Frustrerede lægeformænd: Vi strander med flere patienter i almen praksis

I slutningen af november brugte Danske Regioner de praktiserende lægers årlige udstillingsvindue, Lægedage, til at annoncere, at regionerne går efter ansvaret for hele primærsektoren i den omkalfatring af sundhedsvæsenet, som ventes inden længe.

På et område sidder regionerne dog allerede på magten.

Mens borgere har fri adgang til almen praksis, styrer regionerne langt hen ad vejen, hvilke undersøgelser de praktiserende læger må bestille og henvise deres patienter til.

Og den nuværende kurs fra regionernes side vækker kritik i almen praksis, hvor flere læger har en oplevelse af, at deres diagnostiske muligheder begrænses mere og mere, mens nye patientforløb og opgaver løbende kommer til.

»Når regionerne egenhændigt beslutter, hvad vi i almen praksis ikke længere må bestille af undersøgelser og henvise til, må vi som minimum kunne kræve, at hospitalerne stiller et alternativt diagnostisk tilbud til rådighed for os, men sådan er det ikke i dag,« siger Peder Reistad, formand for de praktiserende læger i Region Hovedstaden.

»Konsekvensen er, at vi sidder med et stigende antal patienter i vores lægepraksis, som vi har en oplevelse af at strande inde med, fordi det er tiltagende svært at sende dem videre i systemet,« siger Peder Reistad.

Længere vej til MR-scanneren

Som det seneste eksempel nævner Peder Reistad, at Region Hovedstaden fra 1. juli har besluttet, at praktiserende læger ikke længere kan henvise deres patienter til MR-skanning af knæ og columna hos to praktiserende speciallæger i radiologi, som der hidtil har været aftaler med.

Region Hovedstaden har nogenlunde samtidig besluttet, at praktiserende læger ikke længere skal kunne henvise deres patienter til MR-skanning ved mistanke om knæskader.

Vi overtager gerne flere opgaver fra sygehusene, men vi har simpelthen brug for, at sygehusene vender sig om og hjælper os noget mere

Henrik Idriss Kise, formand, praktiserende læger i Region Midtjylland

Men ifølge Henrik Idriss Kise, der er formand for praktiserende læger i Region Midtjylland, er udviklingen langt fra afgrænset til ortopædkirurgien i hovedstaden. Den foregår inden for alle subspecialer.

»Lige nu handler det meget om at ‘vælge klogt’ i sundhedsvæsenet og beskytte sygehusene økonomisk og opgavemæssigt, mens vi i almen praksis spænder for. Men når så mange patientforløb afsluttes til almen praksis på én gang, uden at den nødvendige diagnostiske støtte følger med, så rammer det os hårdt og efterlader os alene med patienterne og forventningen om en præcis diagnostik,« siger Henrik Idriss Kise.

Et spørgsmål om prioritering

Thomas Houe, der til daglig er vicedirektør på Nordsjællands Hospital, er formand for de to sundhedsfaglige råd i Region Hovedstaden, der senest har besluttet at begrænse adgangen til ortopædkirurgiske MR-undersøgelser for almen praksis.

Han er ikke enig i kritikken fra de to lægeformænd. For ham handler det om kapacitet og økonomi.

»Når vi begrænser adgangen til MR-skanninger for almen praksis, gør vi det ikke for at give de praktiserende læger dårligere forudsætninger for at udføre deres arbejde. Det sker for at sikre, at vi har den diagnostiske kapacitet og de rette ressourcer til rådighed for de mennesker i vores sundhedsvæsen, som trænger mest,« siger Thomas Houe.

Han medgiver dog, at almen praksis står overfor nogle svære patientsamtaler i den kommende tid, når færre patienter kan få den skanning, som de efterlyser. Men sådan må det naturligt være, når man varetager filterfunktionen i sundhedsvæsenet.

»Vi har vænnet patienterne til en høj standard i sundhedsvæsenet. Nu skal vi i højere grad til at ‘vælge klogt’ og minimere de unødvendige behandlinger. Det vil kaste nogle svære samtaler af sig, og særligt i almen praksis. Men bestod filterfunktionen blot i at bestille en MR-scanning til de mange mennesker, som henvender sig med smerter i bevægeapparatet, så ville vi blive lagt ned inde på sygehusene,« siger Thomas Houe.

Og i øjeblikket er variationen i henvisninger til MR fra almen praksis ganske enkelt for stor.

»Vi må konstatere, at det ikke er alle læger i almen praksis, som har taget ‘vælg klogt’-dagsordenen til sig. Der henvises fortsat til MR på et for løst grundlag flere steder, og vi ender med regningen. Det er en af grundene til, at vi har hjemtaget visitationen på området,« siger Thomas Houe.

Et strukturelt problem

Mens sygehusene i flere år har døjet med ekstraordinære udgifter til blandt andet medicin, er økonomi på det seneste også blevet et større tema i almen praksis.

Sidste år overskred de praktiserende læger for første gang i 12 år økonomiloftet, der fastsætter den øvre grænse for den samlede omsætning i sektoren. Ud over at skulle betale et større millionbeløb tilbage til regionen som resultat, så betyder loftet også, at de praktiserende læger har svært ved at ansætte mere personale.

Derfor rammer det ifølge Henrik Idriss Kise dobbelt så hårdt, når den praktiserende læges adgang til diagnostiske undersøgelser forringes, samtidig med at patientforløbene bliver flere og flere.

»Vi overtager gerne flere opgaver fra sygehusene, men vi har simpelthen brug for, at sygehusene vender sig om og hjælper os noget mere. Og så har vi brug for at kunne ansætte mere personale,« siger Henrik Idriss Kise.

Med afskaffelsen af de to MR-henvisningstilbud i Region Hovedstaden håber Peder Reistad, at de ortopædkirurgiske ambulatorier vil åbne sig mere op for vurderinger af knæskader fra primærsektoren, så de praktiserende læger kan få den fornødne faglige støtte.

Han føler sig dog langt fra overbevist.

»Jeg kan allerede nu se på den nye forløbsbeskrivelse, at det er meget få kliniske mistanker, som vil kaste en henvisning til de ortopædkirurgiske ambulatorier af sig,« siger Peder Reistad

Tidligere på året tog Region Hovedstaden initiativ til at forbedre arbejdsgangene, når det kommer til afviste henvisninger fra almen praksis. Formålet er at hjælpe patienterne hurtigere i gang med den rette behandling.

Og ifølge Thomas Houe står hospitalerne klar til at hjælpe, hvis almen praksis føler, at de strander med de knæpatienter, som tidligere blev henvist til MR.

»Da vi hjemtog visitationen til MR-undersøgelserne, indskærpede jeg over for vores ortopædkirurgiske ambulatorier, at vi har en opgave i at støtte og vejlede almen praksis, hvis lægerne efterspørger det. Vi skal stille os til rådighed i større udstrækning end hidtil, så lægerne ikke føler sig efterladt på perronen,« siger Thomas Houe.