Innovativ praktiserende læge løser overset urinprøve-problem

Selvom urinvejsinfektion er den mest almindelige infektionssygdom for personer over 65 år, så er det svært at få diagnosen stillet.

Man skal nemlig helst have en prøve af såkaldt midtvejsstråle-urin for at stille diagnosen, og at få en ældre kvinde – for i otte ud af ti tilfælde, er det dem, der får infektionen – som måske ovenikøbet er dement, til at aflevere sådan en sjat, er ikke helt lige til.

Men nu er der håb forude, for praktiserende læge Morten Haaning Charles fra Trøjborg Lægehus i Aarhus, har opfundet en løsning, som hvis alt går glat her i efteråret, snart er klar til produktion.

Idéen til Midurine Female, som løsningen er blevet døbt, opstod, da Morten Haaning Charles skulle undervise personalet på Trøjborg Plejehjem i urinvejsinfektioner.

Her kom han til at snakke med de ansatte om, hvordan de opsamler en midtstråle af urin, når der er mistanke om en urinvejsinfektion.

Så snart vi er færdige med testene i Aarhus Kommune, håber vi meget, at vi kan overtale andre kommuner til at hoppe med på vognen og samtidig overtale et stort firma til at købe Midurine Female og køre projektet videre

Morten Haaning Charles, praktiserende læge, Trøjborg Lægehus i Aarhus

Det midterste interval af urinstrålen er nødvendig, for den første urin, der kommer fra en patient, er som regel forurenet fra genitalområdet, hvor der er rigtigt mange bakterier.

Eller forurenet af bakterier fra de bleer, som mange plejehjemsbeboere ofte bruger..

Men at få taget en korrekt prøve i en travl hverdag på et plejehjem, hvor mange er demensramte, er ualmindeligt svært for ikke at sige nærmest umuligt.

»De plejehjemsansatte fortalte, at de gjorde alt fra at vride en ble til at opsamle urin fra beboerne i plasticpose, når de sad på toilettet. Men det går jo ikke, når den urin, jeg skal have for at undersøge for infektion, helst skal komme ren oppe fra blæren,« forklarer Morten Haaning Charles.

Isterningemanden

På opfordring fra plejepersonalet gik han derfor i tænkeboks for at se, om han ikke kunne opfinde en smart løsning.

Hans tanker gik til ‘isterningemanden’, Erling Vangedal Nielsen, der opfandt de velkendte isterningeposer, som holder vand, uden at man binder knude.

Og en tidligere samarbejdspartner fra hans ph.d.-tid, som var ingeniør, blev opsøgt.

Idéer blev vendt, og research viste, at der ikke var taget nogle patenter på området.

Med andre ord var der et forretningsgrundlag. Så de to gamle ph.d.-makkere satte sig sammen og udviklede idéer sammen med to industrielle designere, og medicinstuderende har kontinuerligt testet og afprøvet opfindelsen, for at sikre, at den er anvendelig og ikke generer brugerne.

»Vi har udviklet og udviklet og udviklet, og i dag er vi på version 29,« fortæller Morten Haaning Charles.

Stor kommunal interesse

Midurine Female er kort fortalt en avanceret plasticpose i hård plast, som sættes hen over urinrøret med slags tape, der kan klæbe til slimhinderne.

Når borgeren så tisser, kommer urinen over i et rent kammer, som først åbnes, når man har tisset over 10 milliliter. Derfra bliver den direkte suget op i en sprøjte, som kan sendes til testning.

Borgeren kan have Midurine Female på i to timer, og de mange versioner skyldes primært, at man har skulle finde en måde, man kan have den på uden gener. De medicinstuderende har for eksempel ladet sig falde ned på stole for at se, om det gjorde ondt.

Sidste sommer blev Aarhus Kommune så involveret. Her var interessen stor, og derfor er der nu indgået et såkaldt OPI-samarbejde, altså et offentligt-privat innovationssamarbejde, hvor kommunen har bevilget 1,2 mio. kr. til at undersøge businesscasen.

Overbehandling og antibiotikaresistens

For pengene er det blandt andet blevet undersøgt på seks plejehjem, i hjemmeplejen og på en social boliginstitution, hvordan urin opsamles.

En undersøgelse med over 300 urinprøveopsamlinger viste, at der kun i 26 pct. af tilfældene blev brugt et kateter eller reelt taget prøve fra midtstrålen.

I 74 pct. af tilfældene var der altså taget og leveret en urin, der ikke kunne bruges til noget.

»Det er et problem, fordi det leder til over- og fejlbehandling. Hvis en borger måske er lidt rundt på gulvet og tisser lidt rigeligt, så tænker man: Okay, så er det nok en urinvejsinfektion, og så ordinerer man antibiotika. Det er problematisk, fordi man måske overser et andet problem som lungebetændelse eller dehydrering. Men også ud fra et samfundsmæssigt perspektiv, fordi der udskrives for meget antibiotika, der leder til resistens, som jo er en af de helt store trusler mod vores helbred,« pointerer Morten Charles Haaning.

Validering i gang

Videnskabsetisk medicinsk komité har nu givet tilladelse til at Midurine Female afprøves i en valideringsundersøgelse på en urologisk afdeling.

Først afgiver kvinderne, som deltager, en urinprøve med Midurine Female, og efter en halv time får de taget urin direkte ud fra blæren.

Urinprøverne sammenlignes derefter med mikrobiologiske analyser for at se, om Midurine Female er lige så effektivt som at putte et kateter op i blæren, hvilket er den mest korrekte metode, men som også er svær og smertefuld at benytte.

»Midurine Female-metoden vil nok ikke være helt så god, men hvis den er næsten lige så god, er det godt. For midtstråleurin, som folk selv opsamler, bliver heller aldrig lige så god som kateterurin,« siger Morten Haaning Charles.

Samtidig har Videnskabsetisk medicinsk komité også givet tilladelse til at Midurine Female afprøves i Trøjborg Lægehus på kvinder, der kommer der med urinvejsinfektioner.

Her skal de prøver, kvinderne selv afgiver, sammenlignes med prøver taget med Midurine Female.

Holder business-casen?

Som den sidste undersøgelse sidder Morten Haaning Charles netop nu og skriver på en ansøgning til Videnskabsetisk medicinsk komité for at få lov til at undersøge på plejehjemmene, om personalet reelt vil spare tid ved at bruge Midurine Female i forhold til, hvordan de håndterer urinprøveopsamling i dag.

Det er estimeret, at plejehjemspersonalet i Aarhus Kommune i dag bruger over 600 timer om året på at tage urinprøver. Det svarer til cirka 400 fuldtidsansatte.

Morten Charles Haaning

Uddannet læge i år 2000

Speciale læge i almen medicin i 2009

Ph.d.- afhandling 2009-2012

Praktiserende læge fra 2012

Undersøgelsen skal afgøre, om der er økonomi i det for kommunerne.

Det håber – og tror – Morten Haaning Charles, at der er. Derefter er næste skridt en CE-mærkning, som gerne skal være på plads næste forår.

»Så snart vi er færdige med testene i Aarhus Kommune, håber vi meget, at vi kan overtale andre kommuner til at hoppe med på vognen og samtidig overtale et stort firma til at købe Midurine Female og køre projektet videre. Jeg er jo praktiserende læge og forsker. Ikke businessman,« siger Morten Haaning Charles.

Bucket list over penge

Fra idéen til at gå i gang med projektet opstod til nu, er der gået seks år, og her i 2024 har Morten Charles Haaning brugt to hele dage om ugen på projektet. I årene før var det i gennemsnit 10-20 timer om måneden.

Men selvom der bliver taget omkring 10 mio. urintests om året i plejesektoren tilsammen i EU og USA, regner han dog ikke med at blive specielt rig på sin opfindelse.

»Når jeg snakker med folk, der har opfundet noget, er det jo aldrig dem, der er blevet rige på det. Men hvis det kan komme på min bucket list, at jeg kan sige, at jeg har været med til at opfinde noget, der hjælper nogen, så vil jeg blive meget glad. Det er også det, der motiverer mig, når jeg skal bruge endnu en aften eller weekend på at sidde og lave ansøgninger til videnskabsetisk medicinsk komité.«