Forskningsprojekt kan få stor betydning for brug af ultralyd i almen praksis

Forbedret og billigere teknologi, større lægehuse og interesse fra yngre læger har de seneste år været med til at øge udbredelsen af ultralyd i almen praksis.

Vi mangler forskning, der kan fortælle os, hvilke konkrete ultralydsundersøgelser vi bør lave i almen praksis, og hvilke undersøgelser vi ikke bør lave

Camilla Aakjær Andersen, hoveduddannelseslæge og ph.d., Aalborg Universitet

Indtil videre har praktiserende læger dog måttet se langt efter et særskilt honorar for at gøre brug af teknologien, ligesom det fortsat er sparsomt med forskning i den kliniske værdi for primærsektoren – og det har været med til at afholde langt hovedparten af landets praktiserende læger fra at springe med på vognen.

Men det billede kan meget vel ændre sig inden for få år.

Gør ultralyd en forskel i almen praksis?

Om kort tid skydes et stort forskningsprojekt i gang med deltagelse af 250 praktiserende læger. Projektet indebærer en gratis ultralydsuddannelse samt mulighed for at afregne en tillægsydelse på 262,37 kr., hver gang der skannes.

Midlerne står overenskomstens parter – PLO og Danske Regioner – bag, og de skal over tre år bruges på at indsamle systematiske erfaringer, der kan afdække den kliniske værdi af ultralyd som støtteværktøj i almen praksis.

»Overenskomstens parter har været meget visionære og givet os mulighed for at undersøge, om ultralyd gør en forskel for patientarbejdet i almen praksis, og om det flytter det noget på kvaliteten,« siger Camilla Aakjær Andersen, der er hoveduddannelseslæge i almen medicin, ph.d. og leder af det treårige forskningsprojekt.

Området mangler styring

Som tingene er i dag, er der ifølge Camilla Aakjær Andersen for stor forskel på, hvad praktiserende læger bruger ultralydsundersøgelsen til. Skal flere læger og patienter i almen praksis have glæde af teknologien – og Danske Regioner overtales til at betale for det – skal værdien af ultralyd i almen praksis i langt højere grad belyses.

»Praktiserende læger er ikke billeddiagnostiske specialister, men bruger ultralyd afgrænset og fokuseret til at be- eller afkræfte en konkret mistanke. Problemet er bare, at vi mangler forskning, der kan fortælle os, hvilke konkrete ultralydsundersøgelser vi bør lave i almen praksis, og hvilke undersøgelser vi ikke bør lave. Det er det, vi ønsker at finde nogle svar på over de kommende år,« siger Camilla Aakjær Andersen.

10 ultralydsundersøgelser i fokus

De 250 praktiserende læger, som tager del i forskningsprojektet, vil derfor opleve at stifte bekendtskab med 10 nøje udvalgte og konkrete ultralydsundersøgelser, der er vurderet til at have den største værdi for patientarbejdet i almen praksis, fortæller Camilla Aakjær Andersen.

»Undersøgelserne er nogle, som tidligere er afprøvet, og hvor der findes evidens, der kan underbygge relevansen for almen praksis. Det er hyppigt forekommende tilstande, som kan undersøges nærmere med fokuserede ultralydsskanninger. Vi har også lagt vægt på, at undersøgelserne har en høj grad af diagnostisk præcision for ikke-specialister,« siger Camilla Aakjær Andersen.

I en vurdering af, hvorvidt den enkelte undersøgelse har værdi for patienterne i almen praksis, er der en lang række faktorer, som spiller ind.

»Kan lægerne i almen praksis opnå og fastholde skanningskompetencen over tid med tanke på den lavere frekvens af skanninger og den lave forekomst af patologi? Passer undersøgelsen ind i en travl hverdag med korte konsultationer? Og hvordan påvirkes lægernes diagnostik og henvisningsmønstre? Det er nogle af de ting, vi skal have kigget nærmere på i forskningsprojektet over de kommende år,« siger Camilla Aakjær Andersen.

Tilmeldingsfrist 1. september

Skulle der sidde én praktiserende læge derude, som endnu ikke har meldt sig til, men som har lyst til at være med, så er det fortsat muligt.

Selvom mere end 250 praktiserende læger allerede har tilmeldt sig forskningsprojektet, så udløber tilmeldingsfristen først 1. september, og først derefter vil deltagerne blive udvalgt.

Camilla Aakjær Andersen ser derfor gerne, at endnu flere praktiserende læger melder sig på banen.

»Vi vil især gerne have nogle flere læger med, som ikke har brugt ultralyd før, og som er bosat i yderområderne i Danmark. De læger med de største afstande til landets radiologiske afdelinger har fortrinsret til at deltage i forskningsprojektet, og dem kunne vi godt bruge nogle flere af,« siger hun.

I 2016 viste en undersøgelse, at 3,6 pct. af de praktiserende læger tilbyder ultralydsundersøgelser i almen praksis. Det gør Danmark til et af de lande i Europa med mindst udbredelse.

Ultralydsprojektet i OK22

250 praktiserende læger kan deltage i projektet.

Deltagelse forudsætter, at lægen har adgang til en ultralydsskanner i sin klinik fra projektets begyndelse. Desuden skal lægen stille relevante data om brug af ultralyd til rådighed for forskningsprojektet og deltage i et ultralydskursus, medmindre lægen kan dokumentere gennemførsel af anden tilsvarende ultralydsuddannelse. Kurserne arrangeres af PLO-e, som har stor erfaring med at afholde ultralydskurser for praktiserende læger.

De 10 ultralydsundersøgelser, som indgår i forskningsprojektet er:

Har patienten …:

• En levende intrauterin graviditet

• En korrekt placeret spiral

• Galdesten

• Hydronefrose

• Residualurin

• Væskeansamling i knæled

• En forøget rektumdiameter (som led i obstipationsdiagnostik hos børn)

• Fri væske i abdomen

• Pleuraeffusion

• En subkutan absces eller flegmone

Alle skanninger er rammesat til almen praksis på såkaldte actioncards. Flere af disse findes i Lægehåndbogen.

Det estimeres, at en praktiserende læge i gennemsnit vil foretage i omegnen af 150 ultralydsskanninger årligt.

Læs også: Praktiserende læge: Ultralyd giver mit lægearbejde en ekstra dimension