I Halsnæs griber de børn i mistrivsel, før det er for sent

Læs også:

Næstformand i PLO: Kommunerne skal ikke være en del af udredning og diagnosticering

Formand for børne- og ungdomspsykiatere: »Vi kan ikke nøjes med billigt eller gratis – det skal være det rigtige«

Træthed, hovedpine og mavesmerter hos børn og unge, uden at der er somatiske grunde til det, er tit den kedelige opskrift på et barn i mistrivsel. Og som praktiserende læge i Halsnæs Kommune er Christina Andersen ofte kommet fagligt til kort, fordi børn og unge i mistrivsel, der ikke vurderes at have en psykiatrisk diagnose eller lider af skolevægring, er landet hårdt imellem to stole. Imens får de det kun værre.

»Når jeg ser børn og unge, der virker til at have det skidt psykisk og være i mistrivsel, har det ofte allerede stået på i lang tid. Og når blodprøver og fysiske undersøgelser ikke viser noget, kræver det ofte flere samtaler at få nærmet sig problemet. Men i almen praksis er ressourcerne til de her børn knappe, og jeg føler mig heller ikke klædt på til at varetage længere samtaleforløb, der ofte tegner et meget komplekst billede,« siger Christina Andersen.

»Vi har korte konsultationer og lang ventetid, og jeg synes simpelthen ikke, jeg har kunnet give nok til børnene, og der har manglet nogle, som kan tage over. Nogle, som har mere erfaring med at tale med børn og unge i mistrivsel.«

Sådan har det været i alle de år, hun har arbejdet som praktiserende læge, mens der kun er kommet flere børn og unge i mistrivsel. Problemet har derfor fyldt mere og mere i konsultationerne.

Halsnæs har fundet en løsning

Tidligere havde Christina Andersen ikke andre muligheder end at bede forældrene om at kontakte PPR, og ofte førte det til en afvisning, hvis ikke skolevægring var en del af problematikken.

Før blev de her børn kastet rundt, og vi læger har talt om, hvor dybt utilfredsstillende, det var, at vi ikke havde bedre tilbud til dem. Så da vi pludselig kunne henvise direkte til PPR, var det en fantastisk mulighedChristina Andersen, praktiserende læge, Halsnæs Kommune

Det problem er næstformanden i PLO, Mireille Lacroix, også meget opmærksom på, og da Dagens Medicin talte med hende om ønsker for en 10-årsplan til psykiatrien, stod bedre kommunikation og en direkte henvisningsmulighed fra praktiserende læge til PPR højt på hendes ønskeliste.

»I de tilfælde, hvor jeg ikke mistænker en alvorlig, psykiatrisk lidelse, kan jeg ikke henvise direkte, og henvisningskriterierne er, at barnet skal være udredt af PPR først, ligesom der i serviceloven står, at vi er forpligtet til at underrette kommunen, hvis vi ser et barn i mistrivsel. Og det er dér, problemerne starter, fordi vi, siden opgaven blev flyttet fra regioner til kommuner med strukturreformen i 2007, har manglet et klart kommunikationssystem,« siger Mireille Lacroix.

I Halsnæs Kommune har de taget udfordringen op, og siden 2020 har alle praktiserende læger haft mulighed for at henvise børn og unge i mistrivsel direkte til PPR, som vurderer, hvilken hjælp der er brug for. Den praktiserende læge får at vide, om henvisningen bliver afvist eller accepteret, og hvilket forløb der planlægges. Det kan være samtaler med en psykolog eller gruppesamtaler med børn og unge, der har samme problemstillinger. For initiativet vandt Halsnæs Kommune initiativprisen ‘Den Gyldne Tråd 2021’, der uddeles af Dagens Medicins søstermedie Kommunal Sundhed.

Direkte henvisning er fantastisk mulighed

Christina Andersen har været en del af initiativets pilotprojekt, der startede i 2018, inden det blev udbredt til alle kommunens læger. Siden pilotprojektets begyndelse er Børn og unge med tegn på mistrivsel

Indsatsens målgruppe er:

• Børn og unge fra 6-17 år

• Tegn på begyndende mistrivsel: Symptomer: hoved- og mavepine, søvnbesvær, påfaldende hyppige henvendelser

• Efter undersøgelse(r) findes der ikke tegn på somatisk sygdom

• Lettere angst eller depression.

Ekskluderet er børn og unge med:

• Underretninger

• Åbne sager i familieafdelingen

• Psykiatriske diagnoser eller kontakt til BUC Medicinsk behandling.

det alene for hende efterhånden blevet til et par håndfulde børn og unge, som har fået hjælp gennem PPR og ikke er kommet retur til klinikken med en afvisning i hånden og ondt i maven.

»Før blev de her børn kastet rundt, og vi læger har talt om, hvor dybt utilfredsstillende det var, at vi ikke havde bedre tilbud til dem. Så da vi pludselig kunne henvise direkte til PPR, var det en fantastisk mulighed. Børnene bliver vurderet, og PPR har erfaringen til gennem samtale at finde ud af, hvad det egentlig drejer sig om,« siger Christina Andersen.

Hendes fornemmelse er, at de børn og unge, hun henviser, får den hjælp, de har brug for. Hun er glad for, at hun får en tilbagemelding fra PPR, men håber, at der med tiden kommer endnu mere kommunikation.

»Jeg kan godt lidt savne, at jeg fik en besked, når barnet eller den unge blev afsluttet, fordi de enten er kommet i trivsel efter et forløb i kommunalt regi eller er blevet sendt videre til psykiatrien. Det er noget af det, vi har sagt til kommunen, at vi savner, og jeg tror, at det nok skal komme,« siger Christina Andersen.

Fanger dem tidligere

Fordi PPR hører sammen med skolesystemet, kom de først ind i billedet, når skolevægring allerede var en del af billedet på mistrivslen. Det betød, at børn og unge tidligere måtte vente længere, før de fik den hjælp, de havde brug for.

»Almen praksis så sådan set børnene, men vi havde bare ikke et tilbud at henvise til. Nu har vi en enestående mulighed for at gribe ind, inden det kommer til skolevægring, som er et alvorligt symptom på mistrivsel. Det er tilfredsstillende, at vi kan fange dem meget tidligere,« siger Christina Andersen.

Hun oplever, at forældrene bliver lettede over, at der er et tilbud. At de bliver hørt og ikke selv skal forsøge at håndtere symptomer, der ofte har stået på i længere tid.

»Før kunne de godt komme retur efter at have henvendt sig til PPR, men være blevet afvist. Og så skulle jeg så prøve at se, hvordan jeg kunne hjælpe bedst muligt. Nu kan børnene få det bedst mulige tilbud meget tidligere,« siger Christina Andersen.

Respekt for faglige grænser

For at samarbejdet mellem PPR og praktiserende læger har kunnet fungere og danne bro på tværs af sektorer, har det krævet et klart blik på egen faglighed, siger Christina Andersen.

»Jeg kender mine faglige begrænsninger og ved, hvornår jeg skal stå af og overlade det videre forløb til andre. Jeg forventer naturligvis, at det samme er gældende for PPR, og at deres muligheder for sparring med børne- og ungdomspsykiatrien fungerer optimalt. Det er virkelig vigtigt, at der er samarbejde hele vejen rundt,« siger hun.

Og egentlig har samarbejdet forløbet både simpelt og nemt, selvom sektorovergange traditionelt set ofte volder besvær.

»Vi har kunnet mærke i almen praksis, at der er pres på, når det kommer til børn og unge i mistrivsel. Det gælder over hele landet, men vi havde et behov, der kaldte på at finde en løsning. Det har krævet, at alle parter har været fokuserede, åbne og konstruktive. Vi har allesammen prioriteret det med respekt for hinandens fagligheder og har kendt vores begrænsninger og opgaver,« siger Christina Andersen.