Ikke-onkologer har svært ved at ramme den rette prognose 

I et nyt irsk studie, som netop er blevet offentliggjort på den årlige kongres for European Society for Clinical Oncology (ESMO) har forskere undersøgt, hvad ikke-onkologer egentlig ved om blandt andet prognosen ved forskellige kræftsygdomme.

ESMO 2021:

Find alle vores artikler fra dækningen af årets ESMO her.

Spørgsmålet er vigtigt, fordi ikke-onkologiske læger ofte er første kontakt til patienter, der netop har fået stillet en diagnose.

Disse patienter har tusindvis af spørgsmål, og derfor er det essentielt, at lægerne har bare en eller anden idé om, hvad de skal svare. Sådan ser det desværre ikke ud.

»At fortælle om kræftsygdom er et essentielt øjeblik i en patients behandlingsforløb, men beskeden bliver ofte givet af en ikke-onkolog, eksempelvis en kirurg eller en anden læge på hospitalet. Derfor er det vigtigt at vide, hvor meget lægen egentlig ved om patientens prognose,« fortæller en af forskerne bag studiet, læge Conleth Murphy fra Bon Secours Hospital Cork, Irland, i en pressemeddelelse, som er sendt ud fra ESMO.

Svarede kun rigtigt på to ud af 12 spørgsmål

I studiet har 301 ikke-onkologiske læger og 46 onkologer deltaget.

Forsøgsdeltagerne blev bedt om at estimere patienters femårsoverlevelse for 12 af de mest almindelige former for kræft på tværs af alle stadier samt ved seks specifikke kliniske scenarier, hvor kræftform, stadie og patientkarakteristika blev givet.

Forsøgsdeltagernes svar blev derefter sammenlignet med de seneste data fra National Cancer Registry of Ireland.

Resultatet af undersøgelsen viser, at ikke-onkologerne kun ramte rigtigt på to af de 12 spørgsmål vedrørende femårsoverlevelse. For onkologerne var tallet fire.

På de specifikke kliniske scenarier underestimerede ikke-onkologerne prognoserne i fem af tilfældene og var også generelt mere pessimistiske end onkologerne

»Disse resultater er på linje med det, som vi ville forvente, fordi de fleste ikke-onkologers viden om kræft stammer fra deres uddannelse. Det vil sige, at deres viden om kræftprognoser halter alvorligt efter den seneste tids store fremskridt inden for patientoverlevelse,« forklarer Conleth Murphy.

Skal holde sig fra at give patienterne et tal

Praktiserende læge Cyril Bonin fra Usson-du-Poitou i Frankrig kan nikke genkendende til fundene i det nye studie

Disse resultater er på linje med det, som vi ville forvente, fordi de fleste ikke-onkologers viden om kræft stammer fra deres uddannelse. Det vil sige, at deres viden om kræftprognoser halter alvorligt efter den seneste tids store fremskridt

Conleth Murphy, læge, Bon Secours Hospital Cork, Irland

Han fortæller, at han ser omkring 10 nye tilfælde af kræft om året, og at omkring 50 ud af hans 900 patienter er kræftoverlevere i aktiv behandling eller kurerede for deres sygdom.

»De tal fordelt på forskellige former for tumorer gør, at vi som familielæger kan komme til at lade de få tilfælde, som vi har set i klinikken, danne grundlaget for vores opfattelse af en prognose ved kræftsygdom,« siger Cyril Bonin.

Conleth Murphy anbefaler, at alle læger, der rutinemæssigt har med kræftpatienter at gøre, gør sig bekendte med de seneste statistikker og trends i prognoser. Han slår dog også fast, at ikke-onkologer bør holde sig fra at komme med specifikke tal i deres samtaler med patienter.

»I vores undersøgelse så vi, at en af de mest undervurderede femårsoverlevelser blandt ikke-onkologer er ved stadie IV brystkræft. Der har prognosen udviklet sig meget over tid og er i dag på 40 pct. i Irland. Disse patienter skal spares for den traumatiske oplevelse ved at få en dødsdom, som ikke længere har hold i virkeligheden,« siger Conleth Murphy.