Jørgen Skadborg om sundhedsråd: »Hvis man skal noget, kan man blive nødt til at snakke med os«

Glem ikke de praktiserende læger.

Sådan lyder det nu fra både de Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og kommunale aktører, efter sundhedsreformen er faldet på plads med de 17 nye sundhedsråd, som skal være ’motoren’ i den fremtidige struktur af det danske sundhedsvæsen.

I modsætning til de nuværende sundhedsklynger, der siden 2022 har bygget på et samarbejde mellem kommuner, hospitaler og praktiserende læger, får de praktiserende læger nemlig ikke plads i sundhedsrådene, hvor der kun kommer til at sidde folkevalgte politikere.

Ifølge Jørgen Skadborg, formand for PLO, er det ’naturligt nok’, fordi der er tale om en politisk organisation, men derfor er det alligevel helt afgørende at sikre at de praktiserende læger også høres i og med, sundhedsrådene blandt andet får ansvaret for at styrke almen praksis og sikre kapaciteten i nære sundhedstilbud.

»Det er vigtigt for PLO, at vi sikres indflydelse på udviklingen af de lokale sundhedstilbud i de 17 nye sundhedsråd, der skal oprettes. Vi får ikke plads i rådene, men det er afgørende, at almen praksis bliver en fast del af de samarbejdsfora, der skal udarbejde løsningerne og mødes og kvalificere beslutninger, før de realiseres,« skriver Jørgen Skadborg således i PLO’s nyhedsbrev fra 21. november en lille uge efter aftalen om sundhedsreformen blev indgået på Christiansborg.

Vigtigt for borgerne

I Middelfart Kommune er man enig med de praktiserende lægers formand. Her har man siden 2022 som en del af den nuværende Sundhedsklynge Lillebælt sammen med Kolding, Vejle, Fredericia, Vejen og Billund kommuner haft et tæt samarbejde med regionale medlemmer og repræsentanter fra PLO.

Kaj Johansen (S), formand for Social- og Sundhedsudvalget i Middelfart Kommune, mener, at det er alfa og omega at få styr på, hvordan sundhedsrådene skal samarbejde med de praktiserende læger.

Sundhedsrådene er nødt til at få rådgivning, inden de begynder at lave planer for, hvad der kan lade sig gøre med den lægebemanding, der nu er i området.

Jørgen Skadborg, formand, PLO

»Det tætte samarbejde med de praktiserende læger er jo først og fremmest vigtigt for borgerne. Derfor bliver det en af sundhedsrådenes vigtigste opgaver at finde ud af, hvordan samarbejdsformen med de praktiserende læger skal være. En af udfordringerne i den her konstellation er, at det ikke rigtigt er beskrevet, hvordan det skal foregå,« siger Kaj Johansen.

Han advarer mod, at sundhedsrådene bliver organer, der beslutter noget, som bagefter ikke kan føres ud i livet, fordi der ikke er overensstemmelse med den måde, der kan arbejdes sammen med almen praksis.

Nationale retningslinjer

Jørgen Skadborg regner da også med, at de praktiserende læger vil blive involveret i sundhedsrådenes arbejde.

»Hvis man skal noget, kan man blive nødt til at snakke med os. Hvis der er ting, der skal gøres anderledes med hensyn til vores opgaveløsning, så bliver vi nødt til at tale om det, inden det sættes i gang. Så jeg forventer sådan set, at man på en eller anden måde vil involvere de praktiserende læger i de lokale fora,« siger han.

Han håber på, at der kommer en form for nationale retningslinjer i forhold til, hvad der skal ske.

»Jeg håber, at vi ikke skal have sytten forskellige måder at gøre det her på. Samtidig med, at der stadig er respekt for, at der er meget forskellige samarbejdstraditioner lokalt og forskellige bemandingsforhold, der betyder, at mulighederne for at gøre ting faktisk er forskellige,« siger Jørgen Skadborg.

Blandt andet fordi antallet af praktiserende læger er forskelligt rundt omkring i landet.

»Sundhedsrådene er nødt til at få rådgivning, inden de begynder at lave planer for, hvad der kan lade sig gøre med den lægebemanding, der nu er i området. Derfor anser jeg det også for naturligt, at vi kommer til at medvirke til noget i regi af sundhedsrådene på en eller anden måde. Og det skal vi som organisation spejle, så vi er i stand til at sende repræsentanter for de lokale kolleger, der kan indgå aftaler, som er nødvendige for at få gjort de ting, hvor vi skal medvirke,« siger Jørgen Skadborg.

Lægebemandingen

Et af de helt store emner for sundhedsrådene bliver den lokale lægebemanding.

»Jeg ved godt, at ydernumrene skal styres fra centralt hold. Det har vi selv foreslået, og det er en god idé. Men når man kommer til den praktiske udførsel, altså hvad man skal gøre for at skaffe læger lokalt, så skal sundhedsrådene have nogle handlemuligheder og noget økonomi og snakke sammen med de lokale praktiserende læger om, hvad der er fornuftigt i lige præcis deres område,« siger Jørgen Skadborg.

Han peger også på, hvordan de praktiserende læger har været med til at bidrage til konkrete samarbejdsrelationer omkring patienterne.

Det er meget vigtigt, at man holder fokus på, at tingene godt kan være forskellige rundt omkring. Eller måske endda skal være forskellige

Kaj Johansen, formand, Social- og Sundhedsudvalget, Middelfart Kommune

For eksempel i Aalborg, hvor PLO-K (en gruppering af praktiserende læger i kommunen, red.) og kommunen med stor succes indgik en aftale om dosisdispenseret medicin, som Kommunernes Landsforening (KL) er ved at brede ud til resten af landet.

»I Aalborg har vi også samarbejdet med akutfunktionen, der er blevet til regionale aftaler og til sidst nationale aftaler. For at kunne den slags, bliver vi nødt til at have en dialog om, hvordan man skal gøre og kunne indgå gensidige forpligtende aftaler for at få det til at virke. Og der skal vi som organisation netop kunne spejle det offentlige, om det er regionen eller sundhedsrådene,« siger Jørgen Skadborg.

Ildsjæle kan ikke alene

Kaj Johansen i Middelfart mener, at man skal passe på med at lave for stramme nationale retningslinjer, når det gælder de praktiserende lægers samarbejde med sundhedsrådene.

»Selvom der er noget, der fungerer godt for os i Middelfart, er det jo ikke sikkert, at det behøver at fungere på samme måde i Vejle. Jeg tror, det er meget vigtigt, at man holder fokus på, at tingene godt kan være forskellige rundt omkring. Eller måske endda skal være forskellige, hvis det skal fungere for borgeren. Min personlige erfaring er også, at der er meget forskel på, hvordan de praktiserende læger ser på det her samarbejde,« siger Kaj Johansen.

Derfor mener han også, at der skal være en eller anden form for formalisering af samarbejdet, selvom det ikke må være for stramt.

»Hos os er vi høj grad fra både de praktiserende lægers og kommunal side stødt ind i ildsjæle, for hvem det har været vigtigt at støtte borgerne bedst muligt. Men sådan nogle store systemer kan ikke være afhængige af ildsjæle. Så bliver det hele for tilfældigt. Derfor er der nødt til at være en form for struktur på samarbejdet. Og så skal den struktur tage udgangspunkt i, at det kan fungere forskelligt fra råd til råd,« siger Kaj Johansen.

Kommunale læger

Personligt så udvalgsformanden gerne, at man i Danmark begyndte at eksperimentere med kommunalt ansatte læger, for at skabe en større sammenhæng for borgerne.

»Særligt i de områder, hvor lægedækningen har været udfordret, har man jo valgt nogle løsninger, hvor lægedækningen har været på private hænder, og hvor sammenhængskraften for borgeren ikke nødvendigvis har været i højsædet,« siger Kaj Johansen og henviser til Norge, hvor man har eksperimenteret med den model

»I mange andre lande, er der også læger, der er ansat i noget som svarer til vores kommuner. Det er noget af det, jeg synes, vi mangler at få prøvet ordentligt af for at se, om det kan give en anden sammenhængskraft. Jeg ved godt, at PLO vil være voldsomt imod, men hvis vi nu tager udgangspunkt i borgernes behov, kunne det godt være noget, der burde prøves af. Så det kunne være noget de nye sundhedsråd tog fat på,« lyder forslaget fra Kaj Johansen.

Sundhedsrådene:

Med den nye sundhedsreform etableres 17 nye sundhedsråd, hvor regioner og kommuner i et ‘tæt og forpligtende samarbejde’ indenfor et geografisk område skal sikre bedre sammenhæng på tværs af de to sektorer.

Sundhedsrådene varetager på regionsrådets vegne og regionsrådets ansvar den umiddelbare forvaltning af regionernes sundhedsopgaver inden for et afgrænset geografisk område.

Det indebærer det umiddelbare politiske ansvar for strategi og planlægning af driften af sygehuse, lokal planlægning af almenmedicinske tilbud og praksissektor samt de sundhedsopgaver, som flyttes fra kommunerne: Akutsygepleje, patientrettet forebyggelse, specialiseret rehabilitering og dele af genoptræningen på avanceret niveau samt midlertidige ophold på nye regionale sundheds- og omsorgspladser.

Sundhedsrådene skal også udvikle det almenmedicinske tilbud og opbygge nye hjemmebehandlingsteams, som kan sikre behandling og monitorering af borgere tæt på eller i eget hjem.

Sundhedsrådene får også det umiddelbare ansvar for regionens opgaver på socialområdet. Sundhedsrådenes opgaver vedrører både de somatiske og psykiatriske tilbud.

Kommuner med under 80.000 indbyggere har én repræsentant, kommuner mellem 80.000-300.000 indbyggere har to repræsentanter, mens kommuner med over 300.000 indbyggere har tre repræsentanter i sundhedsrådene. I alle sundhedsråd udgør medlemmer fra regionen et flertal. Alle repræsentanter har hver én stemme.

Kilde: Aftale om sundhedsreform 2024

Denne artikel blev oprindeligt bragt på vores søstermedie Kommunal Sundhed.