Direktør for Absalon: Hvordan får vi flere mænd på sundheds-uddannelserne?

Vi mangler rigtigt mange hænder i sundhedsvæsenet.

Det mærker kommuner og hospitaler hver dag. På sundhedsuddannelserne ser vi en faldende søgning. På sygeplejerskeuddannelsen er faldet over 20 pct. fra 2021 til 2022.

Vi kæmper derfor alle for at få vendt udviklingen. En af de ting, der springer i øjnene er dog, at vi i praksis stort set kun rekrutterer fra den ene halvdel af befolkningen.

Kønsfordeling har betydning

På sygeplejerskeuddannelsen er kun 7 pct. mænd på landsplan, og andelen har været stort set uændret siden 1980!

Interessant nok har fysioterapeutuddannelsen omkring en ligelig fordeling mellem mænd og kvinder.

I en undersøgelse fra Epinion fra 2022 blandt unge ses det, at kønsfordelingen på en uddannelse har betydning for uddannelsesvalg. Alt for mange mænd eller kvinder skræmmer det andet køn væk. Hvis andelen bliver over 20 pct. af minoritets-kønnet, har det ikke længere nogen betydning.

Det kønsopdelte arbejdsmarked er ikke bare et problem for den enkelte, men for arbejdsmarkedet generelt set.

Det er derfor også noget som FH, DA, Medarbejder og Kompetencestyrelsen, Danske Region og KL har kastet sig over at analysere nærmere og komme med løsningsforslag på.

Er vores historier for ‘kønnede’?

Når uddannelsesvalget bliver begrænset af andre faktorer end interesser og evner, så bliver rekrutteringsgrundlaget til de forskellige fag mindre.

Hvorfor er det, at nogle af vores sundhedsuddannelser og fag primært tiltrækker kvinder? Det er en svær diskussion, og man skal holde tungen lige i munden, så man ikke lande i alt for stereotypiske opfattelser af køn.

Måske handler det om vores historier om, hvad f.eks. sygeplejen står for. Måske taler vi for meget om omsorg og mening og for lidt om faglighed, karrieremuligheder og bredden i typen af stillinger f.eks. både den offentlige og private sektor?

Har det en betydning, at flere af navnene er ‘kønnede’, som f.eks. jordemoder?

Nogle gange taler vi om, at ‘blå blink’ (akutområdet) og teknologi kan være med til at tiltrække flere mænd til fagene. Vi kan i hvert fald se, at ambulancebehandleruddannelsen har en væsentlig højere andel af mænd. Så nogle sundhedsuddannelser kan godt tiltrække mænd.

Bedre formidling af bredden

Jeg har diskuteret det med en af vores mandlige sygeplejerskestuderende på Absalon, Lucas Otterstrøm Hyttel.

Han peger bl.a. på, at sygeplejerskefaget er så bredt, at det nærmest er umuligt ikke at finde et interessefelt uanset køn:

»Der er så mange veje at gå med f.eks. sygeplejerskeuddannelsen, som kan tiltrække og give mening for alle individer. Om det er at blive knivskarp på et speciale inden for psykiatrien, eller at være i den mere instrumentelle gade som operationssygeplejerske eller gå udviklingsvejen ift. at vores sundhedsvæsen gør brug af de bedste metoder, udstyr og teknologi, så er det også en mulighed. Det skal vi blive bedre til at formidle og gerne allerede i folkeskolerne.«

Det er gode tanker, vi kan lade os inspirere af.

I Norge har de taget noget mere radikale værktøjer i brug. I optagelsessystemet får man en konkret fordel (point), hvis man søger ind på fag, som rekrutterer meget fra enten mænd (f.eks. IT) eller kvinder (f.eks. sygeplejerske). De har også ændret navnet fra ‘sykesøster’ til ‘sykepleier’.

IT Universitet har også arbejdet med indsatser ift. køn for at tiltrække flere kvinder til de kodetunge IT-uddannelser og er lykkedes rigtigt godt. For dem har løsningerne bl.a. været ‘kode-camps’ kun for kvinder, flere kvindelige undervisere og en grundig gennemgang af billeder og tekster om uddannelserne.

Der er således masser af inspiration at hente både inde og udefra, hvis vi skal komme det meget kønsopdelte uddannelsesvalg til livs, og som en del af svaret på, hvordan vi får flere mænd på sundhedsuddannelserne.