamlingshusene. Borgmestrene var vrede. De praktiserende læger var nogle overbetalte skurke, og PLO Nordjylland en mafiøs gangsterforening.

Men til sidst vandt den nordjyske snusfornuft, ting skal jo løses. Og det blev de. Lægerne fik ikke de penge, de ville have, men nogle af dem. Politikerne fik ikke bevaret alle de små steder, men nogle af dem. Alle var halv utilfredse, sådan som alle hårde forhandlinger skal ende.

Nu er lægevagten i Nordjylland imidlertid i spil igen. Ikke pga. honorar eller geografi, men pga. stråmandsklinikkerne.

Hvis du ikke ved, hvad en stråmandsklinik er, så prøv at læse dette indlæg.

Fra et patientperspektiv er der ingen forskel på en udbuds-, regions- og stråmandsklinik. De er alle vikarklinikker, som i meget begrænset omfang bidrager til at uddanne nye praktiserende læger, bemande plejehjemslægeordningen eller lægevagten. Dvs. jo flere af disse klinikker, desto sværere bliver det at drive en lægevagt.

Til sidst vandt den nordjyske snusfornuft, ting skal jo løses. Og det blev de

Det har PLO Nordjylland erkendt. Derfor siger de nu til stråmandslægerne, at de skal bidrage med almen medicinere i samme omfang som klassiske PLO-klinikker.

Det betyder, at ejer man som stråmand seks ydernumre, så skal man dække vagter svarende til seks ydernumre.

Stråmandsklinkkerne giver sig jo ud for at være normale PLO-klinikker.

Stråmændene og deres bagmænd derimod er bestemt ikke interesseret i at bemande lægevagt til regional betaling.

Den betaling, som regionen giver for at passe lægevagten, kan lægekæderne ikke købe vikarer ind til. Det er en underskudsforretning. Derfor piber stråmændene nu på vegne af deres bagmænd.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere