Forskere: Flere og flere tegn på at COVID-19 kan lede til diabetes

En bred vifte af forskere og læger fra rundt om i verden mener, at flere og flere faktorer peger på, at COVID-19 kan udløse diabetes hos nogle personer. Det skriver The Guardian.

En stigning i antallet af diagnoser med type 1- og type 2-diabetes blandt personer, som har været smittet med coronavirus, har fået flere læger til at spekulere i, at virussen faktisk kan inducere en helt ny form for diabetes ved at forstyrre sukkermetabolismen.

Professor Francesco Rubino fra King’s College i London er en af de store stemmer i et globalt kald om at undersøge en mulig sammenhæng mellem de to sygdomme.

Francesco Rubino har over flere måneder indsamlet rapporteringer om diagnoser med diabetes efter smitte med COVID-19, og han har modtaget rapporter fra flere end 350 læger, som mener, at de ser flere tilfælde af diabetes blandt personer efter smitte med coronavirus, end de ser hos et bredt udsnit af deres patienter. Tallene er så store, at de er svære at ignorere.

»Over de seneste få måneder har vi set flere patienter, der har udviklet diabetes i forbindelse med deres COVID-19 eller kort tid efter. Vi er nu begyndt at tro, at koblingen formentlig er sand, og at det er en mulighed, at virussen forstyrrer sukkermetabolismen,« siger Francesco Rubino til The Guardian.

Francesco Rubino tilføjer, at når man tager pandemiens omfang i betragtning, er det værd at undersøge en mulig sammenhæng, da COVID-induceret diabetes kan blive et signifikant problem.

Francesco Rubino er alt andet end alene i sin bekymring. Professor Paul Zimmet fra Monash University, Australien, er ikke i tvivl om, at COVID-19 kan inducere en ny form for diabetes.

»Men vi forstår ikke endnu hverken omfanget, eller hvad der er de bagvedliggende mekanismer,« siger han.

Studier: Mellem 2,35 og 14,4 pct. udviklede diabetes efter COVID-19

Flere forskere har opstillet hypotesen, at siden coronavirus interagerer med en receptor kaldet ACE-2 for at infiltrere cellerne i en række organer, herunder bugspytkirtlen, kan virussen være i stand til at sætte en klods i for sukkermetabolismen.

En anden mulig forklaring kan være kroppens voldsomme antistof-reaktion, der bliver etableret for at angribe virus, men som muligvis overreagerer og angriber de organer, som er nødvendige for at opretholde normale glukoseniveauer.

Andre virus, specielt infektioner med enterovirus, er blevet associeret med risiko for udvikling af type 1-diabetes, fordi immunforsvaret angriber cellerne i bugspytkirtlen og kvaser insulinproduktionen.

Læge og postdoc Sathish Thirunavukkarasu fra Canadas McMaster University har lavet et review af 11 studier fra forskellige lande baseret på de første fem måneder af pandemien. Reviewet fandt, at blandt 3.711 patienter, som blev indlagt med COVID-19, fik hele 14,4 pct. en ny diagnose med diabetes. Tallet inkluderer både patienter, som fik en diagnose med diabetes for første gang, og dem, der ikke vidste, at de havde diabetes, forklarer Sathish Thirunavukkarasu.

Et studie fra Kina har også vist høje tal for nydiagnosticerede tilfælde af diabetes blandt personer, der har været indlagt for COVID-19. I et studie med 2.469 personer havde 2,35 pct. fået stillet en diagnose med diabetes seks mdr. efter udskrivning efter indlæggelse for COVID-19.

Et stort engelsk studie med 47.780 personer viser, at 4,9 pct. havde fået en diagnose med diabetes inden for fem mdr. efter udskrivning.

Flere forskere slår også fast, at selvom det er svært at ignorere symptomerne på type 1-diabetes, kan mange mennesker gå rundt med ikke-diagnosticeret type 2-diabetes efter et indlæggelsesforløb med COVID-19.