Honorarstrukturråd: Sådan skal praktiserende læger honoreres i fremtiden

Gennem det seneste år har det såkaldte Honorarstrukturråd arbejdet målrettet med at formulere sit bud på en ny og mere enkel honorartabel for læger i almen praksis.

I dag landede den længe ventede 234 sider lange rapport så.

Og vælger overenskomstens parter at følge anbefalingerne, vil det få vidtrækkende konsekvenser for den måde, som den praktiserende læges honorar i dag er skruet sammen på.

Dagens Medicin forsøger her at guide dig igennem nogle af de væsentligste punkter i det omfattende udspil.

Langt færre ydelser i fremtiden

For det første skal den praktiserende læge i fremtiden møde en ydelsestabel, der indeholder langt færre ydelser, end tilfældet er i dag.

Den primære fordel ved den nye struktur for konsultationshonoraret er den forenkling, der sker i forhold til afregning af aktiviteten

Honorarstrukturrådet

Honorarstrukturrådet lægger op til, at langt de fleste aktivitetsydelser sløjfes og erstattes af én konsultationsydelse, der enten kan være enkel, almindelig eller udvidet alt afhængig af det lægefaglige indhold.

»Den primære fordel ved den nye struktur for konsultationshonoraret er den forenkling, der sker i forhold til afregning af aktiviteten. Derudover bidrager de mere generiske beskrivelser af, hvad der er omfattet af honoraret – nemlig en konsultation – til, at lægen ikke skal overveje, om der er honorar for en given aktivitet,« skriver Honorarstrukturrådet i sin begrundelse.

Få tillægsydelser

Ud fra samme tankegods eksisterer der meget få tillægsydelser til aktivitetsydelsen – modsat i dag.

Ved konsultation i hjemmet suppleres det relevante konsultationshonorar med et ‘sygebesøgstillæg’ samt et ‘afstandstillæg’.

Og så er det også muligt at få et tillæg til konsultationsydelsen, hvis den praktiserende læge har foretaget ‘operationer og tilsvarende behandlinger’, ‘skadestuebehandlinger’, ‘diagnostiske undersøgelser ved særligt apparatur’ og ‘laboratorieanalyser i eget laboratorium’.

Patienter med størst behov

Praktiserende læger, der sidder i områder af landet med mange tunge patienter, står umiddelbart til at høste de største gevinster ved den nye honorarstruktur, hvis overenskomstens parter vælger at lytte til Honorarstrukturrådets anbefalinger.

Dels løftes det differentierede basishonorar fra de nuværende ca. 63 mio. kr. årligt til 230 mio. kr.

Det årlige – og ofte udskældte – kronikerhonorar foreslås afskaffet, og som noget helt nyt, skal et tillæg til konsultationsydelsen på 25 pct. for patienter med det største behov sikre mest behandling til de mest syge patienter i lægehuset.

Tværsektorielt samarbejde skal styrkes

Som tingene er i dag, er kontakten til det øvrige sundhedsvæsen aftalemæssigt ofte lidt af et gedemarked. Det bliver der lavet om på i udspillet.

Her får den praktiserende læge et fast honorar for at deltage i tværsektorielle konferencer og rundbordssamtaler om konkrete patienter, der har til hensigt at styrke samarbejdet med de øvrige aktører i sundhedsvæsenet.

Honorarstrukturrådet foreslår desuden, at der indføres en ‘udviklingsydelse’, der danner rammen om nationalt bestemte udviklingstiltag, som skal udbredes til alle praksisser. Der indføres også ‘tilvalgsaftaler’, hvor praksisser kan honoreres for strukturel udvikling, som ikke alle praksisser deltager i.

Positiv modtagelse hos parterne

Både hos RLTN og PLO tager man godt imod Honorarstrukturrådets forslag.

»Honorarerne skal være bygget op på en måde, så de støtter lægernes arbejde. Men desværre må vi erkende, at vi er røget den modsatte vej og er endt med et alt for stort og kompliceret honorarsystem, som kræver meget af lægerne at finde rundt i. Derfor er vi glade for, at Honorarstrukturrådet lægger op til et langt mere enkelt honorarsystem. Og til et system, der er med til at sikre dækning med praktiserende læger i alle dele af landet,« siger Heino Knudsen (S), formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN), i en udsendt pressemeddelelse.

Også Jørgen Skadborg, formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO), ser frem til en mere enkel honorartabel.

»Sigtelinjerne i en kommende ændring af honorarstrukturen bør være, at vi skal have et meget enklere system, som både de praktiserende læger og regionerne har lettere ved at finde rundt i, og som understøtter, at vi får flere læger ud de steder i landet, hvor lægedækningen i dag halter. Vores honorarsystem skal tilskynde til, at de praktiserende læger gør mere for de patienter, som er mest syge. Samtidig skal det understøtte et endnu tættere samarbejde mellem almen praksis, sygehusene og kommunerne,« udtaler Jørgen Skadborg.

Find den fulde rapport fra Honorarstrukturrådet her

Honorarstrukturrådet

PLO og Danske Regioner blev i 2022 enige om, at der i overenskomstperioden skulle igangsættes et arbejde for at forenkle honorarstrukturen for almen praksis. Parterne nedsatte et råd – Honorarstrukturrådet – som skal komme med forslag til en ny honorarstruktur for lægernes opgaver i dagtid.

Honorarstrukturrådet er udpeget af parterne i fællesskab og er nedsat med tre repræsentanter for almen praksis, tre repræsentanter for regionerne og tre repræsentanter med særlig indsigt i sundhedsøkonomi og forskning.

Honorarstrukturrådet startede sit arbejde i maj 2022 og har afholdt i alt 9 møder, hvoraf flertallet var heldagsmøder.

Forslaget til honorarstruktur er udarbejdet under en forudsætning om en uændret økonomisk ramme for almen praksis

Honorarstrukturrådets arbejde er blevet ledet af formand Leif Vestergaard Pedersen, der blandt andet er tidligere adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, og sekretariatschef Frank Ingemann Jensen, der er tidligere afdelingschef i Region Syddanmark.

Læs også: Formand for Honorarstrukturråd: »Lægens job er ikke at holde styr på en masse ydelser«