Forskere vil udvikle kvalitetsindeks for almen praksis

Presset på det danske sundhedsvæsen er øget kraftigt, og politisk er der et ønske om, at det nære sundhedsvæsen i større grad overtager opgaver fra det sekundære sundhedsvæsen. Samtidig med at flere opgaver flyttes tilbage til almen praksis, er der mangel på praktiserende læger, og en forkromet løsning er ikke inden for rækkevidde de næste år.

Det er tydeligt, at mange patienter anser relationen som vigtigere end professionen, og sygeplejerskerne er gode til at skabe en tryg relation

Kim Lee, projektleder, Forskningsenheden for Almen Praksis under SDU

Det betyder, at almen praksis står foran ændringer. Det betyder bl.a., at nye personalegrupper finder vej til klinikkerne, og at lægens rolle i flere situationer skifter fra primær behandler til en mere superviserende og vejledende funktion.

På den baggrund opfordrer forskere fra Forskningsenheden for Almen Praksis under SDU til en landsdækkende undersøgelse af arbejdsopgavernes fordeling og behandlernes roller i almen praksis, og at der sættes gang i et arbejde med at udvikle et kvalitetsindeks, som kan bruges til at benchmarke kvaliteten i almen praksis.

»Et kvalitetsindeks vil være hensigtsmæssigt, når man begynder at udvide behandlergruppen i almen praksis med behandlerteamsygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre og andre faggrupper. Det vil gøre det er muligt at lave en komparativ analyse af kvaliteten af arbejdet i de forskellige typer almene praksisser,« siger projektleder Kim Lee fra Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense.

Almen praksis er gatekeeper

Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense har taget kontakt til kollegerne i Aalborg og København, som støtter op om initiativet. Et lignende tiltag blev for nylig efterlyst af formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Bolette Friderichsen, i Dagens Medicin. Her sagde hun blandt andet:

»Vi ved generelt for lidt om, hvad det betyder for kvaliteten af behandlingen, når sygeplejersker eller andet praksispersonale varetager konsultationer i stedet for lægen. Vi ved ikke, om det er godt nok, at lægen står bagved og står på mål for behandlingen gennem supervision. Derfor opfordrer vi beslutningstagerne til at bevilge penge til en undersøgelse herhjemme.«

Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense er sammen med Aalborg og København i gang med at søge penge til projektet ’Professioner i almen praksis’, der skal afdække, hvordan sygeplejersker, fysioterapeuter og ergoterapeuter bidrager til øget kvalitet og kapacitet i almen praksis.

Forskerne vil blandt andet gerne undersøge almen praksis’ øgede rolle som ’gatekeeper’ til det specialiserede sundhedsvæsen.

»Den nøglerolle bliver endnu mere aktuel, når patienter i højere grad tilses af for eksempel sygeplejersker, fysioterapeuter, jordemødre eller ergoterapeuter i almen praksis,« siger Kim Lee.

Hvordan bruges personalet bedst?

Forskerne håber også på, at det bliver muligt at undersøge på, hvordan de nye personalegrupper bidrager til forbedringer i almen praksis:

Det er tydeligt, at lægens rolle ændres, i takt med at tendensen til at ansætte behandlerteamsygeplejersker, ergoterapeuter, jordemødre med flere i almen praksis breder sig

Kim Lee, projektleder, Forskningsenheden for Almen Praksis under SDU

»Der er henved 2.000 konsultationssygeplejersker i Danmark, og vi ser, at de spiller en væsentlig rolle i forhold til både større kapacitet og en bedre kvalitet i praksis. Det er tydeligt, at mange patienter anser relationen som vigtigere end professionen, og sygeplejerskerne er gode til at skabe en tryg relation. Men sker ansættelserne af sygeplejerskerne i almen praksis på bekostning af sygehusene og kommunerne? Dræner vi hospitalerne for sygeplejersker, og har de optimal uddannelse til at varetage udvidede opgaver i almen praksis?« spørger Kim Lee.

Praktiserende læge Holger Kjær fra Familielægerne Horsens, som har næsten seks års erfaring med at benytte behandlerteamsygeplejersker, peger på, at der i dag tegner sig to modeller for brugen af sygeplejersker i almen praksis:

I den ene model får konsultationssygeplejersken opgaver uddelegeret af lægen, typisk i form af konkrete opgaver som blodprøver, sårskift, sutur fjernelse, EKG og opfølgning på patienter med kendte kroniske sygdomme som KOL og Diabetes.

Sygeplejersken som ‘forvagt’

I den anden model arbejder sygeplejersken sammen med lægen i et behandlerteam. I teammodellen fungerer sygeplejersken som ’forvagt’, og det er speciallægens opgave at supervisere og vejlede som en slags ’bagvagt’.

Sygeplejerskerne vurderer alle primære henvendelser, en del afslutter han eller hun selv, andre konfereres med en læge, inden der lægges en plan. I nogle praksisser er sygeplejersken – sammen med en læge – patientens ’faste’ behandler.

Kim Lee mener, at det kan blive aktuelt at se på nye opgavefordelinger:

»Kan nogle af sygeplejerskernes opgaver eventuelt varetages af andre faggrupper som f.eks. lægesekretærer også kaldet sundhedskoordinatorer? Det er vigtigt, at vi undersøger, hvordan vi bruger personalegrupperne bedst, så både kapaciteten og kvaliteten optimeres i almen praksis,« understreger Kim Lee.

Den nye sammensætning af personalet i almen praksis medfører også nye opgaver for lægerne, og det er endnu et felt, forskerne gerne vil studere:

»Det er tydeligt, at lægens rolle ændres, i takt med at tendensen til at ansætte behandlerteamsygeplejersker, ergoterapeuter, jordemødre med flere i almen praksis breder sig. Lægen skal bruge mere tid på supervision, vejledning og ledelse. Det er et forskningsområde, som vi anbefaler, at der også fokuseres på,« siger Kim Lee.