Jonas Egebart: Vi ved alt for lidt om, hvad der foregår i almen praksis

Sundhedsstyrelsens direktør Jonas Egebart leverede tirsdag morgen den første af årets to såkaldte Doctalks på Lægedage.

For de morgenfriske læger, som havde trodset det tidlige starttidspunkt klokken otte, var forelæsningen en anledning til at blive klogere på Sundhedsstyrelsens tanker om det nære sundhedsvæsen.

En ikke uvæsentlig indsigt, da Sundhedsstyrelsen ventes at spille en afgørende rolle i at definere, hvad den praktiserende læge i fremtiden skal lave.

Lægedage 2024:

Følg dækningen af årets Lægedage her.

Og ret hurtigt under forelæsningen stod det klart, at en af Sundhedsstyrelsen første missioner bliver at skabe en langt bedre indsigt i, hvad der foregår ude i almen praksis.

Den sorte boks skal væk

For at illustrere sin pointe havde Jonas Egebart medbragt en bog om sundhedsvæsenet fra 1977, som han havde fået af sin forgænger i direktørstolen Søren Brostrøm.

»I bogen er der et kapitel om almen praksis, hvor der blandt andet står, at oplysninger om almen praksis er sparsomme,« sagde Jonas Egebart og lod i samme ombæring tilhørerne forstå, at det i høj grad stadig er gældende.

»Der er en eller anden grad af black box i almen praksis og om jeres deling af data. I går sagde Bolette Friderichsen (formand for DSAM red.) under åbningsdebatten, at det er vigtigt, at de 20 mio årlige kontakter i almen praksis bruges rigtigt. Men hvad sker der i de konsultationer? Det ved vi ikke nok om,« sagde Jonas Egebart.

Over årene har den manglende indsigt i aktiviteten i almen praksis skabt mange myter på sygehusene om, hvad den praktiserende læge går og laver. Ifølge Jonas Egebart har det bidraget til konflikter om eksempelvis opgaveglidning.

»Når sygehuslægerne ikke ved, hvad der sker ude i almen praksis, risikerer det at skabe en forestilling om, at der er en enorm kapacitet, der bare bliver brugt forkert. For eksempel at de praktiserende læger udelukkende laver forebyggende årskontroller, og at det nok er derfor, at så mange patienter havner inde på sygehuset,« sagde Jonas Egebart.

»Den sorte boks, tror jeg, bliver en central pointe i det reformarbejde, vi skal i gang med.«

Låg på sygehusene

Jonas Egebart brugte herefter en stor del af sin forelæsning på at tale om de mange ikke-specialiserede opgaver, som over årene er havnet på sygehusene. Blandt andet fordi, at det er her, at lægerne er steget i antal, mens udviklingen i antallet af praktiserende læger har stået bomstille.

Sidste år var halvdelen af os i kontakt med sygehusvæsenet. Tallet er stigende, og det skræmmer mig. Det kan aldrig være meningen, at sygehuskontakt er det almindelige. Det almindelige er jer, som kender patienterne og kan opsætte behandlingsmålet

Jonas Egebart, direktør, Sundhedsstyrelsen

Måske kan 30 pct. af aktiviteten flyttes væk fra sygehusene, men i første omgang kommer det nok til at handle om at stoppe væksten på sygehusene og rykke den over i primærsektoren.

»Der er nok noget om, vi har opbygget en stor kapacitet i sygehusvæsenet. Har man en ressource, så bruger man den, og det har skabt en trafik ind mod sygehusene,« sagde Jonas Egebart.

De opgaver skal nu skubbes tilbage til primærsektoren.

»Sidste år var halvdelen af os i kontakt med sygehusvæsenet. Tallet er stigende, og det skræmmer mig. Det kan aldrig være meningen, at sygehuskontakt er det almindelige. Det almindelige er jer, som kender patienterne og kan opsætte behandlingsmålet,« sagde Jonas Egebart.

Nye opgaver eller læger først?

Efter forelæsningen på ca. 18 minutter får tilhørerne i salen mulighed for at stille spørgsmål under de såkaldte doctalks.

Spørgsmålene indsendes undervejs i forelæsningen, og derudover kan man stemme på hinandens spørgsmål, så de lander i en prioriteret rækkefølge.

Helt overraskende var det derfor ikke, da Mogens Vestergaard stillede det første spørgsmål til Jonas Egebart:

Hvordan sikrer vi, at der ikke kommer flere opgaver, før vi bliver flere praktiserende læger?

En bekymring, der har fyldt meget på Lægedage, da mange praktiserende læger i forvejen føler, at de har svært ved at følge med opgavemængden i det daglige.

»Det er en svær problemstilling, som vi i Sundhedsstyrelsen har tænkt meget over,« sagde Jonas Egebart.

»Jeg kan ikke se andet end risiko for, at der kommer ubalance i det. Det må jeg bare være ærlig og sige. Det er svært at styre så store ting samtidig. Laver man løftet, før opgaverne flyttes, så er der samtidig en risiko for, at lægerne selv finder på nye opgaver. Og så får vi ikke lavet skiftet. Så jeg har ikke løsningen,« sagde Jonas Egebart.

For at illustrere kompleksiteten i udfordringen – og den lange tidshorisont – brugte Jonas Egebart 10-årsplanen for psykiatrien som eksempel.

»Vi lavede 10-årsplanen og puttede 4 mia i den. Nu er det to år siden, men det kan ikke mærkes nok endnu. Det er der ikke, for 4 mia. kr. omsættes ikke bare til ansatte. Pengene skal derudover udmøntes, og beslutninger skal træffes. Det tager lang tid,« sagde Jonas Egebart.