Ikke alle danske læger er lige gode til at yde kronikeromsorg

Der er mellem de danske praksisser stor forskel på, hvor gode lægerne er til at tilbyde kronikerydelser i forbindelse med årskontroller til patienter med kroniske sygdomme.

Det viser et nyt dansk studie, som peger på, at der er en faktor otte i forskel på de praksisser, som oftest udfører kronikerydelser, sammenlignet med de praksisser, som yder færrest – vel at mærke efter, at der er taget højde for patientsammensætningen.

Variationen gælder desuden både for aftalte forebyggelseskonsultationer og for eksempelvis lungefunktionsundersøgelser og andre laboratorieundersøgelser.

Vi synes, at det er en ret stor variation i brugen af kronikerydelser

Anders Prior, praktiserende læge og postdoc, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus

Forskningen, som er offentliggjort i British Journal of General Practice, får forskerne bag til at løfte øjen­brynene.

»Vi kan se, at der i de praksisser, som har en høj koncentration af patienter med mange kroniske lidelser og lav social status, sker noget, så de ikke yder så mange kronikerkontroller, som vi havde forventet i forhold til deres patientgruppe. Vi synes, at det er en ret stor variation i brugen af kronikerydelser,« fortæller praktiserende læge og postdoc Anders Prior fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus.

Kronikerydelser i alle praksisser

I forskningsarbejdet har Anders Prior med sine kolleger undersøgt brugen af kronikerydelser i almen praksis hos danske praktiserende læger i 2016.

Data har forskerne fra Sygesikringsregisteret, som opgør brugen af afregnede ydelser, ligesom de har indhentet data på patienter fra Landspatientregistret og Danmarks Statistik.

I alt har forskerne benyttet data fra 1.885 almene praksisser. Det ­svarer til data på 4,2 mio. danskere over 18 år.

Forskerne gjorde derefter det, at de undersøgte, om patienter med kroniske sygdomme fik tilbudt kronikerydelser i form af f.eks. forebyggelseskonsultationer, opsøgende hjemmebesøg, hjertediagrammer, lungefunktionsundersøgelser og hjemmeblodtryksmålinger.

Forskerne undersøgte også, om der mellem de forskellige praksisser var stor forskel på brugen af kronikerydelserne.

»Årskontroller i almen praksis er en af grundstenene i, hvordan vi passer på patienter med kroniske sygdomme. Det står i vores overenskomst. Men vi har indtil nu ikke vidst, i hvilket omfang kronikerydelserne bliver tilbudt, hvem de især bliver tilbudt til, og om der er forskelle mellem de forskellige praksisser,« forklarer Anders Prior.

Bliver tilbudt de rigtige ydelser

Resultatet af undersøgelsen viser for det første, at patienter med flere kroniske sygdomme ser ud til at få tilbudt kronikerydelserne.

Anders Prior fortæller, at han er glad for at se, at det at have mange sygdomme ser ud til at afføde mange årskontroller.

»Ofte ser vi, at patienter med lav indkomst og lav uddannelse har flere kroniske sygdomme. Samtidig ved vi, at det at have lav indkomst og lav uddannelse kan være forbundet med ulighed i sundhedsvæsnet. Det ser dog heldigvis ikke ud til at være tilfældet, når det gælder kronikerydelserne,« siger Anders Prior.

Hvis årsagen til variationen er, at patienter meget simpelt ikke dukker op i almen praksis, kan det være, at vi skal have mere fokus på opsøgende indsatser

Anders Prior, praktiserende læge og postdoc, Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus

Resultatet af undersøgelsen viser dog også, at der er stor variation mellem de forskellige praksisser i forhold til, hvor gode man er til at bruge de her ydelser.

Efter forskerne havde justeret for patientsammensætningen, fandt de, at der stadigvæk var en faktor otte i forskel på de læger, som oftest eller sjældnest tilbyder aftalte forebyggelseskonsultationer.

Da forskerne dykkede ned i resultatet, så de, at specielt praksisser med mange multisyge patienter og patienter med lav uddannelse ydede færre kronikerydelser, end de burde baseret på patientsammensætningen.

Samtidig fandt forskerne, at variationen både gælder for konsultationer, opsøgende hjemmebesøg og visse laboratorieundersøgelser.

»Det er en ret stor variation, og den er også større, end vi havde forventet. Det er positivt, at læger i almen praksis tilbyder disse ydelser til de patienter, som gerne skal have det. Men det er bekymrende, at nogle praksisser med høj patienttyngde yder færre ydelser, end de måske burde,« siger Anders Prior.

For få ressourcer

Anders Prior mener, at resultatet peger på en potentiel suboptimal behandling af patienter med kroniske sygdomme i nogle praksisser, som er meget pressede.

Han fortæller, at forskerne også har kigget på, om disse praksisser kompenserer ved at bruge andre ydelser, men data tyder på, at det ikke er tilfældet.

»Vores hypotese er, at nogle praksisser har for få ressourcer i forhold til patientpopulationen. Det kan være, at der er for lidt personale eller for lidt tid til patienter eller for mange af denne type tunge patienter til den enkelte læge. En anden mulighed er, at det er noget, som gør sig gældende for praksisser i Udkantsdanmark, hvor det kan være sværere at få hjælp fra sygehusene. Det er selvfølgelig alt sammen bare hypoteser. Vi kan bare se, at der er en problematik,« siger Anders Prior.

Kan have betydning

Forskningsresultatet er blot det første skridt i flere undersøgelser af emnet.

Forskernes næste skridt er at finde ud af, om forskellene i tilbud om kronikerydelser har betydning for patienterne.

Bliver de f.eks. hyppigere indlagt eller har større risiko for fejlmedicinering, bør der ifølge Anders Prior hejses et rødt flag.

»Det kan muligvis komme i spil i forhold til ressourcefordelingen i regionerne. Hvis årsagen til variationen er, at patienter meget simpelt ikke dukker op i almen praksis, kan det være, at vi skal have mere fokus på opsøgende indsatser. Vores forskningsresultat passer også godt ind i fokus i den overenskomst, der er blevet indgået mellem regionerne og almen praksis, hvor fokus er på patienter med netop multisygdom, men også patienter med psykisk sårbarhed,« siger Anders Prior.