»Jeg vil gerne udvikle mig og blive klogere«

Anne Byskov havde arbejdet som konsultationssygeplejerske i ni år, da hun begyndte at savne udfordringer på jobbet.

»Det blev lidt af en trummerum, men jeg ville ikke ende som en sur gammel sygeplejerske, så jeg søgte ind på den helt nye uddannelse cand.cur. APN for at blive klogere og udvikle mig fagligt,« fortæller hun.

Uddannelsen er blot to år gammel og uddanner de studerende i selvstændigt at yde sygepleje på et højt niveau. Her får kandidaterne viden om de nyeste forskningsresultater, så de kan arbejde helhedsorienteret med borgere med komplekse problemstillinger.

Uddannelsen udbydes af Aarhus Universitet, men det er også muligt at studere i Emdrup i København. Som fuldtidsstuderende kan man tage kandidaten på to år, men Anne Byskov har valgt erhvervskandidatuddannelsen, der tager fire år:

Veksler mellem job og studie

»Som erhvervskandidat skal du arbejde minimum 25 timer om ugen ved siden af dit studie. Lige nu arbejder jeg 31 timer ugentligt i en praksis, og det er hårdt i perioder, hvor vi har travlt på studiet. Men jeg foretrækker alligevel at arbejde samtidig, for så kan man afprøve den nye læring i praksis. Jeg synes også, at vi erhvervskandidater har meget mere at komme med til uddannelsen, fordi vi har fingeren på pulsen i forhold til, hvad der sker på arbejdspladserne,« siger Anne Byskov.

Hun ville dog ønske, at Praktiserende Lægers Organisation (PLO) og Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA) fik øjnene op for, at uddannelsen er en rigtig god investering i konsultationssygeplejerskerne, så de kan få løn for den tid, de bruger på studiet.

»Lægerne ville få investeringen tifoldigt igen, hvis de betalte uddannelsen for deres sygeplejersker, for den højner virkelig det faglige niveau. Samtidig får vi blik for, hvordan vi kan optimere arbejdsgangene i praksis i stedet for at gøre, som vi altid har gjort. Jeg har allerede været med til at skabe forandringer på min arbejdsplads på grundlag af den nye viden, jeg har fået,« siger Anne Byskov og uddyber:

»Vi har for eksempel netop lavet nye instrukser og arbejdsgange, som jeg har været med til udarbejde, og som betyder, at sygeplejerskerne skal til at varetage årskontrollerne for kronikere med KOL, type 2-diabetes og hypertension under supervision af lægerne. Studiet har bidraget til redskaber i forhold til organisering og implementering af de nye arbejdsgange, samt hvordan vi foretager en kritisk gennemgang af medicinlister og udfører objektive undersøgelser af patienten. De nye arbejdsgange betyder i praksis, at lægerne i min klinik ikke er sat på programmet for dagen, de ser kun de patienter, som vi har brug for, at de hjælper med, og superviserer os, når vi har brug for det. Om morgenen gennemgår vi dagens patienter sammen, og hvis der er nogen ‘red flags’, kan vi til hver en tid trække en læge med ind i konsultationen.«

Anne Byskovs nye faglige kompetencer har også ført til, at hun skriver sygeplejefaglige artikler til Lægehåndbogen og netop er blevet sygeplejefaglig redaktør på Månedsskriftet for læger iPRAKSIS.

Anne Byskovs blå bog

Født i 1986

2010: Uddannet sygeplejerske fra Diakonissestiftelsens sygeplejeskole

2010-2011: Timelønnet sygeplejerskevikar, Frederiksberg Hjemmesygepleje

2010-2018: Konsultationssygeplejerske hos Lægerne Vesterbros Torv

2012: Praksissygeplejerske hos øre-, næse- og halslæge Birte Lassen

2012-2013: Undervisningssygeplejerske på AK-skolen, Rigshospitalet

2018-2021: Konsultationssygeplejerske hos Elmegades Lægeklinik

2019-: Sygeplejefaglig redaktør på Lægehåndbogen

2021-: Sygeplejefaglig redaktør på Månedsskriftet for læger iPRAKSIS

2021-: Konsultationssygeplejerske hos Lægerne i Taastrup

Bedre til helhedsvurderinger

Uddannelsen til cand.cur. i avanceret klinisk sygepleje (Advanced Practice Nursing) består af både forelæsninger på universitetet og hjemmearbejde i form af læsning af forskningsartikler og skriftlige opgaver. De studerende afslutter hvert semester med at gå til enten mundtlig eller skriftlig eksamen.

»På uddannelsen får vi lov at gå i dybden med mange ting. Når hverdagen rammer igen, har vi jo ikke tid til at læse om de nyeste forskningsresultater, men så har vi fået en større forståelse for begreber som population og evidens og ved, hvornår man skal være skeptisk overfor en stort opsat nyhed i pressen om en revolutionerende ny behandling, som patienterne måske kommer og efterspørger,« siger Anne Byskov.

I løbet af uddannelsen bliver sygeplejerskerne styrket i at foretage helhedsvurderinger af patienten:

»Sygeplejersker er allerede gode til at se det hele menneske ved en konsultation, og det kan blandt andet være en fordel ved det stigende antal kronikerundersøgelser med for eksempel diabetespatienter, som ellers ofte må komme gentagne gange i praksis for at få set på underliggende sygdomme,« mener Anne Byskov.

Fokus på patientperspektivet

Uddannelsen har også fokus på patientperspektivet og patientinddragelse, hvilket blandt andet kom en af Anne Byskovs patienter til gode for nylig:

»Jeg lyttede til, hvad patienten sagde, og spurgte ind til symptomerne, fordi jeg har fået mere ballast og erfaring, og så viste det sig, at han faktisk måtte indlægges akut med hjerteproblemer. Det er normalt lægens bord at lytte til hjertet, men jeg kunne både mærke og høre, at der var tale om atrieflimren, og det var lægen enig med mig i og lod patienten indlægge,« fortæller hun.

»Arbejdsopgaverne har flyttet sig rigtig meget, i takt med at hospitalerne lægger flere opgaver ud til de praktiserende læger, og lægerne er blevet bedre til at uddelegere. Engang sad jeg bare og fjernede fodvorter og tjekkede piger, der skulle have fornyet deres recept på p-piller. Nu styrer jeg hele konsultationen omkring blandt andet årskontroller for tre forskellige patientgrupper. Jeg ser også patienter med forhøjet blodtryk, hvor jeg regulerer deres blodtryksmedicin, hvis blodtrykket enten ligger for højt eller for lavt. Det er et rigtig stort ansvar, men det kan jeg godt klare, og jeg spørger altid lægen til råds, hvis jeg er det mindste i tvivl. Jeg er også meget bevidst om mine begrænsninger,« slår hun fast.

»I det store hele handler det om, at vi kan udnytte hinandens kompetencer, aflaste hinanden og være et team, som sammen hjælper patienten bedst på vej. Og vigtigst af alt: at lave det, man synes er sjovt, og det, man føler, man er bedst til,« siger Anne Byskov.

Om kandidatuddannelsen cand.cur. APN

Universitetsuddannelsen i Advanced Practice Nursing – på dansk avanceret klinisk sygepleje – udbydes i både Aarhus og Emdrup i København.

Uddannelsen tager to år som fuldtidsstudie eller fire år som erhvervskandidatstudie, hvor man minimum arbejder 25 timer om ugen ved siden af. Som erhvervskandidat er man ikke berettiget til SU.

På uddannelsen lærer man at varetage specialiserede opgaver inden for ledelse, formidling, klinisk sygeplejepraksis, uddannelse og forskning.

Adgangskrav: Man skal være professionsbachelor i sygepleje eller opfylde en række andre kriterier. Læs mere om uddannelsen her.

Anne Byskov er i gang med at tage en kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje ved siden af jobbet som konsultationssygeplejerske. Det betyder, at hun ­sideløbende med studierne arbejder 31 timer om ugen i en praksis i Taastrup.