Forslag fra Medicintilskudsnævnet møder massiv kritik fra PLO og Diabetesforeningen

Medicintilskudsnævnet fremsatte, som tidligere beskrevet hos Dagens Medicin, i august et forslag om at ændre på tilskudsreglerne for brugen af GLP-1-analoger til danskere med type 2-diabetes.

Helt præcist anbefaler Medicintilskudsnævnet, at det generelle klausulerede tilskud fjernes, og at praktiserende læger på vegne af deres patienter med type 2-diabetes skal søge om enkelttilskud.

Det glæder os, at der rejst spørgsmål i Folketinget for at få større indsigt i de i vores øjne udokumenterede påstande, at mange danskere skulle uretmæssigt modtage recept på medicin, de ikke er berettiget til, sådan som Medicintilskudsnævnet fremfører

Claus Richter, adm. direktør, Diabetesforeningen

Baggrunden for Medicintilskudsnævnets anbefaling er indikationer af, at mange danskere både med og uden type 2-diabetes uberettiget modtager GLP-1-analoger, selvom de slet ikke har type 2-diabetes eller som minimum er forsøgt behandlet med et andet og billigere lægemiddel først, sådan som behandlingsvejledningerne inden for området dikterer.

Med tiltaget kan der potentielt set spares penge på forbruget af GLP-1-analoger i almen praksis, men både Diabetesforeningen og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) langer kraftigt ud efter forslaget, som ifølge de to foreninger kaster både patienter og praktiserende læger under bussen.

»Vi har tillid til, at langt størstedelen af de 94.000 danskere, der i dag behandles med GLP-1-analoger, modtager den rigtige behandling for type 2-diabetes, fordi det har deres læge taget stilling til, og vi har tillid til lægernes faglighed. Vi mener, at denne nye anbefaling hviler på et meget spinkelt datagrundlag, og hvis den bliver fulgt, kan det få store konsekvenser for både patienter og læger,« siger administrerende direktør i Diabetesforeningen Claus Richter.

Samme udmelding kommer fra PLO:

»Vi har brugt rigtig mange kræfter på at løfte diabetesbehandlingen i Danmark, efter almen praksis overtog patienterne fra sygehusene, og det har blandt andet betydet masser af efteruddannelse af de danske praktiserende læger og et øget fokus på at bruge nye og effektive lægemidler til de patienter, som har brug for det. Så er det meget anstrengende at få at vide, at man nu skal lave det hele om, fordi en meget lille andel af 94.000 danskere i behandling med GLP-1-analoger måske ikke er berettiget til det,« fortæller PLO-formand Jørgen Skadborg.

PLO har i forbindelse med høringen omkring Medicintilskudsnævnets anbefaling indsendt et høringssvar, hvor de kraftigt advarer mod konsekvenserne. Samme kritik er at finde i Diabetesforeningens høringssvar.

Anbefalinger hviler på spinkelt grundlag

Ifølge både Diabetesforeningen og PLO hviler Medicintilskudsnævnets anbefaling på et for spinkelt datagrundlag.

Dette datagrundlag indikerer, at op imod 10 pct. af personer i behandling med en GLP-1-analog enten slet ikke har type 2-diabetes eller ikke har afprøvet et andet og billigere lægemiddel til behandling af type 2-diabetes først.

Jørgen Skadborg vurderer dog, at over 95 pct. alligevel ligger inden for klausulen.

Claus Richter klandrer datagrundlaget for ikke at tage i betragtning, at læger sagtens kan vurdere, når det vil være rigtigt at sætte en patient i behandling med en GLP-1-analog med det samme.

Begge to peger også på, at det med de nuværende regler er muligt for myndighederne at komme efter de læger, der udskriver recepter med tilskud til patienter, der ikke er berettiget.

»Derfor glæder det os, at der rejst spørgsmål i Folketinget for at få større indsigt i de i vores øjne udokumenterede påstande, at mange danskere skulle uretmæssigt modtage recept på medicin, de ikke er berettiget til, sådan som Medicintilskudsnævnet fremfører,« siger Claus Richter.

Størstedelen modtager den rette behandling

Får Medicintilskudsnævnet deres anbefalinger igennem, vil det betyde, at de praktiserende læger skal gennemgå 94.000 patienters brug af GLP-1-analoger og søge enkelttilskud til hver patient.

Det giver slet ikke mening, at der skal søges enkelttilskud til denne store gruppe danskere, da det bare vil lede til usikkerhed, en stor arbejdsbyrde for de praktiserende læger og potentielt set også dårligere behandling

Claus Richter, adm. direktør, Diabetesforeningen

Hos Diabetesforeningen er det et skrækscenarie, da et eventuelt medicinskifte for nogle kan betyde, at de får dårligere kontrol med deres sygdom.

Derudover påpeger Claus Richter, at Diabetesforeningens egne tal meget klart viser, at minimum 51.000 ud af de 94.000 modtagere af GLP-1-analoger allerede opfylder alle kravene til enkelttilskud, fordi de tager GLP-1-analoger samtidig med insulin eller SGLT-2-hæmmere. Tallet er ifølge en analyse fra Novo Nordisk formentlig tættere på 84.000.

»Derfor giver det slet ikke mening, at der skal søges enkelttilskud til denne store gruppe danskere, da det bare vil lede til usikkerhed, en stor arbejdsbyrde for de praktiserende læger og potentielt set også dårligere behandling,« siger han.

Vil medføre enorm arbejdsbyrde

Netop arbejdsbyrden for de praktiserende læger bekymrer Jørgen Skadborg.

Ifølge PLO-formanden repræsenterer det et enormt ekstraarbejde at skulle søge periodevist enkelttilskud til den enkelte patient, hvilket de praktiserende læger slet ikke har behov for, da de i forvejen har rigeligt at se til.

Ydermere er ansøgning om enkelttilskud ikke omfattet af det offentliges overenskomst med de praktiserende læger, og det betyder, at regningen for at søge enkelttilskud til brug af en GLP-1-analoger i behandlingen af type 2-diabetes falder tilbage på patienten.

»Derudover må man formode, at hvis vi bliver sat til at gennemgå brugen af GLP-1-analoger til alle vores patienter, vil vi alligevel komme frem til, at langt de fleste ligger inden for klausulen. Men det kommer til at kræve, at vi går ind i hvert tilfælde, og det er et kæmpe arbejde, som kommer til at tage tid fra andet arbejde, og det går ud over patienterne,« siger Jørgen Skadborg.

Allerede muligt at komme efter de praktiserende læger

Både Diabetesforeningen og PLO erkender, at det kan være legitimt at ændre en klausul, og at det også kan give mening at kigge på klausulen for brug af GLP-1-analoger, idet vi kigger ind i en fremtid, hvor flere og flere danskere får stillet en diagnose med type 2-diabetes, og hvor GLP-1-analoger også benyttes inden for behandling af svær overvægt.

Både Claus Richter og Jørgen Skadborg håber dog på, at Medicintilskudsnævnet besinder sig og kommer frem til en anden løsning, der betyder, at de praktiserende læger ikke skal gennemgå 94.000 danskeres brug af GLP-1-analoger.

Et kompromis kunne ifølge dem begge være, at man lader de 94.000 danskere forblive på medicinen og fremadrettet ser på, om der skal gøres noget ved klausulen for nye patienter.

»Kæden falder dog af i almen praksis, hvis vi skal tale om enkelttilskud, fordi vi så skal bruge enorme mængder tid og ressourcer på at ændre retning. Desuden har vi i dag i vores aftale med det offentlige paragraf 94, som siger, at vi skal anvende medicin samvittighedsfuldt og økonomisk ansvarligt. Man kan allerede nu komme efter de læger, der udskriver recepter til patienter, der ikke er berettiget til brug af GLP-1-analoger, så jeg synes, at man i langt højere grad skal gøre brug af den mulighed i stedet for at genere alle landets praktiserende læger. I 20 år har vi været med til at lave basislister og rekommandationslister for rationelle og billige ordinationsmønstre. Den tillid, der burde være opbygget, burde kunne omsættes til, at man lige vender skråen, før man beslutter noget,« siger Jørgen Skadborg.

Byrden bliver større i fremtiden

Diabetesforeningen mener også, at man lige skal tænke sig om, inden man træffer en beslutning med betydning for så mange danskere og praktiserende læger.

Blandt andet pointerer Claus Richter, at udfordringen for lægerne, hvis de skal søge enkelttilskud, kun bliver større i fremtiden.

»Vi har i dag 320.000 danskere med type 2-diabetes, og det tal stiger hvert år med mange tusinde personer. For lægerne betyder det, at de i de kommende år bliver pålagt en større og større arbejdsbyrde, hvis de til så mange danskere med diabetes skal søge om enkelttilskud, siger han.