Intervention reducerer markant forbruget af antibiotika på plejehjem

Hvis vi skal afbøde slaget fra den truende antibiotikakrise, skal vi i alle lag af samfundet have nedbragt forbruget af antibiotika og benytte lægemidlerne meget mere rationelt.

Det gælder hos lægen, på hospitalerne, i landbruget og på plejehjemmene.

Netop på plejehjemmene ligger vi i Danmark i top, når det gælder forbruget af antibiotika. Vi bruger i absolutte tal meget mere pr. beboer end andre lande i Europa.

Der er dog muligheder for at nedbringe det forbrug ved at implementere forskellige løsninger. Det viser et nyt dansk studie, hvori en intervention rettet mod plejepersonalet fik reduceret forbruget af antibiotika ved mistanke om urinvejsinfektioner med 50 pct. Forskningen er for nylig offentliggjort i The Lancet Infectious Diseases.

»Det her handler ikke om at pege på nogen og sige, at de bruger for meget antibiotika. Det handler om, at vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for, at vi bruger antibiotikaen der, hvor der er brug for den, og ikke i tilfælde, hvor der ikke er behov for det. Her viser vores studie, at der er et markant potentiale på de danske plejehjem,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge og ph.d. Sif Helene Arnold fra Herlev og Gentofte Hospital samt Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet.

Forskellige faktorer spiller ind

Udgangspunktet for det nye studie er det faktum, at der ofte kan gå ged i kommunikationen omkring patienter på plejehjem. Denne miskommunikation kan lede til, at nogle patienter behandles med antibiotika for en urinvejsinfektion, selvom det måske slet ikke burde være kommet på tale.

Vi skal finde ud af, hvordan vi kan skabe de bedste rammer for, at vi bruger antibiotikaen der, hvor der er brug for den, og ikke i tilfælde, hvor der ikke er behov for det

Sif Helene Arnold, forsker, læge og ph.d., Herlev og Gentofte Hospital samt Institut for Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet

For det første er mange ældre på plejehjem ikke i stand til selv at hjælpe til ved en diagnose for urinvejsinfektioner. De kan være forvirrede eller ude af stand til at fortælle, at noget gør ondt. Ydermere lider mange af flere sygdomme, som kan komplicere spørgsmålet om at få stillet den rette diagnose.

For det andet er det praksis på mange plejehjem, at kun udvalgt personale kan kontakte en læge med henblik på at få diagnosticeret og behandlet en af beboerne. Ofte kan kun sygeplejersker eller SOSU-assistenter kontakte lægen, mens SOSU-medhjælpere, der står for en stor del af kontakten med beboerne, ikke må. Læg dertil, at kontakten til lægen ofte skal gå gennem en lægesekretær.

For det tredje kan mange plejehjemsbeboere godt have bakterier i urinen, uden at det betyder, at de er ved at udvikle en urinvejsinfektion. Faktisk har forskning peget på, at det gælder i halvdelen af alle tilfælde, hvor der bliver konstateret bakterier i urinen. Det er formentlig ikke alt sundhedspersonale, der er opmærksomme på dette faktum.

For det fjerde kan mange andre sygdomme give sig udslag i symptomer, der ligner symptomerne på urinvejsinfektioner. Det kan blandt andet dreje sig om generel utilpashed, forstoppelse, dehydrering eller andet.

»Der er med andre ord forskellige faktorer, som kan spille ind i, at det at få stillet en korrekt diagnose kan blive besværliggjort. Det kan potentielt set lede til behandling af en urinvejsinfektion, selvom patienten ikke har en sådan infektion eller måske fejler noget andet,« forklarer Sif Helene Arnold.

22 plejehjem med i forsøg

I studiet ønskede forskerne at afprøve en intervention, der skulle reducere forbruget af antibiotika ved mistanke om urinvejsinfektion, uden at det ledte til underbehandling af patienter.

Forskerne gjorde det, at de inviterede 22 plejehjem til at deltage i forsøget, som varede fra 1. januar 2018 til 31. marts 2019.

Interventionen bestod blandt andet i, at personalet blev undervist i, hvad de ellers skulle kigge efter, når de var på nippet til at stille diagnosen urinvejsinfektion. Formålet var at opkvalificere personalet i forhold til at kunne hjælpe med at give de rette informationer videre, når lægen blev kontaktet.

Ydermere blev plejehjemmene udstyret med et dialogværktøj, der skulle hjælpe dem med kommunikationen i forhold til den kliniske feedback til lægen samt at hjælpe dem med at bruge de ting, de var blevet undervist i. Plejehjemmene stod selv for, hvordan de valgte at implementere værktøjerne.

11 af plejehjemmene blev randomiseret til interventionsgruppen, mens 11 blev randomiseret til at være kontrolgrupper.

Forskerne undersøgte efterfølgende, om der mellem kontrolplejehjemmene og interventionsplejehjemmene var forskel på antallet af udskrevne recepter på antibiotika, antallet af indlæggelser og antallet af dødsfald.

HALT 3-rapporten fra december 2019 vedrørende forbruget af antibiotika på plejehjem i Danmark viser, at på en hvilken som helst dag har 6,8 pct. af plejehjemsbeboere en infektion, hvor urinvejsinfektioner, hud-/sårinfektioner og luftvejsinfektioner er de hyppigste. I alt 10,5 pct. af alle plejehjemsbeboere får antibiotika. Heraf får 6,8 pct. profylaktiske antibiotika. 6,4 pct. bliver givet som forebyggende behandling af urinvejsinfektion.

HALT-rapporterne viser også, at Danmark konstant er i toppen, når det gælder forbruget af antibiotika på plejehjem. Kun Spanien forbruger lige så meget antibiotika som os.

Kilder: Sif Helene Arnold & Statens Serum Institut

Vild reduktion i antibiotika

Resultatet af undersøgelsen viste, at interventionen reducerede forbruget af antibiotika ved mistanke om urinvejsinfektioner med 50 pct.

Samtidig var der ingen signifikant stigning i antallet af indlæggelser og dødsfald.

»50 pct. er ret vildt. Samtidig viste vores undersøgelse, at det primært skyldtes, at der blev reduceret i udskrivningen af recepter mod urinvejsinfektioner i tilfælde, hvor der ikke var tale om en urinvejsinfektion alligevel. Vores bekymring var, at hvis vi så en reduktion i antallet af recepter på antibiotika, så ville vi også se en stigning i antallet af indlæggelser for blodforgiftning eller nyrebækkenbetændelse, men det var ikke tilfældet,« siger Sif Helene Arnold.

Læger skal være med til at realisere potentiale

Sif Helene Arnold mener, at studiet peger på, at der er et stort potentiale i forhold til at reducere antibiotikaforbruget på de danske plejehjem. Men hun fortæller også, at det ikke er uden problemer at implementere redskaber og arbejdsgange til at få det gjort.

Dertil kommer, at udskiftningen i personalet på plejehjem er meget stor, og det kan betyde, at det vil være en løbende proces at sikre, at personalet ved, hvad de skal gøre, når der er mistanke om urinvejsinfektion hos en af beboerne.

»Men når vi kan se, at der er et potentiale, åbner det også op for andre muligheder for at få det reduceret. Det kan ske gennem interventioner som vores eller måske gennem et tættere samarbejde mellem læger og plejepersonale på plejehjemmene. Vi har ikke inddraget de praktiserende læger aktivt i vores undersøgelse, men det vil være ideelt at få dem med, hvis man skal implementere en intervention for at få nedbragt antibiotikaforbruget,« siger Sif Helene Arnold.