Jørgen Skadborg roser regeringens reformudspil: »En stor dag for almen praksis«

Regeringens bud på en kommende sundhedsreform er netop landet, og som ventet indtager almen praksis en helt central hovedrolle i udspillet.

Med en række konkrete initiativer og økonomiske prioriteringer lægger regeringen op til en omfordeling af økonomien i sundhedsvæsenet, der vil betyde, at sygehusene vokser mindre og det nære sundhedsvæsen mere.

Derfor skal der uddannes markant flere praktiserende læger end i dag, og med sit reformudspil har regeringen lagt et vigtigt fundament for, at de planer kan føres ud i livet.

Det vurderer Jørgen Skadborg, der er formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO).

»Jeg er rigtig glad for udspillet. Politisk har der længe været snak om, at vi skal være 5.000 praktiserende læger i Danmark i 2035, men nu sætter regeringen rent faktisk handling bag ordene. Vi har fået en palet af konkrete initiativer og fået afsat en milliardøkonomi, som skal skubbe udviklingen i den rigtige retning. Det er en stor dag for almen praksis,« siger Jørgen Skadborg.

Sundhedsråd som investeringsmotor

Samlet set består regeringens udspil af en økonomisk ramme på 6,4 mia. kr., når reformen er fuldt indfaset i 2030.

Sundhedsreformen

Dagens Medicin dækker regeringens udspil til en ny sundhedsreform. Følg medher.

Heraf ønsker regeringen at prioritere 2,4 mia. kr. til udvikling af de nære og almenmedicinske tilbud, som blandt andet skal bruges på at sikre flere praktiserende læger end i dag, mens 1,9 mia. kr. øremærkes tiltag i den kommunale sundhedsindsats.

For at sikre, at pengene bruges på de rigtige lokale indsatser, så vil regeringen samtidig oprette 17 nye sundhedsråd med repræsentanter fra landets kommuner og regioner, der får til opgave at udmønte pengene. I de områder af landet hvor sygdomsbyrden og de geografiske afstande er størst, vil sundhedsrådene få flest penge.

»Jeg tror, at mange unge læger, som skal til at vælge speciale, læser det her udspil og tænker, at der er en fremtid i at arbejde i det nære sundhedsvæsen, og det er nødvendigt, hvis vi i 2030 skal være 1.500 flere praktiserende læger i 2035. Det kan godt være, at de unge læger må indstille sig på, at de ikke skal arbejde i de store universitetsbyer. Til gengæld venter der et spændende arbejdsliv, hvor økonomien og samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen nu ser ud til at følge med,« siger Jørgen Skadborg og afviser, at han er bekymret for, at lægerne ikke har fået en plads om bordet i de 17 sundhedsråd.

»Vi er ikke folkevalgte, så det er ikke så overraskende. Jeg går ud fra, at der vil være en større stab til at understøtte sundhedsrådene, hvor almen praksis vil være repræsenteret,« siger Jørgen Skadborg.

45 pct. flere læger på Lolland

For regeringen er det dog ikke ligegyldigt, hvor de 5.000 praktiserende læger arbejder i 2030.

I dag klumper en stor del af landets lægepraksisser sig sammen i de større byer, og med de økonomiske midler følger der derfor en bunden opgave om, at flere læger skal tilbage til de områder af landet, hvor behovet er størst – og lægerne i dag er færrest.

Det gælder eksempelvis i Lolland, Guldborgsund og i Vordingborg Kommune, hvor regeringens ambition er, at der skal være 45 pct. flere praktiserende læger i 2030.

»Om udspillet indeholder initiativer nok til at nå i mål med den målsætning, har jeg svært ved at vurdere. Menregeringen skitserer en række gode initiativer, der skal gøre det mere attraktivt at være læge de steder i landet, hvor der bor mange syge, multisyge og kronisk syge borgere. Det bakker jeg op om. Vi er nødt til at gøre det mere attraktivt at være læge de steder i landet, hvor der bor flest syge borgere,« siger Jørgen Skadborg.

National styring af ydernumre

Et af de tiltag som Jørgen Skadborg roser er beslutningen om, at ydernumrene i almen praksis i fremtiden skal styres af en national myndighed i stedet for regionerne selv. Det vil forhindre regionerne i at mele egen kage.

»Det er positivt, at regeringen foreslår en national styring af ydernumrene for at komme den interne konkurrence mellem regionerne til livs. Det har vi savnet,« siger Jørgen Skadborg og afviser, at forslaget presser lægerne ud af byerne.

»Der er ikke tale om et pres. Når man er speciallæge i almen medicin, vil man gerne have sin egen lægeklinik på et tidspunkt. Og så er den historiske erfaring, at man flytter derhen, hvor den mulighed eksisterer. Den nationale myndighed skal selvfølgelig være påpasselig med at lukke så meget ned i de større byer, så der bliver lukket for patienttilgang i store områder. Det er en svær balance,« siger Jørgen Skadborg.

Flere penge og færre patienter

For at gøre det mere attraktivt at følge ydernumrene ud af byerne, så foreslår regeringen, at honorarerne i almen praksis differentieres.

Det vil betyde, at læger med en høj patienttyngde kan have færre patienter end i dag uden at miste indtjening. Læger med en lavere patienttyngde skal omvendt have flere patienter for at opretholde den samme indtjening.

Særligt sidstnævnte er ikke et populært forslag blandt alle medlemmer af PLO, og Jørgen Skadborg advarer også om de mulige konsekvenser.

»En tredjedel af de praktiserende læger er udbrændte og samtidig kan en stor del gå på pension i morgen, hvis de ønsker det. Derfor risikerer det at give bagslag, hvis regeringen forringer vilkårene for nogle praktiserende læger,« siger Jørgen Skadborg.