Kommunal Sundhed

Dagens Pharma

Praktisk Medicin

Kontakt

Annoncer

Ferieboligannoncer

Søg

Announcement for DM

Almen praksis

Fyns Politi om droppet tiltale mod 67-årig læge: Vi kunne ikke finde det samme mønster af svindel

Udgivet:
Kommentarer (0)

Jette Aaen svindlede Region Syddanmark for et større millionbeløb ved at benytte et bestemt mønster i sine faktureringer. Fyns Politi har ikke kunnet finde et lignende mønster hos den anden sigtede læge i sagen - og det er nu medvirkende til, at han går fri.

Èn af de mest opsigtsvækkende svindelsager i almen praksis i nyere tid fik sin afslutning i sidste uge. Her endte den ene læge med at gå fri efter at have haft en sigtelse hængende over hovedet i flere år. »Det er nu engang sådan, at det er,« lyder reaktionen fra anklagemyndigheden.


Efter mere end tre års efterforskning blev der i sidste uge sat et endeligt punktum i den opsigtsvækkende svindelsag mod et sydfynsk lægepar, som har været dækket vidt og bredt i medierne – og som har været stærkt medvirkende til en øget kontrol af de praktiserende lægers afregninger med det offentlige.

Her valgte anklagemyndigheden ved Fyns Politi at droppe tiltalen mod den 67-årige læge, som sammen med sin kompagnon og kone, Jette Aaen, har været under mistanke for at svindle med lægeydelser for mere end 4 mio. kr. i Region Syddanmark.

Under efterforskningen mod den kvindelige læge fandt vi et klart mønster i måden, som hun afregnede på og den måde, som hun opdigtede konsultationer på. I forhold til den mandlige læge har vi ikke kunnet finde et lignende afregningsmønster

Karina Winther Juhlin, senioranklager, Fyns Politi

Men selvom anklagemyndigheden ved Fyns Politi dermed må sande, at det kun lykkedes at få den ene af de to sigtede læger dømt i sagen – på trods af et ressourcekrævende efterforskningsarbejde, som var flere år undervejs – så betragter Fyns Politi ikke sagens udfald som et decideret nederlag.

»Når det objektivt er konstaterbart, at det ikke kan bevises, at den 67-årige læge har medvirket til bedrageriet, så er det nu engang sådan, at det er,« siger senioranklager Karina Winther Juhlin, der har ført sagen på vegne af anklagemyndigheden ved Fyns Politi.

2,5 års fængsel

Selvom den 67-årige læge nu er renset for alle anklager i sagen, så endte sagen med at få store konsekvenser for lægens kompagnon og partner gennem mere end 19 år, Jette Aaen.

I september 2024 blev hun idømt 2,5 års fængsel i sagen og mødt med et erstatningskrav på 4,2 mio. kr. for de mere end 26.000 lægeydelser, som hun i det store og hele erkendte at have svindlet med i årene 2016-2020 – både i deres fælles lægepraksis og i mindre omfang i lægevagten.

Jette Aaen erkendte sin skyld under et retsmøde, hvor hun samtidig lagde stor vægt på, at hun havde handlet alene.

Hendes mand kendte ikke til den omfattende svindel, bedyrede hun. Faktisk var hendes mands sygdom, ifølge Jette Aaen, startskuddet til det omfattende bedrageri.

»Bedrageriet startede omkring 2016, hvor min mand blev syg. Årsagen var, at jeg forsøgte at få det hele til at løbe rundt. Indkomsten var ikke den samme,« forklarede Jette Aaen ved Retten i Svendborg, hvor Dagens Medicin var til stede.

Og det vidneudsagn, kombineret med det faktum, at anklagemyndigheden ikke har kunnet bevise, at den 67-årige læge kendte til svindlen, har nu ført til, at tiltalten helt er droppet.

»Under efterforskningen mod den kvindelige læge fandt vi et klart mønster i måden, som hun afregnede på og den måde, som hun opdigtede konsultationer på. I forhold til den mandlige læge har vi ikke kunnet finde et lignende afregningsmønster,« siger senioranklager Karina Winther Juhlin.

»Så vi har ikke kunnet finde objektive beviser på, at lægen kendte til svindlen, hvilket heller ikke modsiges af den anden læge i sagen,« siger Karina Winther Juhlin, som samtidig adviser, at lægens sygdom har spillet en rolle i beslutningen om at droppe tiltalen mod den 67-årige læge.

Del artiklen:

Kommentarer


Log ind eller registrer dig for at kommentere
Bliv den første til at kommentere

Læs mere