Forskere kortlægger danskernes medicinforbrug gennem 24 år

Over de seneste 24 år har læger udskrevet 1,1 mia. recepter på medicin, som danskerne har hentet på apoteket.

Nu har forskere for første gang lavet en samlet kortlægning af danskernes forbrug af medicin gennem et kvart århundrede, og det afslører nogle interessante trends i forbindelse med forskellige behandlingsforløb.

Bl.a. kan forskerne identificere forskellige sygdomsforløb, hvor nogle sygdomme ofte går forud for andre. Forskerne kan også se trends i udskrivningen af forskellige lægemidler til samme sygdom, hvor det er tydeligt, at nogle lægemidler ikke har haft den ønskede effekt, hvorefter lægen har taget skrappere midler i brug.

Kortlægningen af danskernes medicinforbrug er en guldmine for både forskere og medicinalindustrien, der f.eks. i fremtidige studier kan dykke ned i data og finde sammenhænge, der ikke er mulige at finde frem til på andre måder.

»Siden vi publicerede vores studie, har der været en stor interesse fra mange forskellige sider af. Bl.a. er lægemiddelproducenter meget interesserede i at finde ud af, hvordan deres lægemidler bliver brugt i den virkelige verden. Hvad bliver folk behandlet med før og efter? Hvordan ser det ud med konkurrerende lægemidler? Den slags spørgsmål kan besvares med denne kortlægning,« fortæller den ledende forsker bag forskningsarbejdet, professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research ved Københavns Universitet.

Forskningsarbejdet er offentliggjort i NPJ Digital Medicine.

Kortlægger medicinske motorveje

I arbejdet har forskerne fra Københavns Universitet i samarbejde med Danmarks Statistik analyseret på receptdata fra flere end 1,1 mia. recepter. Data har forskerne ladet en supercomputer granske igennem for at finde sammenhænge mellem udskrivning af forskellige lægemidler.

Forskerne kalder det for ‘motorveje’, når flere tusinde patienter har samme medicinforløb, hvor de starter på et lægemiddel, derefter går over til et andet, et tredje, et fjerde osv.

I data kan det f.eks. vise sig, at mange patienter vil have fordel af at starte direkte i behandling med andenlinjebehandling

Søren Brunak, professor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet

Forskerne satte en grænse på 1.000 ens medicinforløb for etablering af en motorvej, og alligevel blev det til ni mio. af slagsen, hvor tusindvis af patienter fulgte samme rækkefølge i forhold til udskrivning af medicin.

Kortlægningen af disse motorveje er aldrig blevet gjort før og giver et deskriptivt landkort over danskernes medicinforbrug på en retningsbestemt måde.

»Der er virkelig få lande i verden, der kan det her. De danske registre er så unikke, fordi de er nationale, omfattende og strækker sig langt tilbage i tiden. Derfor kigger omverdenen også med interesse på den danske registerforskning, fordi den i modsætning til mange andre landes registre er uden huller,« forklarer Søren Brunak.

Der kan være liv at redde

Forskerne har i studiet også undersøgt nogle af de medicinske motorveje for at finde ud af, hvordan data kan benyttes klinisk.

Eksempelvis kan forskerne se, at flere hundredtusinder af danskere har fulgt den samme motorvej og først har modtaget førstelinjebehandling for forhøjet blodtryk, hvilket vil sige ACE-hæmmere. Derefter er de gået over på et andet præparat (ARB-blokkere), et tredje præparat og så fremdeles.

Forskerne kan også se, at de patienter, der ikke skiftede behandling væk fra ACE-hæmmere, gennemsnitligt havde kortere levetid end de, som skiftede.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der er en årsagssammenhæng, men det giver et interessant indblik i, hvordan medicin benyttes.

»Der kan være mange forklaringer på, at personer skifter eller ikke skifter et givent lægemiddel ud med et andet. Måske er det lægens beslutning, måske skyldes det bivirkninger, eller måske virker en behandling ikke, som man håbede på. Fra data kan vi ekstrahere en masse viden om danskernes medicinforbrug, og vi kan benytte denne viden til på sigt at lave bedre behandling. Det kan eksempelvis vise sig, at mange patienter vil have fordel af at starte direkte i behandling med andenlinjebehandling, fordi vi i data kan se, at de matcher netop den type patient, som alligevel skifter væk fra førstelinjebehandling efter et stykke tid, og at de, som skifter hurtigt, lever længere. Det handler om, at vi skal bruge medicinen smartere,« siger Søren Brunak.

Kan reducere medicinforbrug

Søren Brunak fortæller, at kortlægningen afslører flere millioner motorveje, hvoraf nogle er større og indeholder flere danskere end andre.

Søren Brunak, professor, Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, Københavns Universitet

Motorvejene for de store folkesygdomme er nogle af de mest interessante, fordi de formentlig kan benyttes til at vejlede behandlingen af patienter.

F.eks. kan man ifølge Søren Brunak forestille sig, at data kan vise vej til, hvordan iskæmisk hjertesygdom kan behandles bedre.

Når det gælder iskæmisk hjertesygdom, slås læger i dag med at finde ud af, hvem der har et livsnødvendigt behov for medicinsk behandling, og hvem der faktisk ikke behøver behandling og formentlig bliver overbehandlet.

»Det er et problem, når folk bliver overbehandlet, men det er meget svært at identificere de personer, som kan tages af behandlingen. Det regner vi med at kunne gøre ved at sammenligne patienter i dag med patienter fra de seneste 24 år og finde trends og sammenhænge,« siger Søren Brunak.

En sundhedsøkonomisk gevinst

Da den videnskabelige artikel blev offentliggjort, skrev Søren Brunak et opslag om det på LinkedIn. Det opslag har fået titusindvis af visninger, og han har mærket interesse i forskningen fra flere af de helt store medicinalvirksomheder.

Noget af det, som data kan bruges til, er nemlig at identificere bivirkninger ved brug af medicin – også bivirkninger, der måske ikke dukker op i kliniske tests af lægemidler, men kan ses på national skala.

I data kan forskerne se, hvis brugen af et givent lægemiddel ofte hænger sammen med brugen af et andet lægemiddel til behandling af noget, der kan ligne en bivirkning ved det første lægemiddel. På den måde kan man over en hel befolkning identificere, om nogle lægemidler øger risikoen for at blive behandlet med andre lægemidler for helt andre sygdomme.

»Også sundhedsøkonomisk kan data være interessante. Der har i nogle år været et stort fokus på, hvordan danskerne bliver behandlet medicinsk, og om vi får for meget medicin, der måske ikke er virksomt, men kun medfører bivirkninger. Det kan vi finde i data og derved hjælpe til med at sænke medicinforbruget, hvilket både vil gavne danskerne, men også reducere omkostninger til lægemidler, som alligevel ikke har en effekt,« forklarer Søren Brunak.