Formand for konsultationssygeplejersker: Vi får stadig flere opgaver

Titlen konsultationssygeplejerske går ca. 30 år tilbage, og i løbet af de seneste knap 20 år er antallet af sygeplejersker i almen praksis og speciallægepraksis kun gået én vej: opad.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds (DSR) egne opgørelser var der 913 konsultationssygeplejersker i 2002. Det tal var fem år senere allerede vokset til 1.347, og i dag er der flere end 2.000. Af dem er omkring 650 medlem af gruppen Fagligt Selskab for Konsultation- og Infirmerisygeplejersker under Dansk Sygeplejeråd (DSR).

»Jeg har selv været konsultationssygeplejerske de seneste 15 år og har på nærmeste hold oplevet, hvordan antallet af opgaver er steget eksplosivt. Da jeg begyndte, var vi jo ’bare’ lægens højre hånd, når der for eksempel skulle måles blodtryk – i dag er opgaverne meget mere alsidige og komplekse,« fortæller Annette Bendixen, formand for konsultationssygeplejerskerne under DSR.

Hun nævner, at sygeplejerskerne står for mange kronikerkontroller af patienter med eksempelvis KOL, astma, forhøjet blodtryk, knogleskørhed og diabetessygdomme. Desuden foretager de kliniske undersøgelser, laver hjertekardiogrammer, tager blodprøver og regulerer patienternes medicin, hvis de ikke er velregulerede.

I nogle lægepraksisser er det også konsultationssygeplejerskerne, der står for børneundersøgelser, gynækologiske undersøgelser som svangreundersøgelse og celleskrab samt de indledende samtaler med patienter om angst, stress og depression.

»Før corona var det også konsultationssygeplejersker, der nogle steder bemandede praksis i den åbne akuttid om morgenen, hvor der kom patienter med f.eks. luftvejsinfektioner eller spædbørn med høj feber og ondt i ørerne,« siger Annette Bendixen.

Det er ofte learning by doing

Der er flere årsager til den store stigning i antallet af konsultationssygeplejersker. Blandt de vigtigste er ifølge Annette Bendixen, at Danmark mangler praktiserende læger, samtidig med at hospitalerne udskriver patienter hurtigere end tidligere.

Derfor oplærer mange læger deres sygeplejersker til at kunne påtage sig flere opgaver, forklarer formanden.

Vi ser stadig flere komplekse sygdomme og flere komplekse patientforløb, og derfor mener jeg ikke, at en sygeplejerske bare kan erstatte lægens konsultation med patienterne

Anders Beich, formand for DSAM

»Lægerne kan slet ikke undvære os! Men vi kender vores grænser i forhold til lægen, og forholdet mellem læge og konsultationssygeplejerske er baseret på gensidig respekt for hinandens faglighed. Vi lærer af lægen, og nogle steder er der også andre konsultationssygeplejersker, vi kan sparre med, men ellers er det ofte learning by doing ude i praksis, for vi har kun ret til fire kursusdage om året,« siger Annette Bendixen.

Hun håber derfor på, at arbejdsgiverne kan se det fornuftige i at investere i sygeplejerskernes efteruddannelse og bevilge flere kursusdage i de kommende år, så konsultationssygeplejerskerne får mulighed for at komme på sammenhængende kursusforløb.

»Vi har brug for at hæve det faglige niveau, i takt med at vi får flere og vanskeligere opgaver. Jeg oplever ikke, at patienterne sætter spørgsmålstegn ved vores kompetencer, men der sker så meget på vores område, at vi er nødt til at kunne følge med for at kunne give den bedste behandling,« siger hun.

Praksis har forskellige behov

Formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), Anders Beich, er selv praktiserende læge og har som mange andre en dygtig konsultationssygeplejerske i sin tremands kompagniskabspraksis i København, forklarer han.

Anders Beich mener, at der er store forskelle på behovene for sygeplejefaglige kvalifikationer fra lægepraksis til lægepraksis:

»Der er ikke to praksisser, som er ens, og opgaverne for sygeplejerskerne vil afhænge af behovene. Nogle praksisser har mange patienter med kronisk sygdom, andre har for eksempel mange visitationer. Lægepraksisser i hovedstaden har desuden andre behov end praktiserende læger i provinsen, hvor adgangen til speciallæger er mere sparsom, og hvor der til gengæld kan behandles flere skader, og dermed er større behov for en sygeplejerske med erfaring fra en skadestue,« fortæller Anders Beich.

»Det gælder for såvel sygeplejersker som læger, at der er forskel på deres kompetencer, og derfor er det også forskelligt, hvilke funktioner den almene praksis har behov for en sygeplejerske til at tage sig af. Det er min erfaring, at der nok foregår 1-2 års mesterlære i den enkelte praksis, og at det er kritisk for kvaliteten, at sygeplejersken indgår i et tæt team med patientens læge,« siger Anders Beich.

Lægen kan diagnosticere

I nogle praksisser har sygeplejersker nærmest overtaget konsultationerne med patienterne. Den tendens er Anders Beich overordnet skeptisk overfor.

Han opfordrer derfor til flere undersøgelser og studier af, hvilke opgaver der kan uddelegeres og hvordan, uden at der sker et væsentligt tab af kvalitet og med bevaret patientsikkerhed:

Her kan du engagere dig

Her kan du melde dig ind i Fagligt Selskab for Konsultation- og Infirmerisygeplejerskerunder Dansk Sygeplejeråd: https://dsr.dk/fs/fs9/medlemskab

Det faglige selskab er også på Facebook, gruppen hedder ‘FSKIS bestyrelsen’

Konsultationssygeplejerskerne har også en meget anvendt Facebook-gruppe, hvor det ikke er et krav, at man er medlem af det faglige selskab. Gruppen hedder ‘Jeg er konsultationssygeplejerske’

»Lægerne er uddannet til at diagnosticere, det er sygeplejerskerne ikke, og jeg kan blive bekymret for kvaliteten, når lægen bliver supervisor og overlader konsultationerne til sygeplejersker. Det er kendt viden, at sygdomme ophobes hos nogle patienter – hvor der er sygdom, kommer der flere til – og det er jo vigtigt, at visse sygdomme bliver diagnosticeret i tide. Sygeplejersken må af gode grunde primært fokusere på den sygdom, som patienten kommer med, men almen praksis’ styrke er at være personcentreret snarere end sygdomsfokuseret,« siger han.

»Vi ser stadig flere komplekse sygdomme og flere og flere komplekse patientforløb, og derfor mener jeg ikke, at en sygeplejerske bare kan erstatte lægens konsultation med patienterne,« forklarer Anders Beich.

Han ser gerne, at konsultationssygeplejersken løser opgaver med forebyggelse og opfølgning på patienter, der er afklaret i tæt samarbejde med patientens læge. Nogle forebyggende undersøgelser som celleskrab fra livmoderhalsen kan også med fordel varetages af en sygeplejerske, ligesom nogle af børneundersøgelserne formentlig kan, men ikke dem alle, understreger han:

»Det relationelle er meget vigtigt i en praksis, og lægen risikerer at miste kontakten til familien ved at overlade alle børneundersøgelser til sygeplejersken. Her gælder også kontinuitetsbegrebet, som ikke mindst er vigtigt for en del med kronisk sygdom. Flere undersøgelser dokumenterer, at fast kontakt med samme læge medfører færre indlæggelser og endda længere levetid, og så er lægearbejdet jo langt mere effektivt, når man kender patienten på forhånd,« siger Anders Beich.